Brev:

Hvordan hjælper jeg min datter?

Kære Helen.

Vi har mange udfordringer med vores datter på 2 år og 8 mdr. Hun er virkelig den dejligste, kærligste og sjoveste pige men i øjeblikket slider hun på vores familie, og samtidig er jeg ulykkelig over, hvordan hun har det.

Vores problemer har stået på on/off i ca. 6 mdr, men de sidste 1-2 mdr har været utrolig hårde, med multiple fortvivlelsesanfald dagligt, klatspiseri og forskubbet søvnmønster.
Hun har altid haft tydelige følelser, men har indtil nu været nogenlunde til at trøste, aflede og vejlede til komme videre, når hun var ked af det, vred eller fortvivlet. Jeg har følt, at jeg havde uendeligt meget tålmodighed med hende, men nu kan jeg ikke længere.

I øjeblikket føler jeg min kæreste og jeg løber panden mod muren hver dag, fordi dagene er fyldt med skrig, gråd, kasten med ting, slag og spark særligt i spise- og puttesituationer, og vi formår ikke at løse det på en god måde. Det virker som om det hele bliver en ond spiral - hun spiser dårligt og sover dårligt og bliver derfor mere frustreret/ked af det og har endnu sværere ved at finde ud af at spise og finde ro ved sovetid.

For 7,5 md siden fik vi en lillebror og det har selvfølgelig fyldt en del. Jeg har stadig dårlig samvittighed over, at jeg ikke kunne være den mor jeg helst gerne ville være, da jeg var gravid, da der var komplikationer tidligt i graviditeten, som gjorde mig bekymret resten af tiden og jeg var samtidig fysisk og mentalt meget udmattet. Vi havde meget sofatid med tegnefilm min datter og jeg i den periode, fordi det var det eneste jeg orkede. Det var faktisk utrolig hyggeligt men vi har sidenhen været nødt til at skrue ned for tegnefilm, da vi oplevede der kom mange konflikter når det skulle slutte og at det næsten var det første hun nævnte, når hun vågnede om morgenen.

På trods af mine graviditetsbekymringer gik alt dog godt, og nu har vi en glad og tyk lillebror, som synes storesøster er den mest vidunderlige. Det er selvfølgelig ikke gengældt, men jeg har fuld forståelse for, at han ikke så spændende i hendes øjne.

Problemet nu er, at jeg synes vi vakler som forældre. Vi vil gerne være tydelige, men vi er så fortvivlede og usikre efterhånden fordi ingen af vores tiltag har virket. Jeg håber, du kan give nogle konkrete bud på, hvordan vi kan håndtere følgende situationer:

Spisetid (alle måltider):
Hun har altid haft retter hun ikke ville spise, men jeg har aldrig betragtet hende som kræsen, men i øjeblikket spiser hun nærmest kun knækbrød med smør. Hun kan lokkes til at spise yoghurt engang i mellem eller pasta pesto, men vi har aldrig ægte safefood vi kan have på bordet. Det som virkede den ene dag virker ikke den næste. Det betyder vores måltider er virkelig kaotiske og konfliktfyldte. Selvom vi som regel har noget på bordet, som vi tror, hun kan lide, vil hun enten slet ikke med hen til bordet, eller når hun kommer hen til bordet skriger hun, skubber til tallerknen/glas og bliver vred og eller ked af det. Kalder nogengange på frugtmos eller andet sødt/snackagtigt, som vi ikke betragter som et måltid.

Hvad skal jeg gøre? Prøver alt muligt for at lokke hende hen til bordet. “Kom vi følges ad”, “der er Xx på bordet, som jeg ved du kan lide” ...

... eller lign for at opmuntre hende. Det lykkes engang i mellem men ikke altid. Det er så frustrerende. Vi har forsøgt at reducere snacks efter vuggestue men synes ikke det hjælper.

Sommetider er hun i stedet så ude af den fordi hun ikke har fået noget at spise inden aftenmadstid, at hun alligevel ikke magter at spise med. Tit ender det med at hun efter skrig og sommetider tårer kommer listende, når vi andre er færdige og så spiser hun brød med smør eller knækbrød el lign. Som allerede er blevet tilbudt hende mens vi spiste.

Sovetid:
Vi har haft mange forskelige soveudfordringer med vores datter, men vi har altid kunne løse det med små ændringer i putteritual el lign, men nu er vi kørt fast.

Der er som regel modstand, når hun varsles om at hun snart skal sove, men det største problem er når hun er kommet ind i sengen. Hun bliver voldsomt urolig. Slår halve kolbøtter, kaster sig rundt, skriger eller fjoller, vil ikke have dyne på. Vil sommetider have læst bog (det har været fast putteritual), men er fuldkommen uinteresseret når man læser for hende. Halvdelen af aftenerne vil hun hverken have læst bog eller godnatsang.

Hvis jeg forsøger at gennemtrumfe et putteritual råber hun nej og eller skriger. Men det værste når hun skal sove er, at hun slår og sparker os virkelig meget, når vi insisterer på det er sovetid. Selvom jeg selvfølgelig bestemt siger til hende at dét vil jeg ikke have, så stopper hun ikke. Jeg har har flere gange været nødt til at forlade hendes værelse, fordi jeg simpelthen ikke anede, hvad jeg skulle gøre, og fordi det var så grænseoverskridende at få tæv.

Når man forlader hendes værelse bliver hun nogengange dybt ulykkelig på trods af hun er vant til at falde i søvn alene. Når hun er ulykkelig må man tit heller ikke trøste. Råber nej og skubber væk. Andre gange er hun ligeglad med at man går men dukker op udenfor værelset, hvor jeg så følger hende i seng med rolig stemme (igen og igen) men det synes hun bare er virkelig sjovt og det ender aldrig med hun overgiver sig.

Hun falder som regel først i søvn efter hun har drevet os helt ud over kanten og vi alle er blevet kede af det og vi får skældt hende ud. Tit er der gået mere end en time på det tidspunkt. Vi har forsøgt at minimere og helt udelukke lur men det hjælper ikke væsentligt på indsovningen som uanset hvad bliver konfliktfyldt.

Det er selvfølgelig åbenlyst hvis lillebrors ankomst har noget med hendes adfærd at gøre og vi forsøger derfor i weekenden at lave ting med hende alene på skift og så er den anden hjemme med lillebror. Faktisk føles det tit som om vi bliver nødt til at være to hold i vores familie for at vores datter skal have det lidt bedre. Det er faktisk slet ikke muligt at være alene voksen med dem. Nu er vi tyndslidte og mest af alt ulykkelige over hun har det svært og vi føler os som kæmpe forældrefiaskoer.

Håber du kan hjælpe med konkrete tips til hvordan vi håndterer de situationer hvor hun nægter at gøre hvad vi beder hende om. Snak og ro preller af på hende. Jeg har også forsøgt at gøre det sjovt med hånddukker og anden leg, men det virker måske én gang og når hun så præsenteres for det igen råber hun nej.

Hilsen
Meget tyndslidt og ulykkelig mor

Læs Helens svar »

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: