Annonce

Annonce

Svar: Brystafvænning


3. oktober 2009

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære T

Det lyder rigtig hyggeligt at I to piger har kunne sove i samme seng, du har kunne amme og give din datter den tryghed og ro og I har nydt nærheden begge to. MEN, du har ret i at hun bliver ammet for meget - mælken fylder naturligt i maven og vil uden tvivl tage pladsen op for mere sufficient mad og det er vigtigt at få trappet amningen ned.

Der er ingen tvivl om at natamningen skal væk og det kan jeg forstå at du allerede har arbejdet på og det er lykkes uden større problemer. Det er også vigtigt at amningerne om dagen forsvinder, så hun der tilbydes rigtig mad - og du har fuldstændig ret i, at når hun kan undvære amning i vuggestuen, så kan hun naturligvis også derhjemme.

Så langt så godt ... den amning der skal væk nu er amningen kl. 7. Det er fint at du ammer tidlig morgen og på den måde lige trækker tiden inden I står op lidt ekstra, men når I så vågner og dagen egentlig skal starte, så er det ikke længere med amning, men med en portion grød. Det vil således være helt naturligt at du erstatter morgenamningen med morgenmad.

For at din egen krop kan følge med og din mælkemængde nedsættes naturligt uden at du risikerer at få brystbetændelse eller lignende problemer, så tænker jeg at det er vigtigt at nedtrappe netop som nu - fjerne natamning, fjerne amning om dagen, fjerne morgenamning.

Og hvad så nu ... Tja, din datter vil sandsynligvis have rigtig svært ved at forstå, hvorfor hun må ammes aften og ikke tidlig morgen og modsat ammes tidlig morgen og ikke aften - hun kender jo ikke klokken og vil naturligt blive frustreret, når du nægter hende det, hun har fået fra dig altid. Jeg tænker derfor ...


Annonce

... at du sandsynligvis er nødt til at stoppe amningen helt.

Det betyder ikke at hun ikke stadig skal have nærværd, have den fysiske kontakt osv. for den har hun stadig brug for - men brystet og mælken behøver hun ikke.

Jeg synes ikke det er nogen god idé at introducere en flaske, det er at holde hende på et babystadie, hvor hun slet ikke hører til. Det anbefales at flasken stoppes omkring 1 års alderen, så at introducere en flaske nu, hvor hun er 1½ år - det vil ikke være ret godt.

Hun kan sagtens drikke af en kop og hvis hun har brug for mælk inden hun skal sove, så kan hun få lidt lun mælk af en kop - ikke af en flaske!


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Samtidig skal du sætte dig med hende eller lægge dig med hende på din seng, som du plejer, men du skal læse en godnathistorie. I skal kigge på billederne sammen og dele den oplevelse, lade hende lytte til din stemme og finde roen derved. Hun skal ikke have bryst eller flaske, men skal stadig mærke at du er der for hende og føle sig tæt forbundet med dig - men det er med omfavnelse og godnatlæsning.

Du skal fortælle hende at det er slut - slå ud med hænderne, forklare "slut, der er ikke mere" og så holde fast i det. Fuldstændig ligesom når mælkekartonen på bordet er tom og skal smides ud, når maden på tallerkenen er spist op eller når bogen er læst og klappes sammen - så gestikulerer du med dine hænder og siger "slut" og sådan skal det også være med brystet.

Med den alder din datter har nu så skal du ikke forvente at hun siger fra, det er dig der skal tage den beslutning og føre det igennem. Jeg håber at du hermed har fået en god måde at få det gjort på :)

Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce