Annonce

Annonce

Svar: Mad, utålmodig og morglad


11. september 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Michelle

Tillykke med den lille pige, og tak for dit brev. Det lyder rigtig fint meget af det du fortæller og jeg får bestemt ikke indtryk af at du gør noget forkert - det er som du skriver bare lidt svært første gang, det er en helt ny situation at blive mor, at blive forældre og I skal lige lære hinanden at kende i de nye roller og også lærer jeres datters små signaler at kende - det tager lidt tid :o)

Din datter har en alder, hvor hun naturligt har behov for at få sat mælkeproduktionen lidt op. Det er ofte i 4-6 ugers alderen og igen omkring 12 uger (så er du forberedt) at barnet pludselig virker utålmodig ved brystet, virrer med hovedet, smågræder, presser lidt ekstra, tager fat, slipper, tager fat osv. og ved at være mere urolig og pylret, så lægges barnet hyppigere til og derved øges mælkemængden.

Det er derfor rigtig vigtigt at du lægger din datter til brystet så tit som muligt og sørger for at hun spiser godt hos dig hver gang, - jo mere, jo hyppigere jo bedre lige i øjeblikket. Og det betyder også at hvis du går ind og tilbyder hende for meget mme eller f.eks. giver hende en flaske i stedet for amme hende, så vil hun ikke stimulere til mere mælk, men produktionen vil i stedet være eller blive yderligere nedsat, fordi din krop regner med at den producerer det hun har behov for. Din krop ved jo ikke at du tilbyder hende ekstra ... :o)

Det er også sådan at nogle kvinder har en lidt langsom nedløbsrefleks. Nedløbsrefleksen er den der går igang, når din datter har suttet lidt hos dig, og mælken begynder at løbe. Det fungerer sådan at der er lidt mælk hun kan smage og hun begynder at sutte, når hun sutter sendes der signaler til dit hoved om at du skal producere mælk og at mælken skal løbe ud til hende og det tager lidt tid, ofte ca 30 sekunder. Men hvis barnet er meget urolig ved brystet og du sidder og spænder eller føler at du ikke har noget mælk, så kan du godt blokere for dette og mælken er så længere tid om at løbe til, måske 3 minutter i stedet for 30 sekunder ... og din datter bliver endnu mere frustreret.

Derfor kan det være en rigtig god idé at du giver hende lidt mme på en sprøjte, når hun ligger ved brystet, så hun kan smage at der er noget at komme efter og derfor bliver ved med at sutte. Når så mælken løber, så kan hun spise sig rigtig godt med og vil spise med gode rytmiske sut og få hvad hun har behov for. Det er derfor udmærket at du bruger lidt mme til at få hende til at tage fast ved brystet i denne periode.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne få hende til at spise fra begge bryster. Det vil sige at du starter med at amme hende fra den ene side, sørger for at hun bliver holdt godt igang der, at hun spiser godt og effektivt og når hun så virker færdig og til at være mæt, så skifter du hende så hun atter vågner lidt op til dåd og tilbyder hende så modsatte bryst. På den måde kan du få de 25 ml ekstra i hende og dermed helt undvære mme. Samtidig med at du får stimuleret begge bryster ved hver amning/imellem to søvnperioder og således er med til at opretholde din mælkemængde.

Det er naturligvis sådan at det skal prioriteres at dagligdagen fungerer for jer. Det er som du skriver vigtigt at du har det godt og nyder tiden sammen med din datter og det gør du naturligvis mest, hvis hun virker glad, rolig, mæt og tilfreds og ikke hvis du fornemmer at hun er ked af det hele dagen.

Da det er første gang du skriver til mig, så ved jeg jo ikke hvordan du har det med amning og det at give flaske. Nogle kvinder har det fint med begge dele og ønsker faktisk at barnet tager flaske en gang imellem fordi far så også kan tage over og det er jo helt reelt. Det valg kan man ...


Annonce

... sagtens træffe og det kan fungerer rigtig godt for jer alle tre. Det er bare vigtigt at du ved, at hvis du tilbyder mme på flaske, så vil din mælkemængde naturligt blive nedsat og der vil, med den alder din datter har, være en risiko for at hun begynder at foretrække flasken fremfor brystet og at amningen derfor stopper inden hun er blevet så gammel.

Igen et valg, som kan være rigtig godt for nogen, men skidt for andre. Modsat, hvis du ved at du ikke vil amme hende til hun er 1 år, men ønsker inden for de næste måneder at far kan supplere med en flaske, at hun f.eks. kan få en flaske til natten inden hun bliver 6 måneder, eller kan blive passet af andre osv. så er det også vigtigt ikke at introducere flasken alt for sent, fordi du så risikerer at hun slet ikke vil tage den - men i stedet vil vælge den ægte vare:o)

Med hensyn til kolik, så lyder det ikke sådan hos jer. Som du beskriver din datter så lyder det mere som om at hun i øjeblikket har behov for lidt mere mælk, behov for at få sat mælkeproduktionen lidt op og derfor naturligt er mere urolig, pylret og søgende.

Med hensyn til at hun søger dig, så er det naturligt fordi hun lugter din mælk og hun kender din vejrtrækning, din stemme, dine bevægelser osv. på en helt anden måde, end hun kender sin far. Du har jo båret rundt på hende i 9 måneder og derfor er hun naturligt mere tryg ved dig. Det betyder dog ikke at far ikke også kan trøste og berolige - han kan gøre alverdens ting, bare ikke amme. Og det vil være rigtig godt, hvis du kunne sove med en klud, så den lugter lidt af dig og som jeres datter så kunne få sammen med en sut, når hun er mæt og bare skal falde til ro. Far kan altså sagtens være den der putter hende med sut og klud og hjælper hende til at sove, når mor er færdig med at amme og I er sikre på at hun ikke er mere sulten.

Hvis I vælger at der skal gives flaske, så kan far også give den, så de to får denne kontakt også.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Med hensyn til de knopper din datter har, så kunne det godt lyde som om at hun ikke bare har varmeknopper, men også hormonknopper. Det er knopper, som hun får via modermælken og det er helt naturligt i forhold til hendes alder og de kan komme og gå. Nogle gange har hun sikkert mange, de kan sidde som røde pletter eller knopper i ansigtet og på kroppen og så kan de pludselig være væk igen, for så igen at komme tilbage. Varmeknopper sidder tit i nakken og på skuldrene.

Du kan vurdere om din datter har det varmt, når hun sover, ved at føle hende i nakken. Hvis hun føles fugtig, så har hun det for varmt. Hvis hun føles almindelig varm, så er det hele som det skal være.

Med hensyn til soverytme, så er hun stadig meget selvregulerende, men det betyder ikke at der slet ikke er nogen rytme. Du skal regne med at hun kun kan være vågen kort tid af gangen - det vil sige ikke mere end 1½ max 2 timer, så skal hun sove igen.

Det er rigtig fint at du forsøger at holde fast i de samme rutiner, altså putter hende på samme måde, samme kærtegn, samme beroligende ord, svøber hende med samme klud, sut osv. og triller hende lidt i vognen eller lægger hende i liften. Genkendelighed giver tryghed:o)

Hvis hun ikke vil sove, når du forsøger at putte hende, så er det måske fordi hun ikke er træt nok eller måske fordi du prøver at putte hende lidt for sent, så hun er blevet overtræt. Prøv derfor at holde dig til at hun ikke må være vågen i mere end 1½-2 timer af gange, så skal hun puttes, sove igen og husk så det med hyppig amning i øjeblikket, så hun først ammes (ene bryst), skiftes, svøbes, ammes (andet bryst) og puttes med sut og klud ...

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce