Annonce

Annonce

Svar: Amning og 8 timers søvn


2. november 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tillykke med den lille pige og velkommen til :)

Det lyder som om at din mælkemængde lige nu passer meget fint til din datter, hun spiser godt og effektivt hos dig om dagen, sover mest først på dagen og mindre sidst på dagen og så tanker hun godt op om aftenen og sover herefter natten igennem.

Det er rigtigt at man skal være meget opmærksom på natamning, både i forhold til din mælkeproduktion, men også i forhold til din datters vægt og udvikling. Du fortæller om en pige, som lige nu tager rigtig godt på og som trives med den mælkemængde hun får - derfor vil det være fint at lade tingene være som de er lige nu.

Du fortæller at du ikke oplever at mangle mælk, det er snarere bekymringen for om det vil vare ved, du går rundt med ... Og her tænker jeg, at det må tiden jo et eller andet sted vise.

Hvis du oplever at din datter begynder at søge brystet mere, spise mere hyppigt. Hvis hun begynder at have svært ved at holde sin vægt osv. så vil det være en rigtig god idé at du lægger hende til om natten.

Erfaringsmæssigt tænker jeg, at det sandsynligvis vil ændre sig hen af vejen helt af sig selv. Det er super at din ...


Annonce

... datter lige nu sover igennem, det gør børn nogle gange i 2 måneders alderen, men når hun bliver 3-4 måneder gammel, så sker der ændringer i både hendes søvn- og i hendes spisemønster og mange børn vil naturligt her begynde at spise hyppigere om natten og vil først i 6 måneders alderen igen begynde at kunne sove, som din datter gør lige nu ...

Så mit råd er, at lige nu hvor I begge trives med situationen som den er, så skal du se tingene an. Mærker du den mindste uro med hende, søgning mod brystet, vægtstagnering eller lignende, så lægger du hende til om natten. Mærker du nedsat mælkemængde hos dig selv, så lægger du også til om natten. Og så tænker jeg, at du sandsynligvis vil opleve en ændring helt af sig selv i løbet af den kommende tid ... så nyd også at du lige nu får din nattesøvn, selvom man ikke kan sove på forskud:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Havde din datter ikke taget godt på, havde du oplevet at mangle mælk, så ville det ikke være hensigtsmæssigt at hun sov 8 timer om natten, så skulle du lægge hende ekstra til. Men lige nu trives I begge, så derfor skønner jeg, at det er okay at se tiden lidt an:)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce