Annonce

Annonce

Svar: Amning og supplement med mme


18. maj 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Når man ammer med suttebrik så vil barnet ofte skulle arbejde ekstra hårdt ved brystet, for at få mælken ud og barnet vil ikke kunne stimulere brystet helt så godt, som hvis barnet var lagt direkte til brystet. Det at du ammer med brik, kan altså godt være årsagen til at din datter har brug for at spise så hyppigt hos dig.

Det er super fint at du lægger hende så hyppigt til og ammer hende som hun har behov for - det er jo netop derfor at du formår at give hende den mængde mælk hun har brug for, for at trives, tage på og udvikle sig godt. Det er altså ikke på trods af al det amning at hun er tilfreds, pludrer og smiler - det er fordi hun netop får alle de amninger, at hun har det godt. Hun trives jo rigtig godt med dette - spørgsmålet er om du gør?

Hvis I har det fint med at amme hver 2-3 time, op til 12-14 gange i døgnet, så er det fint med mig - det må du gerne, som sagt trives din datter med det. Men hvis du gerne vil have at hun begynder at kunne sove lidt længere stræk, hvis du gerne vil have at hun måske kun skal have mælk hver 3-4 time, så vil det umiddelbart være fornuftigt at give hende lidt mme som supplement.

MME mætter mere end modermælk og derfor vil du sandsynligvis opleve at hvis du giver hende en flaske en gang imellem, så vil det mætte hende ekstra, gøre at hun sover lidt længere og springer en amning over.

Når man går ...


Annonce

... ind og giver flaske og en amning springes over, så vil din mælkemængde naturligt blive påvirket af dette - for jo hyppigere du ammer, jo mere mælk dannes der og jo færre gange din datter kommer til brystet, jo mindre mælk vil du producere. Nogle kvinder formår at amme og give flaske uden større problemer, hos andre kvinder vil flasken stille og roligt få mere og mere indpas og udfase amningen og det er naturligvis en risiko man skal tage med.

Da du ammer med brik og din datter er vant til at skulle arbejde lidt ekstra for føden på grund af brikken, så er der måske en lidt større sandsynlighed for at hun vil ende med at foretrække flasken, simpelthen fordi det at spise af en flaske vil være meget lettere for hende og hun vil naturligt vælge den letteste løsning, hvis hun er sulten. Men som sagt, det behøver ikke gå sådan - nogle kan fint gøre begge dele og man ved aldrig helt hvad der sker, før man står i situationen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Så ja - et supplement på flaske med mme, vil naturligt et eller andet sted gå ud over din amning. Det vil betyde at du ikke behøver amme helt så hyppigt som nu og det vil i sig selv betyde at din mælkemængde nedsættes. Men det behøver jo ikke betyde at mælkemængden helt forsvinder og måske vil en flaske bare 1-2 gange dagligt hjælpe dig rigtig meget og give de pauser du har brug for ...

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce