Brev:
Urolig dreng - 20 mdr.
Kære Helen.
Jeg vil prøve at beskrive min dreng for dig, og så håber jeg, at du vil give dit besyv med, hvad du synes, jeg skal gøre...
Det er en lidt diffus situation at beskrive, men ja, jeg prøver :o)
Min dreng blev født ved en meget hurtig fødsel og var meget grædende på fødegangen. Sundhedsplejersken roste ham for at være godt med motorisk og han tog fint på i vægt. Jeg har ammet ham og gør det stadig faktisk, dog begrænset til morgen og aften - nogle gange springer jeg over, når jeg kan mærke "snyde mig til det". Jeg vil jo helst, at han helt kan undvære det på et tidspunkt.
Som sagt har han altid været meget fysisk dygtig, men appetitten har det knebet med. Det er som om, at han har haft svært ved at bearbejde indtryk, både fysisk men også psykisk. Det med at få mad ind i munden, de forskellige konsistenser som mad nu en gang har osv. har krævet enormt meget tid og tålmodighed fra min side.
Han har været ørebarn siden han var 8 mdr. og frem til han var 13 mdr. hvor han endelig fik dræn i ørerne. Der har været væske on and off fra nov. 2009 til august 2010 hvor han endelig fik dræn i ørerne.
Jeg troede, at dét hjalp på søvnen, men det gjorde det desværre ikke. Han sover MEGET uroligt. Jeg har hele tiden tilskrevet udviklingen, at det måtte være derfor. Eller at det var pga. ørerne og at han nu skulle vænne sig til, at det ikke gjorde ondt i ørerne, når han sov. Søvnmønstret varierer.
Nogle gange kan han godt være vågen i flere timer om natten, hvor han bare sidder og kigger eller vil ud af sengen. Han virker frustreret og ked af det. Andre gange føles det som om, han vågner 15 gange i løbet af en nat. Hans fødder har et helt andet liv om natten. Jeg ved det lyder sjovt, men det er måske en hæmning for ham. Han kan slet ikke slappe af i fødderne og har aldrig kunnet. Eller hænderne for den sags skyld. Han sparker imod alt, hvad han ...
... kommer i nærheden af, støder og puffer med fødderne - enten er det det, der gør at han ikke kan sove, eller også må det være en anden årsag.
I vuggestuen siger de, at han har svært ved at være i ro. At han ofte bare farer rundt og ikke kan sidde stille ret lang tid ad gangen og koncentrere sig om en ting - men at når de så kan fastholde ham i det, så lægger de mærke til, at han faktisk så endelig slapper af og har det rart. De bemærker også, at han har lettere ved at fordybe sig i ting udenfor på legepladsen.
Derhjemme er han på samme måde. Jeg har svært ved at få ham til at sidde stille i mere end 2 min. ad gangen og fx. lægge puslespil. Så rejser han sig op og går omkring, hvileløst og virker nogle gange frustreret. Det er mit barn nr. et og det er svært at forholde sig til, om det her er normalt og jeg bare bekymrer mig for meget eller om der reelt er noget om snakken.
Det skal nævnes, at pædagogerne i vuggestuen har spurgt om de må lade deres børnefysioterapeut kigge på ham. De er nemlig i tvivl om, om hans motorik nu er så god, som de hele tiden har troet. I og med at han farer sådan rundt, så mener de, at hans balance måske faktisk er dårlig. At han måske ligefrem bliver "søsyg", når han ligger ned (og så tænker jeg bare, om det måske er svaret på den dårlige nattesøvn?). Børnefyssen kommer i næste uge og kigger på ham.
Derhjemme er han meget morsyg. Jeg er alene med ham og jeg har nok haft en tendens til at bære ham meget rundt, hvis han har klynket lidt. han har været med til at lave adskillige gang aftensmad på min arm osv. osv.
Jeg har bestilt tid ved lægen for at se, om han kan udelukke det mest håndgribelige - nemlig at han har ondt nogle steder. Jeg tror dog ikke, at det er dét, så jeg frygtelig gerne, om du vil give dit besyv med og komme med alle de råd, du kan komme på !
Mange tak for en rigtig god brevkasse.
Venlig hilsen
mig.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.
Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...
5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.
Rutiner og weekend, del 2 - Lur
Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.