Annonce

Annonce

Svar: Udvikling og motorik - 7 mdr.


15. september 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Rikke

Tak for dit brev :)

Hvor dejligt at høre, at du kan mærke at lillebror og storebror begynder at have mere glæde af hinanden - og hvor er det flot at storebror nu har smidt bleen og at det går godt med børnehaven! Dejligt! Mon ikke han kan mærke, at du også har fået mere overskud... :)

Lillebror er en fysisk stor dreng på 10 kg - nogle børn bliver store, fordi de ligger meget stille, andre børn ligger mere stille, fordi de er fysisk store. Det er altid svært at vurdere, hvad der er årsag:) Hvorom alting er, så er det vigtigt, at I lægger jeres dreng så meget på maven som muligt. Det er fra maveliggende stilling, at han får styrke i nakke, ryg og skuldre til at kunne sidde og det er fra maveliggende stilling, at han begynder at krybe, kravle osv. Så jo mere på maven, jo bedre vil det være:) Det er derfor rigtig godt, at I oplever, at han er glad for at være på maven - hold fast i det:)

Det er også vigtigt, at I tumler med ham. Det vil sige, at I skal hjælpe ham med at trille omkring, både fra ryg til mave og fra maven til ryg. I skal cykle med hans ben - synge hjulene på bussen og lignende børnesange. I skal lade ham hoppe på jeres skød, danse med ham, svinge ham rundt osv. Det er vigtigt, at han bliver bevæget. Det er sådan, at der inde i øret sidder en øresnegl, fyldt med væske, og det er vigtigt at få sat gang i de væsker, fordi det har betydning for hans balance. Jo mere I tumler, jo bedre bliver balancen:)

Med hensyn til at stå på flad fod, så kan der være flere grunde til, at han har svært ved det. Nogle børn står på tæer i en periode, som en helt almindelig del af deres udvikling. Andre børn gør det, fordi de f.eks. er blevet placeret i en gåstol og ikke har kunne nå jorden, når de har bevæget sig rundt - hvis I sætter ham i en gåstol, så skal I derfor stoppe med dette :) Nogle børn gør det, fordi de har for korte sener og derfor svært ved at holde foden i den rette stilling, og atter andre børn gør det, fordi de ikke rigtig bryder sig om at mærke gulvet, tæppet osv. under fødderne ...

I første omgang, så tænker jeg, at det hos jer godt kan handle ...


Annonce

... om, at jeres dreng ikke bryder sig om fornemmelsen af at have noget under sine fødder. Det er sandsynligvis en ny fornemmelse for ham, det er ikke noget, han er vant til. Det kan hjælpe ham, hvis I her kan massere hans fødder. Trykke ham under fødderne, smøre hans fødder ind i lidt creme eller lignende, så han stille og roligt begynder at fornemme sine fødder og fodsåler. Prøv derfor at massere hans fødder og prøv så om han direkte derefter vil have lettere ved at stå på flad fod.

Med hensyn til at sidde, så er det helt naturligt, at han ikke er i stand til at sidde frit på gulvet endnu. I må dog gerne sætte ham mellem jeres ben, så I kan støtte ham, når han bliver træt og har brug for at læne sig tilbage, ligesom I kan støtte ham, når og hvis han falder til siderne. Han skal også sidde i høj stol, når han tilbydes skemad og mad i hånden. Når han bliver træt i ryggen, så vil han naturligt falde samme og falde til siden og det er tegn på, at han igen har brug for at komme ned på gulvet at ligge.

Nogle børn laver "en flyvemaskine", hvilket naturligt gør det sværere for dem at trille og bevæge sig omkring. Prøv om I kan hjælpe jeres dreng til at holde armene under sig, læg ham evt. hen over et sammenrullet håndklæde, ammepuden eller lignende, så han på den måde hjælpes til at blive løftet lidt op og finder ud af, at armene ikke behøver flyve, men kan bruges aktivt :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er helt naturligt, at han ikke kommer op på knæene - de fleste børn kravler først i 9-12 måneders alderen. Men I må gerne hjælpe ham med at krybe. Prøv at presse skiftevis på venstre og højre fodsål og hjælp ham på den måde fremad:)

De normale rammer er meget vide og umiddelbart lyder jeres dreng til at være en fin og sund dreng. I kan naturligvis overveje, om I skal gå til babysvømning eller babygymnastik med ham:) Hvis I synes han ligger for stille, bruger sig selv for lidt, virker for slap i sin krop osv. så kan I også altid kontakte en børnefysioterapeut, som kan vurdere ham og også give jer nogle øvelser, hvis det viser sig nødvendigt.

Håber at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce