Annonce

Annonce

Svar: Hvornår starte i vuggestue


15. september 2014

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Marlene

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål :)

Hvornår vores børn skal passes afhænger ikke kun af barnets behov, men også af de voksnes behov. Der er meget stor forskel på, hvordan man har det med at gå hjemme - for nogen er det lykken og for andre, går det bare ikke. Hvis man ikke nyder at gå hjemme med sit barn og derfor bliver irriteret på barnet og måske på sig selv, så er det en god idé at lade sit barn passe, så man nyder tiden, hvor man så er sammen. Men nyder man at gå hjemme, så er det bestemt en god idé.

Helt overordnet, så tænker jeg, at de fleste børn under et år har bedst af at være hjemme, og de har ikke behov for at blive passet af andre. Omkring 15-16 måneders alderen begynder børn hjernemæssigt at kunne forstå, at vi ikke forsvinder, selvom vi ikke kan ses. Børn vil i den alder derfor begynde at have lidt fornemmelse for, at vi kommer tilbage, når vi går, og at de ikke lades alene. Det lyder derfor som et godt tidspunkt for jer at starte på og det lyder rigtig fint, at du har fået plads der.

Når det er sagt, så betyder det dog ikke, at du ikke også kan vælge at have din datter hjemme til hun måske er omkring 2 år - når jeg nævner 2 års alderen, som en grænse, så er det fordi jeg tænker at børn netop i denne alder vil begynde at lege mere med andre børn. De har glæde af at være sammen med andre børn, netop fordi de i den alder leger sammen, hvor yngre børn "leger ved siden af hinanden". Derudover vil børn i denne alder naturligt også begynde at vise ...


Annonce

... mere selvstændighed og egen vilje, og de skal naturligt slippe båndet til mor og far mere og mere.

Udfordringen ved at gå hjemme med sit barn er, at det kan være svært at møde andre børn. Der er ikke så mange hjemmegående og derfor ingen på vejen, som man kan lege med. Og børn har brug for at skabe relationer til andre børn. De har brug for at afprøve og lære ved at lege med andre børn og også have konflikter med andre børn. Børn leger anderledes med børn, end de leger med os voksne, og det er vigtigt, at børn får mulighed for netop at lege og udvikles i samvær med andre børn.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hvis man vælger at gå hjemme med sit barn, så skal man derfor sikre sig, at barnet har mulighed for at lege med andre børn - og ja, på et tidspunkt, så vil det være rigtig godt for barnet at prøve at være sammen med andre børn, uden at mor eller far er der. Barnet skal lære at stå i forskellige situationer alene. Derfor er jeg normalt ikke tilhænger af, at man lader sit barn være hjemme til det skal i skole. Børn lærer mange sociale kompetencer ved at være i børnehave, være sammen med andre børn og voksne og det er givtigt for deres skolegang.

Og så tænker jeg også, at det er vigtigt at se på ens barn - hvad er det for en pige I har. Virker hun til at mangle udfordringer eller virker hun til at stortrives, som situationen er/mulighederne er hos jer? Det er naturligvis vigtigt at både mor og barn trives med at gå hjemme, hvis man vælger dette.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce