Annonce

Annonce

Brev:

Hysteriske anfald, når han skal prøve tøj eller sko


4. august 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Hysteriske anfald, når han skal prøve tøj eller sko

Hej Helen

Jeg har problemer med min store søn på 2 år + 9 mdr. Han er generelt en rigtig sød og dejlig dreng, glad, energisk og meget snaksagelig:-) Han er også en meget forsigtig og ikke særlig modig lille fyr, som har svært ved store forandringer og helst holder sig til det kendte. Det gælder både steder, mennesker og mad.

Han fungerer fint i børnehaven (småbørnsstue for 2-3 årige) og har et godt forhold til sin lillebror på 1½ år. Selv om de tit slås om det samme legetøj, så leger de ligeså tit godt sammen og hygger sig i hinandens selskab.

Problemet med ham er, at han – ja, for at sige det ligeud - ikke gør som jeg beder ham om. Det er dog kun i nogle bestemte situationer, og altid når det specifikt drejer sig om ham og fokus er på ham (måske når han føler sig set på og bedømt??), f.eks. når han skal prøve nye sko eller tøj, både hjemme og i forretninger. Eller i dag, hvor jeg ville tegne et omrids af hans fødder på et stykke papir for bedre at kunne finde den rigtige skostørrelse til ham. Eller sidst vi var til læge, hvor han hverken ville vejes eller stå under højdemåleren. Han nægter pure, kaster sig på gulvet, hyler og skriger og det er en kamp uden lige at få ham puttet i en jakke for at se, om den passer. ”Neej, gider ikke – vil ikke. Den passer ikke” råber han og løber eller smider sig på gulvet.

Jeg forstår ikke hans reaktion. Jeg mener – det er jo ikke noget der gør ondt eller noget. Jeg har prøvet at være rolig og sige, at det skal han, at det ikke gør ondt, at det er hurtigt overstået og at jeg godt ved, at han ikke gider men at jeg gerne vil have, at han gør dit eller dat, og at jeg vil blive glad hvis han gør det. Men han sanser det slet ikke….

Tit ender vi desværre begge helt oppe i det røde felt, hvor han skriger til han er ved at kaste op og jeg råber og sætter ham ind på værelset alene. Efter nogen tid kommer han rendende og vil op og trøstes, og når han så hænger og putter hos mig, så kan jeg f. eks. sige til ham: ”Skal vi ikke finde en sut og så få tegnet dine fødder på papiret?” ”Jo-oo” hikster han og så må jeg gerne tegne fødderne af. Men hvorfor ...


Annonce

... skal vi igennem alt det ballade inden? Det har stået på længe, så det virker ikke som om, at han lærer det jo flere gange han prøver det.

Når vi er i en forretning, så tvinger jeg ham i jakken/trøjen mens han hyler og skriger. Når vi går ud af forretningen er han helt ”normal” og snakker som om ingenting er hændt. Og efter lægen og jeg har tvunget ham og holdt ham fast under højdemåleren, så er alt igen normalt, når han slipper fri.

I dag skulle jeg også prøve hans regntøj på ham for at se, om det var ved at være for småt. Og det ville han gerne??? Også selv om det var mens han sad og legede med hans yndlingstraktor. Jeg var ved at falde på halen af bar overraskelse, men roste ham og sagde, at han klarede det så godt, og at jeg var glad for at han ville hjælpe mig. Jeg har ingen anelse om, hvorfor han ville prøve regntøjet når han ellers ikke vil prøve noget som helst andet.

Vi har også været til fotograf her i ferien. Det var samme problem – ”Vil ikke – gider ikke” osv. Det tog over en halv time at få taget det første billede og så var det mens han spillede bold med mig:-/ Han kom aldrig til at sidde på en puf eller på et tæppe…

Jeg synes det er ved at være for meget. Han har tidligere været i rigtig trods/selvstændighedsalderen, men jeg synes efterhånden han er blevet mere fornuftig og kan i de fleste tilfælde godt klare at få et ”nej” ("åh ærgerligt", siger han så:-) , også i takt med, at hans sprog har udviklet sig og vi kan fre en samtale med ham.

Det skal siges, at han ellers er sød til at høre efter i andre situationer, f. eks. når jeg siger, at han skal stå ved siden af mig mens jeg tager lillebror ud af bilen, eller at han skal blive ved indkøbsvognen når vi handler ind, eller at han skal slukke fjernsynet fordi vi skal køre osv.

Men der er altså lige de andre episoder, som jeg synes er rigtig trælse og belastende. Har du nogen forslag til, hvordan jeg/vi takler det bedst og får ham til at forstå, at han nogen gange er nødt til at gøre noget, han ikke lige har lyst til?

Tak for en super brevkasse. Glæder mig til at få svar fra dig.

De bedste hilsner
C.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2024 | Udvikling | 2 år, 7 mdr.

Vild dreng

Kære Helen Tak for dine gode råd i forhold til søvn. Dem vil vi forsøge at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce