Annonce

Annonce

Svar: Nedtrapning af amning.. altid en kamp, eller ?


8. februar 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Jane

For nogle sker nedtrapningen helt af sig selv. I takt med at barnet spiser mere og mere skemad, fravælger barnet naturligt brystet om dagen. MEN, for andre er man nødt til at gøre en ekstra indsats, her betyder amningen så meget, at barnet tydeligt nyder når mor knapper op i blusen, barnet kan være helt ekstatisk, når amningen er på vej - også selvom barnet forinden har spist masser af mad ...

Det er meget fint at du har fjernet eftermiddagsamningen og jeg synes faktisk at du skal fjerne en af amningerne om natten, som den næste. Ved at bibeholde amningen om formiddagen lidt endnu sikrer du at din dreng får lidt ekstra væske om dagen og derfor bedre vil kunne undvære det om natten. Men når amningen midt nat fjernes, så skal amningen om formiddagen også væk.

Det er altså amningen kl 03 jeg synes du skal prøve at fjerne først og dette skal du gøre ved i første omgang at sikre ham mad og mælk nok hele dagen igennem. Når du ammer ham sen aften, inden du selv går i seng, så skal du sikre dig at han spiser rigtig godt her. Du må her meget gerne amme ham fra begge bryster, så han er fyldt rigtig godt op.

Når han så vågner og søger brystet kl. 03, så forsøger du at undgå amning og i stedet lulle ham videre i søvnen med stillingsskift, beroligende hænder osv. Hvis han kun vil brystet, så giver du ham det, men sørg for at gøre det kortvarigt. Træk brystvorten til dig, lirk den ud af munden på ham og sæt noget andet i stedet - kærtegn, beroligende ord, måden du vugger ham lidt imens han ligger ved siden af dig i sengen osv. så han tilsidst kan beroliges med dette og helt undvære brystet.

Første gange du trækker brystet til dig, vil han søge efter det, så får han det igen, men du gentager hele tiden processen med at fjerne brystet og gøre noget andet som lulle ham i søvn. Tilsidst vil du opleve at han kan beroliges uden at få bryst.

Det er vigtigt at han ikke sover i samme seng som dig og at du ikke ligger med 'mælkebaren' foran ham hele natten. Tag en stram t-shirt på, hvis I er nødt til at sove sammen og prøv så vidt muligt at få ham til at sove i sin egen seng.

Om dagen skal hans ...


Annonce

... behov for mad og mælk sikres, så du ved at det ikke er et spørgsmål om at få vand og mad at han vågner om natten, men behov for nærhed og tryghed. Det kan du jo sagtens give ham uden at give ham bryst :)

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Formiddagslur og stille og roligt uden at blive ammet her

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med brødskorper osv. i hånden, vand af kop.

Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes til middagslur


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Powernappen springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være lidt ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle eller lidt laks moset ned i grøntsagerne, en kartoffelbåd, kogte blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20, puttes i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, så du er sikker på at han er fyldt rigtig godt op og puttes herefter tilbage i sin egen seng, hvor han så vidt muligt sover til næste morgen tidlig.

At trappe ned i amning behøver bestemt ikke være en kamp, ej heller selvom barnet er glad for brystet. Det handler om at sikre barnet mælk og mad nok hele dagen igennem, så barnet ernæringsmæssigt ikke behøver søge det om natten. Derudover handler det om at give barnet nærhed og tryghed på en nye måde og få skabt nogle nye ritualer, en ny måde at overgive sig til søvnen på. Derfor er det ofte også amningen midt nat der fjernes først og derefter amningen inden formiddagslur og om eftermiddagen. I takt med at barnet lærer at sove uden afhængighed af brystet om natten og om dagen, vil amningen naturligt også lettere blive skåret yderligere ned :)

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad du kan forvente og hvordan du kommer videre - fortsat held og lykke :)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce