Annonce

Annonce

Svar: Ingen interesse i at spise om dagen


24. februar 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Js mor

Det er meget normalt at børn i din datters alder har for travlt med at opleve verden og derfor har svært ved at koncentrere sig om at spise godt nok ved brystet. Det betyder at barnet i denne alder ofte begynder at søge brystet ekstra om natten, hvilket naturligvis er uhensigtsmæssigt i forhold til at man jo nu skulle begynde at kunne sove lidt længere stræk om natten ... Det er derfor en god idé at forsøge at holde barnet til i dagtimerne, så der ikke byttes rundt på nat og dag :o)

Det hjælper ofte at lægge sig med barnet i soveværelset, i hvert fald en gang dagligt f.eks. inden middagsluren. Når man ligger i soveværelset, et lidt køligt rum, nedrullede gardiner og når man ligger sammen med barnet, så er det ofte muligt at få barnet til at koncentrere sig lidt ekstra og få taget godt fra.

Når I er ude, så må du forsøge at gøre som du gør, gå afsides, se om du kan finde et mere roligt sted at amme og hvis det ikke er muligt og du er sikker på at din datter har brug for væske, så må du give hende lidt vand at drikke og er det større mængder, så må du give hende udmalket modermælk eller mme. Hun kan drikke vand og mælk (mm, mme) af kop.

Du har naturligvis ret i at det også kan have betydning at hun nogle gange får flaske. Det kræver ikke så meget, hun skal ikke arbejde særlig meget for føden og jo mere flaske hun får, jo mindre mælk producerer du også og jo mere skal hun arbejde for det ...

Men som du beskriver det, så handler det sandsynligvis om hendes udvikling og opmærksomhed på verden. Verden er bare meget mere interessant end amning, ikke sådan at forstå at det er tid til at stoppe amning, at hun ikke er interesseret eller ikke har behov for amning mere - hun vil jo stadig gerne - bare helst aften og nat :o) Men om dagen har hun for travlt til at kunne koncentrere sig om det, hvis I er ude eller der sker for meget omkring jer.

Nogle børn får også ...


Annonce

... det man kalder for ammestrejke eller ammevægring. Det er rigtig hårdt og som mor føler man sig ofte både ked af det og frustreret og følelsen af at barnet afviser en, er ikke rar. Ammestrejke/ammevægring kan opstå fra den ene dag til den anden, men det kan også komme gradvist, hvor barnet bare afviser brystet mere og mere.

Der kan være flere årsager, det kan være at barnet forbinder brystet med noget ubehageligt, at barnet f.eks. er blevet forskrækket over et eller andet imens det lå ved brystet og spiste. Det kan også opstå i forbindelse med forkølelse. Det at ligge ved brystet og spise betyder jo at man samtidig skal trække vejret gennem næsen og når man ikke kan det, så er det meget ubehageligt og børn kan i den forbindelse afvise brystet.

Børn kan også få ammestrejke, hvis der i familien er sket et eller andet, som giver uro og dårlig eller trykket stemning. Det kan være de lidt store ting, som dødsfald eller skilsmisser, men det kan også være en generelt dårlig stemning, hvor forældrene f.eks. skændes meget og hvor der ligesom ikke rigtig er stemning af harmoni.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle gange handler det om at barnet er ved at få tænder, andre gange at moderen er ved at få menstruation ...

Børn kan også reagerer negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken.

Og så kan det også sagtens handle om din datters alder og det faktum, at hun nu begynder at have lidt andre behov. Behov for at undersøge verden, behov for at få lidt anden mad. Ofte tager hun jo lige en lille tår og så er det fint. Det lyder som om at hun de fleste gange om dagen bruger brystet mere som tørstslukker end som madbehov. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du begynder med skemad og så tilbyder brystet som efter planen jeg har sendt dig.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce