Annonce

Annonce

Svar: Mælk, rutine og andet for for tidligt fødte tvillinger


11. november 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Marianne

Tillykke med dine dejlige børn :)

Mælkeproduktion handler om udbud og efterspørgsel, jo hyppigere børnene dier hos dig, jo mere mælk producerer du. Det vil sige at det giver mere mælk at amme hver 2. time i stedet for hver 4. time.

Det er også sådan at dobbeltamning kan øge mælkemængden med op til 60%, det er således en meget stor fordel, hvis du kan amme børnene samtidig. Det er både praktisk i forhold til at øge og bibeholde en tilstrækkelig mælkemængde, men også i forhold til at få skabt en rytme, hvor børnene spiser samtidig, sover samtidig osv. vil give dig lidt mere overskud i hverdagen :)

Hvis det er nødvendigt at supplere med modermælkserstatning, så skal du naturligvis gøre det og det er meget fint at gøre dette med en sutteflaske. Det anbefales her at du ammer dem først, netop for at få stimuleret til mælk og vise din krop at der er behov og så kan de få ekstra mælk af flasken efterfølgende.

Hvis du går ind og erstatter en amning med flaske, så vil din mælkemængde naturligt nedsættes fordi din krop tror at børnene ikke har behov for samme mængde mælk mere - din krop ved jo ikke at du giver flaske, - igen efterspørgslen er mindre og mælkemængden sættes ned ...

Jo mere mælk de får på flaske, jo længere tid der går imellem hver amning, jo mere vil din mælkemængde nedsættes. Det er helt okay, du skal bare være bevidst om at det er det der sker.

Så for at opsummere lidt så lyder det som om at børnene har brug for den ekstra mælk og derfor skal de naturligvis have den. Da du samtidig ikke vil forstyrre din mælkeproduktion for meget, så kan det anbefales at du for det første ammer dem samtidig når du ammer, fordi det øger din mælkemængde at begge brystet stimuleres på samme tid.

Det vil også være rigtig godt at du ammer først og tilbyder flasken som ekstra supplement, hvis de efter amning eller kort tid efter amning fortsat virker sultne. Det vil være den bedste måde at gøre det på.

Hvis du erstatter amning med flaske eller hvis de bliver så mætte af flasken at ...


Annonce

... de begynder at springe amninger over, så skal du være opmærksom på at mælkemængden nedsættes og så gider de måske ikke amme så meget og amningen stopper naturligt. Mælken flyder jo lettere til dem via flaske, hvor de ved brystet skal arbejde noget mere for det.

Du skal naturligvis gøre op med dig selv, hvor meget du ønsker at kæmpe for amning. Der er forskellige muligheder som udmalkning, medicin osv. for at øge din mælkemængde, men da børnene trives godt med flaske, tager på osv. så synes jeg også du skal prioritere din ressourcer og hvad der er vigtigst hos jer.

Hvis det ender med at amningen stopper og børnene kører helt over på flaske, så fred være med det. Den gode mor sidder altså ikke i brysterne men i hjertet og det vigtigste er at børnene trives, udvikler sig i sund retning og har det godt.

Jeg siger ikke at du ikke skal amme, men tag det som det kommer og se hvad tiden bringer og sig så til dig selv, at du har gjort hvad du kunne :)

Lige nu lyder det fint med flaske 3 gange dagligt og amninger derudover - bibeholde det så længe du kan og nyd det :)

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Frokost: Ammes / flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes og puttes til 3. lur

Aften: Ammes / flaske og puttes til natten

Sen aften: Ammes /flaske og sover videre

Midt nat: Evt. amning

Som du kan se af denne plan, så vil de fleste børn have brug for 3 lure dagligt i denne alder (nogle gange tager de en ekstra powernap tidlig morgen eller aften og det er okay) og de fleste børn vil have brug for at blive ammet 6-7 gange i døgnet.

Prøv at tænke dagen igennem og se om du kan finde en rytme, hvor de får deres 3 lure og får mælk ind imellem. Læg som udgangspunkt til brystet, giv dem gerne bryst samtidig og følg så efter med en flaske efter behov, hvis modermælken ikke mætter dem nok.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge. Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce