Annonce

Annonce

Svar: Amme-udfordringer


17. september 2010

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Helle

Stort tillykke med den lille dreng, dejligt at I har fået en lillebror, håber at storebror er glad for ham :)

Jeg kan godt høre at I har fået nogle udfordringer omkring amning og jeg vil gerne give dig lidt råd med på vejen ...

Det kan godt lade sig gøre at amme med et bryst. Hvis man føder tvillinger, så har de også et bryst hver og kvinder der har fået fjernet det ene bryst, vil f.eks. godt kunne amme med det andet.

Det kan være lidt ekstra hårdt at skulle amme fra et bryst, fordi man ikke rigtigt kan skifte stilling og man vil naturligt også ofte føle sig asymmetrisk at se på. Det ene bryst vil jo være meget større end det andet, det ændrer sig dog igen, når amningen stopper på et tidspunkt ...

Man skal også være særligt opmærksom på om barnet får problemer med lejringsbetinget skævhed af kraniet, når man kun ammer fra et bryst, simpelthen fordi barnet altid ligger til samme side. Så hold rigtig godt øje med din drengs hovedfacon! Det er vigtigt - det er især de første 3 måneder at hovedet kan tage facon efter, hvordan barnet ligger ...

Men i forhold til mælkedannelse, er der ingen problemer i at danne mælk nok fra en side. Mælken reguleres efter hvor meget barnet dier og jo hyppigere barnet lægges til brystet, jo mere mælk kommer der.

Suttebrik har været en god løsning og er stadig en god løsning for jer og lige nu skal du naturligvis bruge den. Men du har ret i at den største ulempe ved suttebrik er risikoen for at den nedsætter mælkedannelsen. Det sker fordi brikken ligger som en barriere mellem barnets mund og brystet og det gør, at barnet naturligt ikke kan stimulere brystet på samme måde, som var det lagt direkte til brystet og derved produceres der på sigt mindre mælk.

Der er en del kvinder som ammer med brik i flere måneder og hvor det er lykken og netop løsningen på at amningen kan fungere og det er super godt. Det er bedre at have 3 måneder god amning med suttebrik, end det er at amningen går i stykker efter få uger, fordi man kæmper og det ikke kan lykkes at få barnet til brystet uden ... Men det vil være rigtig godt, at forsøge at amme uden brikken, fordi det giver større chancer for amning i længere tid.

Man vil normalt anbefale at du starter med at amme med brikken på brystet og så undervejs i amningen, når mælken løber og brystvorten er fremme og barnet bedre kan få fat, så prøver du at fjerne brikken og få barnet hæftet på brystet igen. Går det ikke, bliver han ked af det, du bliver stresset og det hele kører op i en spids, så sæt brikken på igen og lad ham spise færdig med den.

Det kan også være en god idé at du f.eks. i din seng, lægger dig med ham hud mod hud ...


Annonce

... og så han har mulighed for at dufte og fornemme din mælk, og så se om han måske selv begynder at søge og viser lyst til brystet og måske pludselig vil tage fat og die - uden brikken er på. Men det kræver naturligvis at han kan få fat.

Du kan også gøre det at du malker ud på brystet, så du får sat gang i nedløbsrefleksen og få trukket brystvorten frem, fjerne brystpumpen og lægger din dreng til ...

Hvorvidt det kan lykkes at klippe af suttebrikken ... måske, men man skal passe på, at man ikke får gjort mere skade en gavn. Der er jo en risiko for at kanten af brikken vil kunne skære både dig og din dreng og rifter skal vi så vidt muligt undgå ... :) så prøv om ikke det kan lykkes med en af de ovenstående metoder i stedet.

Prøv også at lægge ham til brystet forskelligt. Nogle gange i den traditionelle stilling hvor han ligger i din favn og andre gange i tvillingestillingen, hvor han ligger med hovedet ved brystet og kroppen ud under din arm (som hvis du skulle amme to børn samtidig). Det kan hjælpe ham til at få bedre fat og han vil arbejde forskelligt med brystet, stimulere det forskelligt alt efter hvordan han lægges til.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skal forsøge at få ham til at gabe højt op, når han skal lægges til, netop for at få brystvorten så langt ind i hans mund som muligt og tungen rigtigt på plads. Pas på du ikke holder hans hoved med hånden på baghovedet, så vil han føle sig presset mod brystet og vil blive irriteret og skubbe dig væk. Prøv at støtte hans hoved med din hånd under hans nakke, forsøg at have brystvorten ud for hans næse, prøv at berøre han læber med brystet, lad ham smage, dufte og dér - lige der hvor han så åbner munden højt skal brystet ind i munden.

Når han er færdig med at spise og skal hjælpes til ro, så er det en god idé at give ham en sut. Det at lære ham at tage sut, vil kunne hjælpe ham til at holde tungen nede og væk fra ganen. Sutten må dog ikke brystet som erstatning for brystet.

Det vil normalt ikke være nødvendigt at malke ud, du vil producere nok, hvis du bare sørger for at lægge ham til når han signalerer at have behov. Hvis din mælkeproduktion daler, så oplever du det ved at han for det første vil spise mere hyppigt, netop fordi det er med til at øge mængden. Han kan også blive irriteret på brystet, fordi mælken ikke kommer hurtigt nok og så vil han ofte også begynde at tage mindre på. Dit bryst vil også føles mindre fyldt og spændt ...

Men tag nu en ting af gangen, lige nu lyder det som om at du har masser af mælk og at han tager flot på og får hvad han har behov for med mælk kun fra et bryst og det er super!

Jeg håber du kan bruge mine råd lidt videre, rigtig meget held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce