Annonce

Annonce

Brev:

Vi flytter fra hinanden


9. april 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Vi flytter fra hinanden

Hej Helen

Jeg bruger tit din side, hvor jeg har haft meget gavn af at læse dine svar til andres spørgsmål. Nu står jeg på et sted hvor jeg har brug for at få svar på nogle spørgsmål til vores konkrete situation.

Jeg bor sammen med faren til mit barn F som bliver 3 år til august. Vi bor sammen i eget hus og har en meget velfungerende hverdag med fuldtidsarbejde m.m.
F går i dagpleje og har efter en meget turbulent tid, hvor han har været flyttet mellem flere forskellige dagplejere pga sygdom hos hans faste dagplejer – nu endelig fået lov til at blive hos dagplejer "H" som han bare trives ved. Han var sent til at komme i gang med at snakke, men da han startede hos dp H gik det stærkt og lige nu udvikler han sig meget hver dag.

Sagen er den at min kæreste og jeg har erkendt at vi ikke længere
har kærlighed til hinanden, og nok ikke har haft det i rigtig lang tid (min kæreste mener at han mistede følelserne for mig allerede da vi ventede os F!). Vi har forsøgt os med parterapi med håbet om at kunne finde gnisten igen, men uden held.

Nu har vi i fællesskab besluttet at vi vil stoppe vores forhold, og det føles rigtigt for os begge efter vi har taget den beslutning. Vi er rigtig gode til at få hverdagen til at fungere og har aldrig brugt at skændes eller været mere uenige end normalt. Derfor har vi også accepteret at vi nok er nød til at bo sammen her i vores fælles hus indtil at vi kan få det solgt.

Jeg ønsker at flytte tilbage til den by hvor jeg er opvokset (en times kørsel herfra hvor vi bor nu) og dermed en anden kommune. F’s far vil gerne bo i den samme by som os så han kan være så tæt på F som muligt – det er jeg meget glad for at han har lyst til og det tror jeg vil få stor betydning for den store omvæltning det bliver for F.

Vi har aftalt at F skal bo hos mig og forestiller os at han skal være hos sin far hver anden weekend (evt fra torsdag til mandag) + evt en eftermiddag/aften i løbet af ugen. Men jeg ved ikke hvad man normalt ...


Annonce

... anbefaler af samvær når barnet ikke er ældre?

Vi er begge åbne for at F´s far i den første tid kan komme og spise og være hos os ind i mellem, men uden at skabe forvirring for F – ser du risiko i det?

Vi vil rigtig gerne hvis F kan forsætte med at være i dp indtil August hvor han skal starte i børnehave – men jeg er bare så bekymret for om det bliver for store omvæltninger for ham til august, hvis han både skal flytte i lejlighed med mig (uden hans far) samt begynde i børnehave et nyt sted hvor han ingen kender? Det skal da siges at min mor og stedfar bor i samme by og F er meget tæt knyttet til dem begge to.
Hvad vurdere du, vil det være alt for meget på én gang?

Alternativet kan være at F og jeg flytter til den anden by mens F stadig går i dagpleje her – hvilket dog vil kræve at kommunen har regler der tilgodeser at jeg/vi bor i en anden kommune end den F får pasning i. Den del har jeg endnu ikke sat mig ind i.
Rent praktisk vurdere jeg godt at det kan lade sig gøre mht mit arbejde for en kort periode at jeg skal aflevere F hos dp’er og samtidig kører på arbejde. Om det er muligt økonomisk med to huslejer er en anden sag, men vil det være mest hensigtsmæssigt for F er jeg/vi villige til at gøre alt hvad der er mulig herfor.

F er en meget glad dreng, med gang i men også en meget kærlig dreng. De skift han har haft i løbet af hans dagpleje tid har han udadtil taget i stiv arm, men det har været tydeligt for os der kender ham at se at han ikke har haft det optimalt. Han er indeni et følsomt gemyt med brug for megen tryghed og han har nemt ved ”bare” at acceptere tingenes tilstand selvom han ikke trives i det han er i. Også det er hans nuværende dp meget bevidst om og jeg tror også at det er pga denne gensidige forståelse at han trives så godt hos hende.

Jeg håber jeg har formået at beskrive vores situation og mine bekymringer for dig, således at du kan give mig et par gode råd og din vurdering af sagen med udgangspunkt i din viden og erfaring.

Knus fra P

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce