Annonce

Annonce

Svar: Min datter vil ikke spise af flaske


1. december 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lene

Tillykke med din lille perle :o)

Nogle børn foretrækker bare en ægte vare og det kan man jo et eller andet ikke fortænke hende i, hun synes naturligvis det er langt rarere at die på et bryst end på et stykke gummi eller silicone ...

Det lyder dog relevant at lære hende at tage flaske, når du skal være væk fra hende i 5 uger, på det tidspunkt er hun jo stadig kun ca 4 måneder gammel og hendes mælkebehov er stort.

Det bedste du kan gøre er at forsøge med din egen mælk i flasken, du kan malke lidt ud og prøve med det, så kender hun smagen og skal kun forholde sig til at sutte på en flaske.

Derudover kan det være en god idé at lade far forsøge sig, da han ikke forbindes med amning eller lade en helt tredie prøve, f.eks. en bedstemor, imens du og far går en tur. Hvis I ikke er der og hun er sulten så vil hun måske acceptere.

Det er også en god idé at forsøge med forskellige typer sutteflasker. Hvis barnet bruger sut, og er glad for den, så kan man prøve med en flaskesut som har samme facon og er lavet af samme materiale. Det hjælper ofte. Men til børn der ikke vil tage hverken sut eller flaske, så ved jeg at nogle familier har haft held med at prøve den elastiske flaskesut fra Pigeon.

Man kan også som du selv har tænkt på, prøve at lægge hende til brystet og så forsøge at lirke brystvorten ud og flasken ind.

Modermælkserstatning smager ikke særlig godt, hvis man er vant til den søde modermælk. Derfor kan det nogle gange hjælpe at komme ...


Annonce

... lidt sukker i mme, for at søde det lidt. Du kan bruge 1 tsk sukker i 100ml mælk og det skal naturligvis trappes ud igen, når hun har vænnet sig til det. Man kan også prøve at købe forskellige typer erstatning fordi det smager vidt forskelligt, så man kan finde ud af, hvad hun bedst kan lide. Måske er du i mødregruppe og kan låne noget fra de andre - det kan være lidt billigere end at skulle købe flere forskellige selv. Visse erstatninger laves dog også i brik og du kan prøve med dette, f.eks. Nan, Blå Allomin og Babymælk kan købes i brik. Så kan du nøjes med at købe 200ml af gangen og se hvad hun kan lide.

Du kan også udnytte de tidspunkter hvor hun ikke er rigtig vågen, fordi hun måske i halvtsovende tilstand vil acceptere flasken mere. Det kan være f.eks. sen aften eller tidlig morgen, du kan prøve.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Så kan det være en god idé at forsøge at tilbyde flasken forskellige steder, altså ikke nødvendigvis kun liggende i din favn, men måske liggende på dine lår, eller ved siden af dig på sofaen eller i dobbeltsengen. Du kan også prøve om hun vil tage imod den, hvis hun ligger i sin barnevogn.

Hvis det ikke lykkes jer, så må far tilbyde hende mælk af en kop eller af en lille sprøjte, man kan faktisk også fingermade, hvor man sætter en sonde fast på fingeren og lader barnet suge mælken op af sonden som fører ned i en flaske. Nogle børn vil godt dette, fordi de så sutter på hud og ikke gummi :o)

Jeg håber at det lykkes for jer, fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce