Annonce

Annonce

Svar: Mad, udvikling og tryghed


12. oktober 2013

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Maria

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Jeg vil forsøge at besvare dine spørgsmål i den rækkefølge de stilles.

Det lyder super fint med måden Bertram bevæger sig rundt på. Han både kravler, kryber, mave-kravler som en lille soldat:), rejser sig, går rundt ved tingene osv. Han lyder til at være rigtig godt igang motorisk og således til at være helt med. Ikke grund til bekymring :)

Du kan hjælpe ham ved at give ham et par små kravlesko eller anden form for skridsikre sko, pre-walkers og lignende. Du kan også hjælpe ham med et par skridsikre knæbeskyttere se gobabygo.dk :)

Det er, som du har læst at jeg også har skrevet til andre, helt naturligt at alt mad ikke længere kommer i munden, men i stedet havner alle andre steder. Og det er super fint, at du netop forsøger at opfordre ham til at komme maden i munden "ind i munden skat, mmm mam mam, smager godt" osv. så fokus bliver på det, du gerne vil have ham til i stedet på det, som han gør forkert.

Det vil også være en rigtig god idé at du nu lærer ham at spise med gaffel og du må gerne bruge to gafler, så du hele tiden skifter - sætter mad på den ene gaffel, giver ham den i hånden, imens han spiser, så sætter du mad på den anden, I bytter osv. Og hvis han så selv vil prøve at sætte mad på, så spejler han sig i dig og lærer af at se, hvordan du gør :)

Altså mødre i mødregrupper! Det kan være så godt, men det kan også være rigtig skidt for det er så synd, hvis mødre gør andre mødre usikre! der er absolut ikke noget i vejen med måden din dreng reagerer på. Faktisk er det tegn på en sund og god tilknytning at han netop bruger dig - putter sig ind til dig, bliver tanket op hos sin base, for derefter at turde udforske verden igen. Det er ikke tegn på at han er utryg - tværtimod!

Hvis du ikke allerede er stødt på Bowlby i din uddannelse, så kommer du højst sandsynligt til det. John Bowlby har lavet banebrydende forskning omkring tilknytning.

Et barn der har en tryg tilknytning kan bruge sine forældre som en sikker og tryg base. Forældrene er til rådighed, når barnet har brug for dem og de er modtagelige overfor de signaler barnet sender. ...


Annonce

... Barnet bliver aflæst, beroliget, betrygget, når det har brug for det og hjælpes også til at udforske verden, når det har brug for det. Altså præcist det du beskriver og jeg tænker at han er helt tryg ved og måske har en spirende bevidsthed om at I er der og at han derfor godt kan sidde og hygge på sit værelse. Han er "ikke ladt alene", men begynder så småt at få lidt fornemmelse for at I kun går kortvarigt, så kommer I tilbage igen.

Og børn der har en tryg tilknytning, møder verden med tillid, fordi de af deres forældre altid er blevet mødt tillidsfuldt – de ved, at mor og/eller far vil reagere og hjælpe, hvis de har brug for f.eks. trøst.

Et trygt tilknyttet barn, der sidder sammen med f.eks. sin mor og en fremmede i et lokale, vil være undersøgende og tilfreds med at være der, fordi mor (den sikre base) er der. Og barnet vil også kunne engagere sig i den fremmede. Når mor forlader lokalet, så vil barnet blive oprigtigt ked af det, som tegn på, at det savner sin mor, og når mor vender tilbage, så vil barnet tydeligt være glad for genforeningen. Det vil smile til mor, snakke med mor, og vil putte sig ind til mor, nogle gange flere gange. Og når barnet er beroliget, vil det vende tilbage og udforske rummet, legetøjet osv. igen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er således helt naturligt, at din dreng, når I kommer nye steder eller fremmede nærmer sig, at han lige trækker sig, putter sig ind til dig osv. og nogle gange gør det flere gange - hvorefter han så er parat til at møde verden igen.

Med hensyn til amning og mælkebehov, så vil din dreng være dækket ind, hvis han fra 1 års alderen får mellem 350-500 ml mælk dagligt. Det kan være 1-2 amninger + lidt mælk af en kop, lidt yoghurt og også den mælk, som naturligt indgår i madlavningen. Han behøver ikke nå op på 500 ml hver dag, hvis han får mellem 350-500 ml, så er han dækket ind. Du behøver således ikke give ham mælk til alle måltider, faktisk er det rigtig godt hvis han også får vand - vand er den bedste tørstslukker og det er rigtig godt og vigtigt at han lærer at drikke vand og derfor godt, at han er glad for vand :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce