Annonce

Annonce

Brev:

Urolig nervøs og meget aktiv baby på 4 1/2 måned


4. maj 2014

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Urolig nervøs og meget aktiv baby på 4 1/2 måned

Hej Helen.

Jeg er ny herinde mht til at skrive et brev, mit første. Men, jeg har igennem længere tid læst både spørgsmål og svar herinde fra.

Jeg skriver til dig ang min søn, som er fra d 16/12-2013, ca 4 1/2 måned gammel.
Han er en utrolig aktiv baby, hvilket han altid har været. Han begyndte meget tidligt at ville stå på sine ben og støtter nu fuldstændig med mig som balance selvfølgelig. Hans hovede har han næsten lige fra fødslen kunne rejse op fra mavestilling.
Alle, der ser ham siger det samme; "hold da op hvor er han dygtig, man skulle tro at han var ældre"!

Han har siden fødslen altid været 'mere aktiv og på' end generelle jævnaldrende.
Han fik gennembrud af sin første tand i undermunden, da han var 3 1/2 måned gammel, og brokker sig godt og højlydt over den.

Han er meget nysgerrig og vil helst sidde på min arm og blive båret rundt i huset, så han kan kigge med. Da han var yngre elskede han at ligge på min arm og blive båret rundt, mens han studerede huset.

Han blev født 5 dage over termin, vejede 3305 g og målte 51 cm. Han blev ammet fuldt til han var 2 måneder, men jeg blev nødt til at stoppe, da han skreg ved brystet, rev, sparkede og skreg, så han til tider ingen mad fik. Han havde ikke tålmodighed, tror jeg. Da han var 4 måneder vejede han 7540 g og målte 60 cm.

Han begyndte at få skemad, da han var 3 måneder og 3 uger, hvilket han fra første gang var meget glad for, og stadig er. Han spiser meget flot, vil gerne holde i skeen, elsker alt jeg serverer og drikker flot vand af krus. Han elsker sin mælk og har fuldt styr på når flasken bliver taget ud af køleskabet og at den lige skal ind i boksen (mikroovnen) først. Han griber efter flasken og prøver at putte den i munden, mens han siger 'na'.

Dog kan han i løbet af måltidet med mad (ikke mælk) blive meget ivrig og opkørt, så jeg er nødt til at berolige ham, for at det ikke ender i total kaos med skrig og skrål.
Han vil helst ligge på maven, og prøver at møve sig frem, men ofte ender det i skrig, skrål og brok -sikkert frustration over at han ikke kan komme frem.

Han vil aldrig sidde stille hos mig eller andre. Han vil sidde op og lege med alt han kan få fat i, han vil stå på benene og han vil kravle. Alt det han ikke kan. Sådan har han altid været, ville ting han ikke kunne.

Han har ingen tålmodighed og skriger efter 2-3 minutters leg, og vi, lave noget andet. Indtil for ca 10 dage siden har han uafbrudt skreget som kommunikation, i 3 uger i træk. Ikke snakket, kun skreget, og skreget højt.

Han er en meget glad dreng, det siger alle også, meget smilende overfor alle. Selv lægen og på hospitalet sagde, hold da op en lille charmør han er.

Det lyder jo godt det hele, og det er det egentlig også, han er en fantastisk dreng, og jeg er stolt af ham.
Min undring er…

Han er ekstrem aktiv/på hele tiden, han slapper næsten aldrig af. Han kører sig selv op, synes jeg. Jeg prøver sæt sætte mig med ham stille og roligt, men han har ikke ro til at sidde med mig. Han sparker, armene kører rundt og han brokker sig højlydt. Når jeg har leget lidt med ham og mener at det er tid til at falde lidt ned, da jeg kan mærke at han bliver mere og mere opkørt, vil han ikke falde til ro. Han skriger og græder og ben/arme kører rundt. Dette sker tit efter han kun har været vågen i max 45 min og kun leget i 15 min.

At lege betyder. Sidde på mig og hoppe lidt rundt med ham, ligge på ryggen på sit aktivitetstæppe, ligge på maven på sit puslespilstæppe, ligge i kravlegård, jeg sidder med ham og holder ham, så han kan sidde op og lege med tre klodser.

Når han ligger på sit puslebord, bliver han urolig bare han ser det. Han bliver helt vild i øjnene og arme og ben kører rundt, og han sparker vildt og hårdt. Jeg kan høre at hans vejrtrækning bliver hurtigere. Jeg prøver at berolige ved at synge, lægge nr hånd på ham, give ham legetøj, men det hjælper kun i max 15 sek. Så, tager jeg ham op og vi klæder på inde i stuen. Han hader at få tøj på, han skriger og gør sine arme helt stive, det er værst på puslebordet, men også slemt i stuen eller værelset. Han skriger og sparker.
Så, nogle gange tager vi pause og har kun halvt tøj på.

Det skal lige siges at han gulner rigtig meget, aldrig nat når han er rolig, derfor har der også været meget tøjskift i hans tid, desværre.

Han er meget bestemt, hvilket vores læge og sundhedsplejerske også har kommenteret. Hvis han ikke vil noget, så skriger han med det samme. Hvis han bliver lagt i ...


Annonce

... kravlegården eller i din stol og han ikke vil, så skriger han og han bliver ved til jeg Roger ham op! og når jeg så tager ham op! så smiler han over hele hovedet. Jeg lader ham normalt ikke ligge og skrige, jeg tisser færdigt og går ind og tager ham op.

Han virker også meget nervøs nogle gange. Jeg kan se det på hans øjne. F.eks. Når vi går i kælderen efter barnevognen, hvilket vi altid har gjort. Det er en lys kælder. I starten er han meget nysgerrig på vej ned ad trappen, men når vi åbner kælderdøren begynder han at blive vild i øjnene og skriger til sidst. Han elsker sin barnevogn og dengang vi bar ham i lift ned i kælderen var det ingen problemer og han frydede sig, når han blev lagt i liften. Nu bærer vi ham på armen.

Han falder dog som regel hurtigt i søvn i barnevognen og virker til at acceptere det og nyde det, og vender hovedet til siden og sover efter 2-3 min.
Jeg kan altid få ham til at falde til ro, det tager bare tid og kræfter. Og, han elsker at ligge ved mig og nusse, når han vil!

Han har meget svært ved at falde i søvn og skriger og brøler i sin Nature sway vugge. Jeg er nødt til at spille beroligende musik for ham og lægge min hånd ind på hans hovede! for at berolige ham. Som regnet falder han så i søvn på denne måde, men det tager alt fra 15-35 min og 95% af gangene vågner gang op efter 20-45 min og vil ikke sove videre, selvom jeg ihærdigt prøver at få ham til det ved at gentage fra tidligere.

Han sover meget let og vågner ved det mindste og er et stort smil. Bliver han taget op er han glad i 15 min og så begynder skrigeriets og brok, hvis der ikke sker noget nyt hele tiden.

Hvis jeg er heldig og han falder ordentligt i søvn, hvilket sker 1-2 gange om ugen i dagtimerne, så kan han tage en lur på 2-4 timer hvor han sover som en sten.
Hans fald i søvn problemer er kun om dagen og værst om eftermiddagen/start aften.
Han har fra han var ca 1 måned til nu, sovet i vores seng om natten, hvilket han jo tydeligvis elsker. Han smiler over hele hovedet, når vi kommer ind i sengen, kigger på både mig og hans far, snakker et par minutter, og vender sig så om på siden og holder om mig og sover på 4 min. Det kunne ikke være nemmere. Han sover i ca 3-5 timer og vågner så op i skrig og gråd og han er umulig at berolige, ligemeget hvad jeg hør, men stopper først, når han har flasken i munden. Enkelte gange har jeg observeret at han faktisk ikke spiser mere end halvdelen, så falder han i søvn eller vil ikke give mere. Han får 165 ml.
Efter flasken sover han igen 3-5 timer.

Han sover mellem 9-12 timer om natten med mad afbrydelser hver 3-5 time. Da han fik bryst kunne han sagtens sove 5-8 timer uden mad, men ikke nu.
Han var de første gange glad for at komme i bad, men den sidste 1 1/2 måneds tid, er han begyndt at blive helt vild i badet. Han blive vild i øjnene, han sparker og plasker helt vildt og holder fast i kanten. Vi prøver at berolige ham.
Der har ikke været sket noget i badet!
Værst er der, når vi ligger ham tilbage, bedst når han sidder eller står.
Når han bliver lagt på puslebordet på håndklædet efter badet, bliver han endnu mere vild og vil ikke pakkes ind i håndklædet, han sparker det af.
Han vil heller ikke have sin Dyne på, han sparker den af på 1 sek, det samme gælde bæreselen, der vil han ikke sidde, fordi han ikke kan bevæge sig.

Spørgsmålene...
Hvorfor er han så aktiv/på, gør vi noget forkert?
Hvorfor kan vi ikke få ham til at falde til ro?
Hvorfor er han så bange/nervøs i kælderen, badet og på puslebordet? Hvad kan vi gøre?
Er 165 ml for lidt i flasken (han spiser 6-7 g pr dag)
Hvad betyder det når baby bæres på armen, og gnider sit ansigt mod mit ansigt?
Jeg har meget svært ved at finde ud af hvornår han er træt, da hans overgang er så fin og da han aldrig vil sove...?
Er det helt normalt stadig ikke at have en døgnrytme endnu og at han allerede er træt efter 45 min til 1 time?
Hvor længe lader man baby i den alder "lege" før de bliver overstimuleret?
Er set normalt i den alder, at de vil stimuleres hele tiden?

- Du må ikke misforstå mig, for jeg synes at det er dejligt at han er aktiv, men tænker at det måske også kan blive for meget for ham. Og, hvis han 'power napper' 3 gange 25 min på en dag og sover 10-12 timer om natten, er det så nok for ham? Er det derfor at han virker så overstimuleret? Eller det mon bare hans væremåde?

En masse spørgsmål og tekst. Jeg ville bare gerne give dig et billede af ham:-)

Tusind tak for hjælpen på forhånd..

Hilsen Anette

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce