Annonce

Annonce

Svar: Pludselig nedsat mælkeproduktion?


16. januar 2010

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tillykke med den lille dreng :)

Der kan være flere årsager til at du pludselig oplever din mælkemængde betydeligt mindre og fornemmer at din dreng skal arbejde mere for at få mælken ud.

Det kan godt hænge sammen med din menstruationscyklus, det kan også hænge sammen med hvor meget hvile og ro du får i hverdagen. Hvis du stresser over et eller andet, så kan det faktisk godt spille voldsomt ind på mælkemængden. Det kan også have noget at sige, om du gå og fryser, har kolde hænder og fødder - det får ikke mælken til at forsvinde, men karrene i brystet trækker sig sammen og mælken flyder ikke så let.

Så kan det også have noget at sige hvordan din dreng spiser, om han har rigtig fat og dier med god teknik. Faktisk er det en meget vigtigt ting i forhold til at få gang i og også opretholde en god mælkeproduktion.

Og så er der også det med appetitspring, som ifølge sundhedsstyrelsen ikke rigtig findes mere, fordi man ikke ammer efter skemaer i dag og hvis man bare lægger barnet til, når barnet vil die så øges mælkemængden og tilpasser sig barnets behov ... Men stadig vil jeg dog vove at påstå at børn naturligt på forskelige tidspunkter i ammeforløbet har brug for mere mælk og at man som mor ofte godt kan mærke dette. Netop ved at barnet tydeligt er mere urolig, dier kortvarigt og søger brystet meget hyppigt. Man ser det ofte mellem 4-6 uger og igen i 3 måneders alderen.

Dine bryster er ikke bare helt tomme. Hvis de var det, så ville han slet ikke ligge ved brystet, men ville prøve at sutte og græde frustreret, når han ikke fik noget mælk. Så noget får han og du kan også høre at han synker - spørgsmålet er bare om han får nok.

Jeg vil anbefale dig at du ammer ham to gang mellem hver lur. Det vil sige at du ammer ham fra det ene bryst, når han vågner af en lur, sørger for at holde ham igang og lader ham spise effektivt der, bøvser ham, pludrer lidt med ham ...


Annonce

... osv. og så skifter du ham. Det får ham til at vågne lidt op til dåd igen. Derefter lægger du ham så til modsatte bryst, lader ham spise det han vil der og så skal han puttes til lur igen.

Når han så vågner af den lur, så lægger du ham til det bryst hvor han startede sidst, bøvser, pludrer osv. skifter ham og tilbyder ham så modsatte bryst inden han skal sove næste lur.

Ved at amme ham to gange mellem hver lur, så får du for det først fyldt ham ekstra godt op, men du får også stimuleret dine bryster ekstra meget og din produktion vil øges igen.

Det er vigtigt at du slapper af, når du skal amme og ikke sidder og spænder og tænker 'jeg har ikke mælk nok'. Jo mere ro du kan udgyde, jo lettere løber mælken.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er også vigtigt at du ammer i forskellige ammestillinger, for at få stimuleret dine bryster godt nok. Din dreng stimulerer og tømmer brysterne forskelligt alt efter hvordan han bliver lagt til, så prøv at veksle mellem at amme i den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn. Am i tvillingestilling, hvor han ligger med kroppen ud under din arm og læg dig også ned og am ham liggende i din seng.

Det er en stor fordel at amme om natten. Netop om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon og derfor er natamning især vigtigt, hvis man vil øge sin mælkeproduktion.

Du kan overveje om du skal igang med at bruge en brystpumpe men i første omgang virker det jo som om at din dreng er suttelysten nok, så mon ikke mælken kommer hurtigt igen, hvis du følger ovenstående råd.

Og nej - det er ikke sådan at du fra den ene dag til den anden pludselig ikke kan amme mere, når det gik rigtig godt. Som sagt er der også noget at komme efter og det tyder hans 4 daglige afføringer jo også på. Så ro på, mælken er der, der skal måske bare lige produceres lidt ekstra over et par dage :)

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce