Annonce

Annonce

Svar: Tager min for tidligt fødte datter nok på ?


3. januar 2010

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Sarah

Tillykke med din lille datter og velkommen til :) Din datter er født meget før tid og derfor kan du ikke gå ud fra at hendes vægt- og længdeøgning vil svare til et maturt barn, ej heller selvom hun nu er nået sin terminsdato ...

Jeg er enig med dig i at 100g om ugen måske er lidt i underkanten, personligt ville jeg gerne have hende op på 150g om ugen, modsat skal hun også have en chance, for at øge sin vægt lidt mere og hendes vægt og længde lyder til at passe meget fint sammen :) I skal finde jer til rette med det hele, vende jer til at være hjemme og få hverdagen til at fungere, hun er som sagt ved termindato nu, hun har flere kræfter, begynder at kunne spise mere effektivt og der sker rigtig meget med hende nu.

Det er altid enormt frustrerende, når man ammer, at man aldrig ved præcist hvor meget barnet får og det er rigtig vigtigt at du prøver at fornemme og lytte til dig selv, så godt du kan. Hvis du kan høre at hun synker, spiser godt og virker tilfreds ved brystet, sover fint efter en amning, vågner og melder sig igen osv. så må du gå ud fra at hun får, hvad hun har behov for. Modsat, hvis hun begynder at virke utilfreds, hvis du fornemmer at din mælkemængde daler, at hun græder mere, virker mere vågen og ked af det, utilfreds osv. så kan det være fordi hun har brug for at få lidt mere mad. Så kan du forsøge at lægge hende hyppigere til eller supplere med lidt af din udmalkede mælk på flaske.

Det kan nogle gange give lidt ro, at forsøge at supplere med lidt udmalket mælk på flaske i direkte forlængelse af amningen. Når hun har spist godt hos dig og du er i tvivl om hvorvidt hun har fået nok, så kan du forsøge at give lidt på flasken. Hvis hun der afviser flasken eller spiser meget lidt - så får hun hvad hun gerne skulle have hos dig. Men hvis hun rask væk sluger 50ml, ja så er hun mere sulten ...

Men ellers er det faktisk super fint det du gør med at amme hende ca ½ time på den ene side, det lyder meget fint. Herefter kan du så skifte hende så hun vågner lidt op til dåd og tilbyde hende toppen fra modsatte bryst og derefter putte hende til næste lur. Næste gang hun så vågner, så starter du der, hvor hun sluttede sidst, lader hende spise godt i bund der, bøvser, skifter osv. og ammer hende igen fra modsatte side inden hun så atter skal sove.

Det at amme hende fra begge bryster imellem hver lur sikrer hende for det først ekstra mælk, men det er også med til at øge din mælkemængde ...


Annonce

... lidt :) Du behøver ikke begynde med udmalkning osv. som du beskriver situationen lige nu - det lyder som om at du har fint med mælk og har hun brug for lidt ekstra, så har du noget i fryseren - ro på lige nu. Det at du ikke kan vække hende og få hende til at spise et ekstra måltid tyder på at hun får, hvad hun kan kapere lige nu. Får hun for meget, vil hun måske begynde at gylpe det op og det er der jo heller ingen idé i :)

Du kan med fordel prøve at skifte mellem den almindelige ammestilling og tvillingestillingen, for at få hende til at spise lidt mere effektivt på et bryst og dermed måske få lidt mere 'fed' mælk med ud. Alt efter hvordan hun lægges til stimulerer og tømmer hun dit bryst forskelligt. Det kan derfor være en rigtig god idé at du starter med at lægge hende til i den traditionelle stilling, hvor du holder hende i din favn og så vender hende om og lægger hende til i tvillingestilling, hvor hun ligger med hovedet ved brystet og kroppen ud under din arm, langs din side.

Det at blive lagt til i tvillingestillingen hjælper hende til at få bedre fast i de mælkekamre der er på ydersiden af brystet og det kan gøre at hun dier lidt mere og kraftigere, som du også mærker, når du skifter bryst. Du må naturligvis også gerne skifte til modsatte side, som du en gang imellem praktiserer lidt nu. Du skal gøre det, som umiddelbart virker bedst for jer begge :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis hun ikke er mæt efter ½ time, så er det en god idé at lade hende spist lidt længere, naturligvis. Men igen, kan det være en god idé at skifte ammestilling eller lægge hende til modsatte bryst for at få lidt ekstra i hende der. Netop fordi den mælk der ligger først i brystet også flyder lettere til hende, så på den måde bliver hun lige fyldt det ekstra op :)

Det er helt korrekt som din sundhedsplejerske har sagt, at hvis hun følger sin egen kurve, så er det fint. Din datters vægt og længde passer umiddelbart meget fint sammen og hun må se fin og symmetrisk ud:) Hendes kurve lyder heller ikke til at være knækket endnu, men det er fint at du holder øje. Det gør som sagt ikke noget at hun ligger langt under 'normalen', hvis bare hun vokser og følger sin egen kurve ...

Du kan kontakte neonatalafdelingen, hvor I har været indlagt og spørge om de har en præmatur-kurve som de kan sende til dig, så du kan se hvordan hun ligger i forhold til andre præmature børn.

Jeg håber at mine tanker hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce