Brev:
Problemer med at køre ind i engelsk daycare
Kære Helen,
Jeg skriver til dig lidt akut, fordi jeg har meget svært ved at se klart.
Sagen er at min mand og jeg (han forsker - jeg tekstforfatter (begge 32 år)) flyttede til London for snart halvanden måned siden. Min mand er ved at tage sin post.doc på UCL og jeg er fulgt med ham sammen med vores datter. En skøn pige på lidt over toethalvt år. Hun fylder tre i august. Vi skal være her i to år og så skal vi hjem igen.
For at gøre en lang historie kort, så var det beslutningen, at vi så hurtigt som muligt skulle køre hende ind i en engelsk daycare, da jeg også arbejder og kan skrive herovre fra. Vi fandt nogle på nettet og min mand tog herover og besøgte to af dem inden vi flyttede. Da vi ankom (6. marts) tog vi samme uge rundt til de forskellige sammen med vores datter og endte med den vi syntes var bedst. Et lille sted hvor der typisk kun er 4 børn samtidig i alderen 5 måneder til ca. 3 år. Hjemmefra havde vi en ide om, at hun ligesom i Danmark skulle være i Daycare 5 dage om ugen fra 9-16.
Men det er vanvittig dyrt herovre og jeg indvilligede i at skære det ned til tre dage om ugen, så det er tirsdag, onsdag, torsdag. Da hun derhjemme slet ikke havde nogen som helst problemer med at blive kørt ind, lagde vi da også frejdigt ud med, de to første dage at lade hende være alene et par timer dernede. Hun vinkede mig også smilende ud af døren, men jeg kunne godt mærke på hende, at hun var utryg når jeg kom og hentede hende. Og hun begyndte at græde meget ulykkelig.
Vi besluttede derfor at gøre det hele meget langsommere og give hende en chance for at lære alt det nye at kende sammen med en af os dernede. Og det har nu stået på i 4 uger. Og det bliver ikke bedre. Hun vil overhovedet ikke høre tale om at vi går og når vi er væk siger hun konstant 'Mor kommer igen'. Hun er gået fra at være en generelt modig og grinende lille pige der ingen problemer havde med at være hos sin dagplejemor i Danmark til at være fuldstændig ulykkelig, når jeg prøver at aflevere hende om morgenen.
Når vi taler om daycare herhjemme er hun okay og begynder ikke at græde, men så snart vi kommer derned går det galt. Sidste uge forsøgte vi at gå fra hende med tonsvis af forsikringer om, at vi kom igen - det lykkedes ok men hun var bestemt ikke en glad ved det, kunne jeg tydeligt mærke når jeg hentede hende. Og torsdag fik hun til og med høj feber om eftermiddagen som varede 12 timer og så var det overstået. Jeg er jo selvfølgelig overbevist om, at det er psykosomatisk.
Herhjemme i vores nye lejlighed er hun fuldstændig sit gamle jeg. Griner og er glad og elsker at gå på legeplads og lege i det hele taget. Jeg synes de gør alt det rigtige nede i hendes daycare - finder på aktiviteter der ikke kræver ord, læser bøger med masser af lyde, leger med vand som hun elsker, tager i parken som hun godt kan lide. I det hele taget tænker de MEGET over hvad der ville være godt for hende. Men de forstår hende jo selvfølgelig ikke og hun forstår ikke dem og det er der problemet måske først og fremmest ligger på et praktisk plan.
På et følelsesmæssigt plan ved jeg ikke, om hun simpelthen ikke kan lide ...
... sine engelske dagplejere. I Danmark havde vi en fransk dagpleje-mor som heller ikke talte så meget dansk og der var det slet ikke noget problem.
Mit spørgsmål til dig er selvfølgelig hvad du synes jeg/vi skal gøre. For jeg er ked af det og bekymret for at alt det her skader hende. Hun har altid været meget tryg ved andre mennesker - så når hun pludselig ikke vil binde sig så bliver jeg jo bange for, at vi simpelthen prøver at tvinge hende til noget hun er bange for. Jeg tænker på det nærmest hele tiden og føler at vi befinder os i en eller anden form for undtagelsestilstand. Jeg er klar over at hun selvfølgelig kan mærke det på os begge (mor og far) i et eller andet omfang, men jeg er glad og kan sagtens grine og have det sjovt med hende. Synes med andre ord ikke jeg går rundt og er anspændt eller sur - er som jeg plejer at være overfor hende.
Vi skal på en eller anden måde have fundet en pasningsordning - og vi vil meget gerne have at det er sammen med andre børn. For hun er bestemt en social lille pige. Men spørgsmålet er om vi skal fortsætte den her kamp (som jeg vil kalde det) eller om vi skal prøve at finde en alternativ løsning som nok ville være noget med en Nanny der kommer hjem til os. Selvom de er søde nede i Daycare og jeg og min mand personligt godt kan lide dem, så ved jeg ikke om de er gode for hende. Der er ikke så meget knus og kram som hun er vant til.
Når man spørger hende siger hun, at hun ikke kan lide at være der og at hun vil hjem (som i hjem her i lejligheden). På den anden side så skal hun jo vænne sig til 'almindelig' institutionsliv hvor der ikke er så meget personlig kontakt og en-en tid med alle børn. Jeg er også bange for at gøre hende en bjørnetjeneste ved at beskytte hende. Hun skal jo meget gerne lære også at omgåes andre børn (hun har ingen søskende) og alle de sociale kompetencer det medfører. Men det er måske ikke lige i et fremmed land på et fremmed sprog hun skal starte ud...?
Som du nok har forstået på min meget lange mail (beklager) så fylder det her bare rigtig meget. Og jeg vil også være 100 ærlig og indrømme, at jeg selv har haft svært ved det herovre. Jeg var ikke meget for at flytte og lider af hjemve og det hjælper ikke, at jeg også står overfor nogle store chancer arbejdsmæssigt, som jeg pt. ikke kan leve op til, fordi jeg har vores datter meget herhjemme og i daycare. At arbejde er for mig også fyldt med stor passion og glæde og jeg elsker at jeg derhjemme havde mulighed for begge dele.
Der er ingen tvivl om, at min første prioritet er vores datter dog. Jeg kan slet ikke arbejde hvis ikke hun er glad. Men vi bliver nødt til at finde en afklaring på det her problem; skal vi lade hende blive i daycare? Går det her over? Er det normalt når man flytter et barn mellem 2-3 år til et andet land? Og hvor lang tid skal man regne med det tager for alle omvæltningerne at lægge sig?
Min mavefornemmelse siger mig, at vi skal finde noget andet - men måske er det blot frustrationerne og min usikkerhed overfor det hele der taler?
Det ville være fantastisk med lidt professionel hjælp.
På forhånd tusind tak.
Fra os alle tre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.