Annonce

Annonce

Svar: Amning, flaske og behov


1. maj 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Tillykke med at I skal giftes, det lyder rigtig dejligt :) Det er en stor dag!

Der er for mig at se ingen tvivl om at jeres datter bliver nødt til at lære at tage imod en flaske, når hun skal passes i fire dage. Og det vil være nødvendigt at I lærer hende det nu, sandsynligheden for at hun vil tage en flaske, når I skal på bryllupsrejse og din forældre skal passe hende er meget lille, hvis hun ikke har lært det inden ... Hun kan naturligvis blive så sulten og tørstig at hun naturligt til sidst tager imod, men det vil ikke være uden gråd, protester og følelse af svigt fra hendes side, det vil være rigtig synd og det vil det også være, for dem der skal passe hende :) Hun er jo til den tid stadig så lille, at hun ikke kan forstå, hvor I er blevet af, ikke kan forholde sig til tid osv. Det bliver hårdt.

Det er sådan at når man træffer valg, så er der naturligt også ting man vælger fra. Man kan ikke træffe et valg uden at fravælge noget andet. I har valgt at blive gift og rejse på bryllupsrejse uden jeres datter og det betyder at hun skal have flaske.

Det at du vil være væk i fire dage og derefter evt. amme igen - det vil også være svært. Din mælkemproduktion er jo afhængig af, at du får dine bryster stimuleret og når din datter ikke er der til at stimulere dig, ja så skal du sidde med en brystpumpe - og dette ligeså mange gange dagligt, som hun normalt ville amme. Det er naturligt en mulighed og du må meget gerne gøre dette - men jeg kunne forestille mig at det ikke var det du havde tænkt dig at bruge bryllupsrejsen på :)I givet fald, havde I vel taget lillepigen med ..:) Igen - når man træffer et valg, så fravælger man noget andet:)

Det er bedst at overgå fra bryst til flaske, ved at erstatte en amning af gangen med en flaske. Det kan du gøre over flere dage, så din produktion langsomt nedsættes. Dette er vigtigt for at du ikke pludselig får en brystbetændelse. Samtidig giver det mulighed for at øge hendes indtag af mme stille og roligt, så hun ikke får ondt i maven af at få en anden type mælk. Hun vænner sig naturligt til det i takt med at indtaget stiger lidt dag for dag.

At trappe ned og udskifte en amning med flaske af gangen, betyder at du altså starter med f.eks. at amme 5 gange dagligt og give 1 flaske - på det tidspunkt, hvor du normalt ville amme. Dagen efter eller et par dage efter ammer du 4 gange og giver 2 ...


Annonce

... flasker, derefter ammer du 3 gange og giver 3 flasker, ammer 2 gange, giver 4 flasker osv. Indtil hun får de 6 mælkemåltider som hun har brug for - men nu i form af flaske.

En plan til et barn på 5 måneder kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, vågner ofte med en lille ekstra amning

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes

Sover dagens 3. lur

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes / flaske og puttes til natten ca kl. 20


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Sen aften 23-24: Ammes /flaske

Midt nat 03: Evt. amning - de fleste børn er 6 måneder inden de begynder at kunne undvære denne.

Jeg vil anbefale at du giver flaske aften og/eller sen aften. Dette fordi far her kan give den og I kan arbejde på at få indført et nyt putteritual. Samtidig mætter modermælkserstatning lidt mere end modermælk og det kan gøre, at jeres datter så naturligt begynder at sove et længere stræk om natten - og det er jo altid dejligt.

Herefter må I så erstatte en amning af gangen om dagen - f.eks. give flaske inden middagsluren og derefter så give flaske formiddag, eftermiddag og tilsidst tidlig morgen.

De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for 6 flasker i døgnet - ofte mellem 800-1000ml mælk ved siden af 3 måltider skemad og mellemmåltider. I 7 måneders alderen trives de fleste børn med 4 flasker (tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften) ca 750ml mælk og skemaden får her en størrelse så formiddagsflasken og eftermiddagsflasken kan undværes.

I 8-9 måneders alderen vil 3 flasker ofte være passende - dette svarer til ca 600ml mælk i døgnet - disse ligger ofte inden middagslur, aften og sen aften og giver på den måde plads til mere rigtig mad i løbet af dagen.

Med hensyn til astma hos din mand og amning, så viser undersøgelser at det er de første fire måneder at amning har en forebyggende effekt. Og efter 4 måneders alderen kan børn der er i risiko for at udvikle allergi, eller allergisk sygdom ernæres som alle andre børn.

Så det lyder for mig som om at I hos jer, skal tage en beslutning om at der gives mere og mere flaske og mindre amning og at I så arbejder konsekvent på at få dette indført inden I rejser på bryllupsrejse uden jeres datter.

Håber I kan bruge dette videre :)

Fortsat held og lykke med jeres lille pige!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce