Annonce

Annonce

Svar: Går på tæer


24. september 2023

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre, at det går så godt med din datter, og du virkelig kan mærke, hvordan hun udvikler sig hele tiden. Dejligt, at hun også har vænnet sig til jeres nye hjem, og også den nye vuggestue så hurtigt, og at hun bare nyder alt det spændende, som sker. Det er så godt:)

Der kan være flere grunde til, at din datter pludselig begynder at gå på tæer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Du nævner, at I er begyndt til gymnastik, og min umiddelbare tanke er derfor, at hun lige nu blot er blevet ekstra opmærksom på, at hun kan gå på forskellige måder. Det at gå til gymnastik giver hende naturligt en større kropsbevidsthed, og det er helt naturligt, at små børn eksperimenterer med forskellige måder at gå på, herunder at gå på tæer. Jeg tænker derfor, at de måske går på tæer til gymnastik, og at det så netop har givet hende opmærksomheden på tågang :) Måske har hun også set andre børn gå på tæer og efterligner så naturligt, det hun ser:)

Er du med inde i salen, eller er hun der på egen hånd? Hvis du ikke har set dem gå på tæer, så kan du spørge underviserne, om det er noget de øver med børnene... Prøv også at lægge mærke til, om det er noget nogle af de andre børn også gør :)

Der er børn, som går på tæer, fordi de har problemer med deres balance. Når et barn går på tæer, så ændrer det tyngdepunktet og det kan påvirke balancen. Vi har i vores ører noget væske, som bevæger sig, når vi bevæger os - og som kan gøre os svimle. Når man går på tæer, så går man ofte hurtigere, end når man går på flad fod, og dette hjælper med at bremse væsken i øret, så man ikke føler sig så svimmel.

Derfor tænker jeg, at du måske skal prøve at finde ud af, om din datter måske har lidt problemer med sin balance. Du kan udfordre hendes balancesans ved f.eks. at lade hende hænge med holdet nedad, eller ved f.eks. at snurre hende rundt, gynge hende, hoppe med hende, danse med hende osv. Og så se, hvordan hun reagerer på dette. Hvis hun har problemer med sin balance, så vil hun højst sandsynligt føle det meget ubehageligt, hvis du f.eks. snurrer hende rundt på en gynge eller beder hende om at dreje sig selv rundt og rundt, når I f.eks. danser...

Det er super godt, at hun går til gymnastik, for det vil også være med til at styrke hendes balance, men jeg tænker, at forklaringen på hendes pludselig tågang godt kunne findes her og altså handle om balance. Der er også børn, som har koordinationsproblemer, altså svært ved at koordinere deres bevægelser, og dermed også svært ved at holde balancen - og derfor går på tæerne. Men også her vil gymnastikken kunne hjælpe :)

Så er der børn, som har meget stramme muskler eller sener i fødder og ben, hvilket vil give dem tågang. Dette opleves dog ofte tidligere, når barnet begynder at gå omkring og ikke først omkring 2års alderen.

Der er børn, som har en særlig sensitivitet i deres fødder, og som kan føle det direkte ubehageligt at gå ...


Annonce

... med flad fod. Men også her ses dette ofte tidligere.

I sjældne tilfælde er årsagen neurologisk eller neuromuskulær, og ja, nogle børn med autisme kan have præferencer for bestemte bevægelsesmønstre, herunder at gå på tæer. Men det er ikke alle, og årsagerne til det kan også være meget forskellige.

Som jeg læser dit brev, så har din datter ikke gået på tæer før. Det er noget, som er kommet til inden for de sidste par uger. Ud fra det du fortæller, så tænker jeg, at der er stor sandsynlighed for, at det hænger sammen med den store udvikling, som hun går igennem lige nu, og at hun er begyndt at bruge sin krop mere bevidst. Hvis hun havde nogle stramme sener, sensitivitet eller neuromuskulære problemer, så havde man sandsynligvis opdaget det før 2års alderen. Så lige nu hælder jeg til, at hun eksperimenterer med forskellige måder at bevæge sig på.

Det er dog en god idé, at du laver nogle balanceøvelser med hende for at se, om det måske kunne hænge sammen med dette. Derudover vil det være rigtig godt, at du prøver at holde øje med, om hun gør det i specielle situationer. Er der noget i situationen eller i omgivelserne, som kan forklare, hvorfor hun der pludselig foretrækker at gå på tæer? Måske er det netop led i en leg og en måde at udforske bevægelse, eller måske er det fordi, gulvet er koldt for fødderne, og hun måske skal have et par strømper eller indesko på.. Måske gør hun det, når hun sætter farten op, fordi det hjælper hende med bedre at holde balancen, så hun ikke falder og dermed kan løbe hurtigere... Hvis du kan finde lidt ind til årsagen ved at observere hende på denne måde, så kan du naturligt lettere hjælpe hende videre - og måske også selv finde lidt ro.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis du fortsat er bekymret, så svil jeg anbefale, at du får en børne-fysioterapeut til at se på hende og hendes bevægemønster. En fysioterapeut vil kunne give dig nogle øvelser, som I kan arbejde med, hvis det skønnes nødvendigt. Vær opmærksom på, at der normalt vil være fysioterapeuter i kommunens PPR, som du kan kontakte.

Hvis din datter fortsætter med at gå på tæer, og du tænker, at her ikke bare er en fase, kan du naturligvis kontakte jeres læge:)

Du skal være opmærksom på, at hun har en alder nu, hvor hun godt kan blive påvirket af din reaktion, fordi hun naturligt er igang med at undersøge verden og forsøger at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre. Så hvis du reagerer nervøst eller voldsomt, når hun går på tæer, så lærer hun hurtigt, at når hun gør dette, så får hun en særlig reaktion fra dig - og den reaktion er spændende at udforske. Derfor kan det forstærke hendes lyst til at gå på tæer. Prøv derfor at tage det stille og roligt, observer hende uden at gøre et stort nummer ud af det, og sig til dig selv, at lige nu går hun på tæer som del af hendes udvikling og lyst til at undersøge sin krop og styrke sin balance:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at jeg har fået givet dig lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce