Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og natteamning


15. januar 2019

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Søvn og natteamning

Hej Helen.

Jeg har tidligere skrevet til dig da min datter altid har sovet meget dårligt om dagen og om natten (ca. 6 mdr siden jeg sidst skrev)

Hun sover oftest fint om dagen nu, selvom hun i perioder stadig kun sover 45 min i sine dagslure. Jeg begyndte for ca. 3 mdr siden og skære ned til amning til putning (kl. 19.30-20.00) og 1 amning om natten (typisk omkring kl. 01.00-03.00). Det er gået ganske godt, nogle nætter bedre end andre.

Hun er siden sidst startet i vuggestue (sep 2018) hvilket hun er rigtig glad for. Siden sidst har hun også fået konstateret astmatisk bronkitis, hvilket desværre påvirker hendes søvn ret meget. Hun får medicin (flixotide og ventoline) som hjælper, men efteråret og vinteren er hård for hende.
Ligeledes har hun også fået lagt dræn i ørene.

Jeg besluttede for ca. 14 dage siden at nu skulle det være slut med natteamningen. Mest fordi jeg simpelthen er så slidt op, og håbede at hun måske ville begynde og sove bedre hvis ikke hun hele tiden skulle tænke på bryst. Jeg bor alene med hende og har altid selv skulle klare hende om natten. Min kæreste (hendes far) overnatter et par gange ugentligt med os men det er først de sidste 14 dage han haft hende om natten. Det er gået ok de 4 gange han har gjort det. Jeg sover flere dage ugentlig hjemme hos mine forældre for aflastning og støtte og min mor har ligeledes kunne hjælpe lidt de sidste 14 dage om natten.

Det er faktisk gået rigtig godt den første uges tid men derefter ned af bakke. Min datter har altid været meget glad for at sutte på mig og natteroderiet har ofte ført til sugemærker fordi hun bliver så elektrisk hvis hun ikke får bryst. Selv om dagen når hun kommer over til mig sutter hun sig fast på mine læber, MANGE gange i løbet af dagen. Om dagen bliver hun ikke sur eller frustreret over det ikke er brystet, men det virker mere bare som en tryghed eller omsorg...

Jeg har altid kysset hende meget, kan det være det?? Synes godt nok hun er "slem" til at sutte på mig.. Det har ikke gjort mig noget førhen, men nu er jeg i tvivl om hvorvidt jeg skal lade hende gøre det? Har det så skidt med at afvise hende..

De sidste 4-5 dage her har jeg haft hende. Og der har hun rodet MEGET rundt igen og nogle nætter skreget i ½-1 hel time trods kærtegn, vuggen i armene, sang og nus. Hun har nok været vågen ca. 1½-2 timer hver nat de dage her. Hun roder rundt og fægter rundt med armene for at få fast i mit ansigt og sutte på mine læber, min arm eller min kind.

Derfor, har du nogle råd til hvordan jeg kan få mere søvn til os begge og komme ordentlig over natteamninger? Og hvor lang tid skal det tage før hun skulle stoppe med at søge brystet?

Vores rutiner og madvaner ser således ud:

Vågner om morgenen alt i mellem kl. 06.00 og kl. 07.00 ca. Vi har et ritual med hun ser Junglebogen på min telf.

Morgenmad: Mellem kl. 06.40-07.40. 1½-2 dl havregrød m. kanel og en stor klat smør.

Formiddagsmad kl. 08.30-09.00: Meget ...


Annonce

... forskelligt, eksempelvis grøntsagsmoothie 90 g (købe), havrekiks og agurkestænger, cultura eller skyr. Det er ikke altid hun vil have noget og andre gange er hun slet ikke til få hold på.

Derhjemme puttes hun ofte inden middag altså omkring kl. 10.00-11.00. Men i vuggestuen spiser de frokost mellem kl. 10.30 og kl. 11.00, så der puttes hun ofte efter frokost altså alt i mellem 10.50-11.30. Her er det meget forskelligt hvor længe hun sover, men her på det seneste oftest 1 lille time op til 2 timer.

Middagsmad: Mørkt bondebrød 1 hel skive m. diverse smøreost, eller pizzasnegl og ostehaps.

Eftermiddag: 1 hel banan, mandarin, æbler i skiver, frugtgrød eller knækbrød. Kiks er også et hit.

Eftermiddagslur altid hjemme mellem kl. 15.15-16.30.

Aftensmad: Hvad vi spiser. Hun har længe ikke ville spise kød men lige pt. vil hun gerne hvis bare der er godt med sovs til. Eks. 1½ hele kartofler, sovs, en smule gulerød og diverse kød.

Hun er i bad hver aften. Herefter ser hun ofte lidt TV eller leger lidt på gulvet hvis der er tid til det.

Sen aften: Pulvergrød enten vælling, øllebrød eller speltgrød. Ofte spiser hun 1½ dl. eller lidt mere. Herefter får hun sin medicin og så tandbørstning.

Putning kl. 19.45-20.15: Bryst i sengen i hendes tyngdepose. Tager oftest 30-40 min og putte hende inkl. amning. Efter bryst synger jeg en sang og ligger hende over i sengen. Jeg kan sjældent gå ud før hun sover. Hun har to sovedyr som hun putter med men ved faktisk ikke helt hvor afhængig hun er af dem..

Herefter sover hun som regel til efter midnat engang og herfra er det meget forskelligt om hun bare lige hurtig vågner op eller om det er der kampen begynder. I løbet af natten kommer hun over i dobbeltsengen til mig, men prøver så lang tid som muligt og beholde hende i hendes tremmeseng. Hun vil meget gerne rulle om på maven for så at rejse sig til at kravle.

Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt hun må bruge sut, for indtil jeg stoppede med natteamning har hun ikke gidet sut, men vil gerne nu. Tænker bare at den skal hun jo også vænnes af med at have engang.. Hun sutter gerne, men falder ikke helt til ro ved det, altså hun hiver stadig i mig og roder rundt for at kravle helt hen i hovedet på mig. Det virker for min mor, men hun er generelt nemmere for mormor eller far når de tager hende, hvilket jeg self. synes er hårdt for selvtilliden som mor..

Min kæreste mener hun kan få en købe vælling i sådan en portionspose om natten (det gjorde vi de første 3 nætter han havde hende), men altså kan det virkelig passe at hun skal have noget i spise om natten når hun snart er 14 mdr?

Hun er generelt en glad, tillidsfuld og meget aktiv pige med krudt i måsen og har efterhånden også med sin egen mening og lidt mere temperament ;)

Jeg ved det er en rodet besked, men håber du kan finde hoved og hale i den, og hvis der er noget andet du vil vide så spørg endelig. Jeg har sådan brug for at få mere ro og søvn om natten.

Venlig hilsen
C.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce