Annonce

Annonce

Svar: Vores søn kan ikke lege selv


11. august 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære forældre

Tak for jeres brev :)

Det lyder helt normalt, det du fortæller. De fleste 3 årige børn elsker at lege med deres forældre og har faktisk ofte svært ved at lege for sig selv…

Når man er 3 år gammel, så betyder legen rigtig meget, især legen med andre. Mindre børn kan bedre lege ved siden af hinanden, lillesøster kan naturligt bedre end storebror kan - hun leger det, der kaldes parallel-leg. De 3 og 4 årige børn leger rollelege, de leger sociale lege, og det er netop vigtigt, fordi de gennem lege udvikler sociale færdigheder. Rollelege er f.eks. når I eller når børn leger "far, mor, børn", leger "bustur", leger "købmand", "restaurant" osv.

Ud over, at jeres dreng har en alder, hvor socialleg har stor betydning, så tænker jeg også, at han nyder legene med jer af især to grunde:

- For det første, så er det tid væk fra lillesøster. Når I leger med ham, så føler han sig rigtig meget prioriteret og set. Lillesøster har en alder nu, hvor hun fylder langt mere end tidligere. Hun gør opmærksom på sig selv. Hun ligger ikke bare og sover, men charmerer alt og alle, og derfor vil storebror naturligt godt kunne "hive lidt ekstra i jer", søge jeres opmærksomhed mere.

- For det andet, så giver leg med jer ham mulighed for at styre reglerne lidt. Normalt er det ofte os voksne som bestemmer det meste i hverdagen, men i legen har han mulighed for at bestemme. Han kan sige "Du skal være barnet, så er jeg moderen" eller "nu skal du sige sådan, så siger jeg det". Det er rigtig dejligt for ham, hvis han kan have en rolle, hvor han bestemmer lidt mere. Især nu, hvor han er begyndt i børnehave og sandsynligvis oplever, at nogle af de andre børn, måske de større drenge bestemmer - og han vil også gerne prøve at bestemme:)

Det kan være en god idé at lade ham have en legekammerat med hjem en gang imellem, eller han kan måske lege lidt hos en anden. Det er vigtigt, at det ikke er for lang tid - måske bare 2 timer. De må ikke nå at blive irriterede på hinanden, det skal være hyggeligt. Det kan være en eftermiddag, hvor du måske henter ham og en legekammerat lidt tidligere og det andet barns forældre henter så hos jer i stedet for i børnehaven. Det kan også være en lørdag formiddag, hvis du skønner at overskuddet til at lege er større her.

Det vil også være en god idé, hvis du kan hjælpe ham med nogle lege, hvor du ikke er aktivt med i legen hele tiden, men indgår i legen lidt på afstand. Det kan ...


Annonce

... være en leg som f.eks. "købmand", hvor du kan begynde at samle emballage fra forskellige ting i køkkenet, som kan bruges til at lege købmand. Hjælp jeres dreng med at lave en butik, hvor du så kommer og køber - I kan bytte, så du har en butik, hvor han kommer og handler. Det er en leg, som han vil kunne lege i årevis - han er stadig ikke så gammel, så denne leg kan udvides med tiden.

Lege "køkken" eller "restaurant" er på samme måde en leg, hvor du kan gå til og fra. Han kan f.eks. lave mad (og leger dette selv). Du kommer så forbi og kan så bestille nogle retter, lade som om, at du spiser og herefter gå igen. Du kan forklare, at du lige skal ud og lave noget andet og sige "kan du så ikke lave en ny ret imens?", så gør han dette selv og bagefter kommer du så igen og smager på hans legemad. Så du på den måde hjælper ham med at lege selv, men stadig også deltager.

Du skal også være opmærksom på, at det ikke altid handler om, at I skal lege sammen, men derimod om at I skal være sammen. Hvis jeres dreng ofte efterspørger, at I skal lege sammen, men du ikke har tid til at lege, så kan du invitere ham med i det du i øvrigt har gang i. I stedet for at signalere "jeg orker næsten ikke lege med dig" så kan du signalere "jeg vil gerne være sammen med dig, vi kan hjælpe hinanden med at lave mad". Du kan invitere ham med til det, som du er igang med -lave mad, ordne vaske tøj, gøre rent, dække bord…


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Du skal naturligvis også nogle gange have lov til at slappe af og det er helt okay, hvis du/I nogle gange vælger at se en film, læse en bog eller lignende. Det skal der også være plads til:) Og I behøver ikke springe op og underholde ham hver gang han siger "jeg keeeeeder mig!"

Hans dag er fyldt med indtryk, og der sker rigtig meget i børnehaven. Når han kommer hjem, så har hans aktivitetsniveau været højt hele dagen - og han kan naturligt have svært ved at koble fra og finde ro. Det betyder, at han bliver rastløs og det er her, at han "keder sig". Det er når rastløsheden rammer. Det betyder ikke, at I skal lege, du skal ikke tage over, der hvor pædagogerne slipper. Du/I skal naturligvis være der, lade ham mærke, at I prioriterer ham og rigtig gerne vil bruge tid sammen med ham, han skal ikke være overladt til sig selv. Men I kan godt være sammen uden at I behøver at lege med hans legetøj…

Håber du/I kan bruge dette lidt videre - og nej, man kan ikke være for meget sammen med sine børn:)

Fortsat god leg!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce