Annonce

Annonce

Svar: 2 måneder baby


1. august 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære du

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at det går bedre med nattesøvnen - og det er rigtig dejligt for jer alle, hvis I kan få sovet lidt sammenhængende timer der :) Det lyder også som om, at det går lidt bedre om dagen. Det virker nogle gange, at du lægger dig med lillesøster - det kan få hende til at sove 1-1.5 time og det er super godt. De dage, hvor det virker, skal du glæde dig over det - og de dage, hvor det ikke fungerer, skal du prøve ikke at blive alt for frustreret :)

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 2 måneder vil være 15.5 times søvn i døgnet. Jeres datter sover ofte en lang nattesøvn - den kan vare fra 20-21 og til 6-8 om morgenen, altså et sted mellem 10-12 timer, naturligvis afbrudt af mælk. Det betyder, at hun om dagen vil have behov for mellem 3-5 timers søvn. De dage, hvor hun sover en ekstra lang nattesøvn, kan det derfor være helt normalt, at hun kun sover 3 x en time. Du er derfor nødt til at se på, hvordan hun i øvrigt virker til at have det, og måske er du nødt til at acceptere, at hun lige nu ikke er en pige, der sover særligt lange lure i dagtimerne - kan du få hende til at sove 1.5 time i træk, vil det dog være rigtig godt:)

Hun har naturligt brug for dagssøvn, og derfor vil det ofte fungere bedst, hvis nattesøvnen er lidt kortere og dagssøvnen lidt længere. Men hun er for lille til at du kan begynde at afkorte hendes nattesøvn bevidst. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende til de lidt længere dagslure, i håb om at nattesøvnen så afkortes lidt af sig selv - og igen - de dage, hvor det lykkes, er det godt og de dage, hvor det ikke lykkes, så må det være sådan. Hvis hun ofte kun sover 45-60 minutter af gangen om dagen, så bliver hun naturligt hurtigere træt - men sådan er det nogle gange nødt til at være...

At hun spiser lidt hyppigere om aftenen er helt normalt. Det er måden, hun fylder sig ekstra om til natten og du skal her blot følge hendes behov. Da du ammede, lå hun sandsynligvis også hyppigere ved brystet om aftenen, og det er helt naturligt:)

Jeg går ud fra, at I har fået hende tjekket igennem ved lægen, så det er udelukket, at hun kan have ...


Annonce

... smerter, der kan forklare, hvorfor hun nogle gange græder meget ulykkeligt eller bryder ud i et skrig.. Det er vigtigt at sikre sig, at hun ikke har ondt.

Med hensyn til, hvad du kan forvente af en pige på 2 måneder, så vil hun i denne alder begynde at smile mere bevidst til dig (og ofte til storesøster). Hun vil kunne holde øjenkontakten i længere tid og virke mere bevidst i sin kontakt generelt. Hun vil lave små pludrelyde til dig og forsøge at pludre mere og mere i dialog. Lyde som "agryy" og "aahh" vil være en naturlig del af hendes ordforråd nu. Hun vil også begynde at bruge forskellige lyde for at tiltrække sig din opmærksomhed og kontakt :)

Nogle børn kan i denne alder godt begynde at græde og vende sig væk, når man taler med dem og forsøger med kontakt. Hvis det er tilfældet hos jer, så kan det være en god idé at gå lidt stille til værks. Det betyder, at I nogle gange skal prøve at nærme jer hende, uden at tale, men blot med smil og mimik. Tag hende op, lad hende mærke dig, din varme, dine bevægelser. Hjælp hende med at mærke støtte under fødderne mod din mave og lad hende falde til ro med din berøring - og når hun så virker parat, så begynder du at pludre med hende.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Mange børn vil i denne alder også sove meget uroligt og man kan se, at de drømmer voldsomt, når de sover: Hendes øjne bevæger sig under øjenlågene, hun spjætter med arme og ben, hendes vejrtrækning bliver uregelmæssig - og så vil der også være perioder i søvnen, hvor hun sover tungt, dybt og helt roligt. Nogle gange får hun vækket sig selv, før hun er parat til at vågne - og det er i disse situationer, at det netop kan hjælpe hende, at du lægger dig med hende og på den måde holder hende sovende, så bliv endelig ved med dette:)

Genkendelighed og faste rutiner vil ofte være gode i denne alder. De helt almindelige ting, som du gør i hverdagen - måden du skifter hende, kærtegner hende, beroliger hende, de samme ord du bruger, putter hende med mælk, sut, kærtegn osv. Jo mere ens, jo mere genkendeligt og jo mere trygt bliver det, og det vil hjælpe jer på sigt:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce