Annonce

Annonce

Brev:

Storesøster og flytning


23. april 2012

Kategori:
Alder:
3 år

Storesøster og flytning

Kære Helen,

Vi er i den dejlige situation at vores datter skal være storesøster til september, hvor vi venter en lillebror :) Vi glæder os alle rigtig meget. Hun er meget optaget af babyer for tiden og vi taler meget om hvordan en baby er; hvad den siger, gør og spiser og alt det den ikke kan som hun også kan hjælpe med. Hun har fundet flere af sine gamle ting hun vil give til ham, det er sjovt og hyggeligt. Vi har en fornemmelse af at den store omvæltning for hende nok skal gå godt, men er selvfølgelig forberedt på jalousi og hvad der ellers kan følge med. Hun er ca 3 1/2 når jeg har termin.

Vores bekymring går på, at det ser ud som om der er risiko for at vi skal flytte nogenlunde samtidigt med at lillebror kommer.

Vi har selvfølgelig selv valgt flytningen efter lange overvejelser. Vi bor lige nu i Sverige (hvor hun altid har boet) og skal flytte til Danmark. Altså til et helt nyt land med børnehave der er organiseret meget anderledes end hun er vant til.

Jeg taler altid dansk med hende og hun taler meget blandet svensk og dansk, men primært svensk og stort set ...


Annonce

... kun svensk i børnehaven.

Vi ser ofte danske venner og familie så forståelsen for sproget er uproblematisk, men hendes nye børnehavevenner vil måske have svært ved at forstå hende i en overgangsperiode og vi er lidt nervøse for om det kan gøre hende mere ked af flytningen.

Selve tidspunktet for flytningen er jo svær helt selv at bestemme, det afhænger af salg af hus og overtagelse af nyt hus. Men hvis vi nu får mulighed for at påvirke det, hvad tænker du så, vil være det bedste tidspunkt i forhold til at hun bliver storesøster.

At flytte en måneds tid før? Eller 1, 2 el 3 måneder efter? Hvor lang tid tager det for sådan et lille menneske før hun er tryg ved den nye familiesituation?

En fordel, som jeg ser det, er at jeg vil være på barsel og indkøring i institution kan derfor ske meget roligt og hun vil i det første lange stykke tid have mulighed for korte dage og en eller flere fridage om ugen ved behov.

Vi er som sagt rigtig kede af at timingen er så dårlig, og vi vil gøre alt for at hjælpe hende til en god overgang.

Kærlig hilsen
En mor med blødende hjerte

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce