Annonce

Annonce

Svar: Tryghedssøgende barn i vuggestue


21. april 2021

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære lidt bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres datter er i en god vuggestue, hvor pædagogerne er opmærksomme og forsøger at give hende den ekstra nærhed og tryghed, som hun lige nu viser behov for. Hun søger ofte de voksne og vil gerne op eller holde i hånd, og det forsøger de at imødekomme, når de kan - hvilket jo er super godt.

Når de fortæller dig, at de oplever hende ekstra tryghedsøgende for tiden, så er det en observation de har gjort sig, og som du naturligvis skal vide. Det er ikke fordi de mener, at der er noget galt - måske nævner de det, fordi de gerne vil høre, hvad du tænker om det, for måske kan du give en forklaring. Ligesom du søger en forklaring, så kan pædagogerne jo også have behov for at vide, om der mon er sket ændringer derhjemme, som kan forklare, hvorfor jeres datter søger den ekstra nærhed. Alt sammen kun fordi alle gerne vil, at hun har det så godt som muligt. Derfor tænker jeg, at du skal prøve ikke at bekymre dig for meget lige nu :)

Jeres datter nærmer sig nu de 2 år, og det er på mange måder en lidt svær alder. Hun udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, og hun er nu ved at udvikle en større bevidsthed om verden. Hun forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer, forsøger at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre - og modsat, hvordan andre påvirker hende. Hun udvikler mere og mere egen vilje og også en forståelse af sig selv - og hun har brug for ekstra tryghed og nærhed, når hun skal vænne sig til sin nye forståelse af verden og hvordan verden fungerer - og det lyder for mig som om, at det er dette, som så småt er igang hos jer.

At hun ikke reagerer på samme måde hjemme, tænker jeg hænger sammen med, at hun kender jeres hjemlige verden. At hun kender jer, bedsteforældre, venner og andre, som I ses med og som hun derfor er naturligt tryg ved. Hun er ikke bange for jeres reaktioner, men stoler på, at I er der for at hjælpe hende. I vuggestuen gælder dog helt andre regler og der er rigtig mange børn og voksne - og det er naturligt svært og derfor også lidt utrygt at agere i. Hun er, som pædagogerne også har sagt, måske lidt utryg ved de andre børn - for børn reagerer jo meget forskelligt og ikke altid ...


Annonce

... som forventet. De tager legetøj fra hinanden, de skubber, smider sand i hovedet på en, råber, græder... og det er svært at finde ud af, hvordan hun lige skal reagere her,så derfor holder hun sig naturligt lidt tilbage og derfor søger hun de voksne. Og et eller andet sted, er det jo et godt tegn, at hun netop søger de voksne. Det tænker jeg viser, at hun har tillid til at de voksne er der og kan hjælpe, når nogen gør noget hun ikke forventer, eller når hun bliver i tvivl om, hvordan hun skal reagere...

Jeg tænker, at det er en spirende selvstændighed, som kommer frem, og som gør hende ekstra tryghedssøgende lige nu. Hun har behov for faste rammer, struktur, genkendelighed osv. Det er rart for hende at vide, hvad der skal ske - det er med til at give ro. Og hun har brug for tryghed, støtte og opmuntring, så hun stille og roligt finder ud af, at verden ikke er farlig, og at hun godt kan klare flere ting selv - f.eks. gynge uden at pædagogen behøver være lige ved siden af...

Når du henter hende, og hun sidder i gyngen og græder, så skal du derfor medtænke, hvordan du reagerer. Det kan være en god idé, at du reagerer positivt med et "hej skat, sidder du lige der og gynger" og lader det være noget hyggeligt og dejligt og noget, som hun godt kan, og som er okay - og ikke f.eks. reagerer med "Åh lille skat, sidder du der og er så ked af det", som vil skubbe i modsatte retning. Naturligvis uden at du på nogen måde negligerer hendes følelser! Håber du forstår, hvad jeg mener. Som jeg læser dit brev, så er pædagogerne der jo, de er der for hende og støtter hende i at prøve selv, samtidig med at de giver hende tryghed.. hun sidder ikke i gyngen og græder, fordi ingen tager sig af hende - for så var situationen naturligt en anden...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det lyder for mig som om, at jeres datter øver sig i at blive selvstændig, øver sig i at finde ud af hvordan verden fungerer, øver sig i at agere i verden - og det er naturligt rigtig svært og gør hende ekstra tryghedssøgende lige nu, men det er helt okay og det er vigtigt at du I opmuntrer og anderkender, at det kan hun godt, selvom det er svært:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver mening og lidt ro :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce