Annonce

Annonce

Svar: Afvænning fra sut - 2 år, 1 mdr.


7. oktober 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære J og M

Tak for jeres brev og fine spørgsmål omkring afvænning af sut :)

For de fleste børn er sutten en meget kær ven, og den har været en tryg og meget vigtig del af deres liv fra de blev født. De husker ikke andet end at sutten er der og sutten giver trøst og ro. Derfor er det vigtigt ikke at "tage en kold tyrker" og fjerne sutten fra den ene dag til den anden, men lade det være en gradvis proces, så jeres datter kan sige farvel til sin ven på en okay måde :)

Det er højst sandsynligt for tidligt at slippe sutten. Mange børn stopper først med sutten omkring 3års alderen, men det kan være en god idé at trappe behovet for den ned. Lige nu er det helt naturligt, at hun søger sutten ekstra, - det er naturligt svært at flytte, skifte institution osv. og sutten er tryghed, når ens hverdag pludselig ændrer sig - men det er vigtigt, at sutten ikke er i munden hele tiden, da den både vil kunne påvirke hendes sprogudvikling og hendes tænder/tandstilling.

Jeg vil derfor anbefale jer, at I giver sutten en fast plads, hvor den ligger - og hvor jeres datter ved at den ligger og selv kan lægge den - og så er den der, til hun feks. skal sove, hvor hun så kan tage den.

Hvis hun i løbet af dagen bliver ked af det, så kan hun naturligvis få sin sut, men når hun er trøstet, har fundet ro og er klar til at lege videre, så lægges sutten tilbage på sin plads igen.

Det samme gælder, hvis hun har sutten i munden, når hun taler. Så er det en god idé, at I siger til hende, at hun skal tage sutten ud af munden, så I kan høre og forstå, hvad hun siger...

Så I gradvist vænner hende til, at sutten ikke skal være i munden hele tiden og hvor I også opfordrer hende til og motiverer hende til selv at tage den ud af munden, lægge den på sin plads osv. Det er vigtigt, at hun netop føler tryghed ved at hun ved, hvor den er og ved at hun stadig får den, når hun f.eks. skal sove - så det ikke er et spørgsmål om at I tager den fra hende og hun skriger efter den :)

Det er altid lettest at stoppe med sutten, hvis hun når dertil, hvor hun selv kan begynde at fornemme, at det er slut med sut. Det vil være rigtig godt, hvis hun selv har en motivationsfaktor for at stoppe og en følelse af, at ...


Annonce

... det har hu nikke behov for mere - og som sagt er mange børn et år ældre, før de er parate til at slippe sutten. Hvis I presser et suttestop igennem, og hun ikke er parat, så risikerer I, at hun begynder at sutte på sin tommelfinger i stedet, og det kan vare i årevis og er meget svært at komme væk fra.

Når I fornemmer, at hun er ved at være parat til at slippe sutten, så kan I overveje, hvordan det gøres bedst. Nogle børn har det bedst med at sende sutterne væk - f.eks. til nisserne eller til julemanden. Andre børn synes det er bedst at hænge dem på et suttetræ, hvor de kan se at alle de andre børns sutter hænger - suttetræer står ofte hos tandlægen, i parker, skoven, i større indkøbscentre osv. Du kan google eller spørger i vuggestuen - de ved sikkert, hvor de står :)

Der er også børn og forældre, som vælger en løsning med at bytte sutten med noget andet f.eks. et stykke legetøj eller lignende - nogle legetøjsforretninger tager også imod brugte sutter, hvis man køber et stykke legetøj i stedet.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I kan også begynde at koble sutten til en klud eller sætte sutten på armen af en bamse eller slaskedukke eller lignende - så hun stille og roligt vænnes til netop at kunne bruge bamse eller slaskedukke i stedet for sutten og på den måde er det okay, den dag hvor sutten ikke længere er der...

Der er også den mulighed, at I inddrager jeres datter. Sutter har det jo med at blive slidte, mørnede, fedtede. Og når de ikke dur mere, så skal de kasseres, smides ud. Det vil være oplagt at tage jeres datter med i den proces. Hun kan godt være med til at smide de ødelagte sutter ud og en for en, så er der ikke flere tilbage. I skal naturligvis ikke købe nye, for så lykkes det ikke :)

Så lige nu - skær gradvist ned, så hun vænnes til at sutten ikke behøver være i munden hele tiden. Har hun brug for noget at sutte og gumle på, så giv hende lidt at spise, som hun kan gumle på i stedet. Giv sutten en fast plads, hvor den så ligger og venter og prøv igen og igen at vænne hende til, at den så vidt muligt kun bruges, når hun skal sove, og hvis hun er rigtigt ked af det - ellers ligger den på sin plads :)

Jeg håber, at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce