Annonce

Annonce

Svar: Ammestop og sylepidse tænder


7. maj 2011

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Heidi

Når det anbefales at give bryst eller flaske til barnet er et år, så handler det ikke kun om at sikre barnet mælk, men også om at sikre barnet væske nok. Det er de færreste børn der i din datters alder vil kunne indtage deres væskebehov af en kop. Så bryst eller flaske er normalt nødvendigt.

Derfor er det heller ikke tilstrækkeligt at komme en ekstra mængde mælk i grød og mos. Det giver barnet kalk osv. som barnet har brug for, men det kan ikke erstatte væskebehovet.

Du kan forsøge at give din datter flaske sen aften og tidlig morgen, for at se om hun vil acceptere at få den, når hun sover. Det vil børn nogle gange, fordi det bare per automatik dier/begynder at sutte når de får noget i munden. Så det er en mulighed at forsøge at udnytte ydertidspunkterne og det at hun sover ...

Du kan også forsøge at sætte dig med hende, som hvis du skulle amme, evt. starte med brystet men så lirke brystvorten ud og erstatte med flasken.

Du kan lade far forsøge sig, fordi han ikke forbindes med amning.

Du kan prøve med udmalket modermælk i flasken, så hun ikke skal vænne sig til anden smag. Du kan også prøve med vand i flasken, for at se om hun vil acceptere dette.

Så kan du prøve at give hende flasken imens hun ...


Annonce

... ligger i barnevognen eller ligger ved siden af dig - så hun ikke er i favn. Nogle børn vil gerne tage flaske, hvis hele set-uppet er anderledes end, når de ammes ...

Du kan også forøge med en anden flaskesut - det kan godt have noget at sige om sutten er flad, rund, lang, kort osv. og det er min erfaring at en del ammebørn accepterer flasken bedre, hvis sutten er elastisk. Det laver blandt andet Pigeon og Tommy Tippee, så du kan forsøge med en af disse modeller.

Hvis hun bruger narresut, kan du også forsøge at finde en flaske der ligner den, så sutteteknikken her er den samme.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Jeg håber at det lykkes for jer - ellers er der ikke andet at gøre end at blive ved med at amme. Prøv dog at lægge mærke til, hvornår det er hun bider dig.

Hvis hun bider først i amningen, så er det ofte fordi nedløbsrefleksen lader vente på sig. Her kan du så med fordel stimulere brystet og få mælken til at løbe inden du lægger til og så er I over det problem.

Hvis hun bider sidst i amningen, så er det sandsynligvis fordi hun er ved at være færdig og lige tager fat for at få lidt ekstra med ud. Der sker ikke noget ved at du her afkorter amningen lidt og får hende taget fra inden hun når at bide dig.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce