Annonce

Annonce

Svar: Sidde op selv


19. maj 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære C

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille "Jane Fonda" :)

Det lyder som om at jeres datter er rigtig fint med motorisk - og det lyder ikke som om at I skal sammenligne med storessøster, der har været hurtigt til at sidde og kravle.

Nu er det jo svært at vurdere børns motorik via en brevkasse, men det lyder som om at I har stimuleret jeres datter rigtig godt og det lyder som om at hun bevæger sig rigtig fint rundt på gulvet. Hun triller, ligger flot på maven og strækker armene, så hun løfter brystkassen højt, hun er igang med at lave krybebevægelser og har enkelte gange gjort tegn til at komme op i kravlestilling, hun drejer om sin egen akse og bruger både ben og arme, bevæger sig efter legetøj osv. Det lyder alt sammen super fint og alderssvarende.

Du fortæller at hun i den høje stol sidder med rank ryg, men med en støttepude ... nu kan jeg ikke se, hvordan hun sidder og hvad stol hun har, men umiddelbart tænker jeg at hun burde kunne sidde uden puden. Hun er godt igang motorisk og kan sidde med rank ryg og jeg synes faktisk I skal prøve at fjerne puden og se om ikke hun kan sidde uden den, når hun spiser.

Jeg tænker også at I godt må sidde på gulvet med hende, hvor hun sidder mellem jeres ben og I leger med bolde eller lignende, så hun der øver sig i at sidde - holde balancen og netop er mellem jeres ben, hvis hun så falder til siden. Ikke i længere tid af gangen, men en gang imellem vil være helt fint. I kan hjælpe hende med at holde balancen, ved at bukke hendes ben lidt, så knæene går lidt ud til siden og balancen øves også ved at hun bruger sine hænder og arme.

Og så tænker jeg også at I skal prøve at lade hende sidde i barnevognen, når I triller en tur, så hun kan sidde i vognen, ...


Annonce

... holde i vognens sider og følge med i verden, som I triller forbi. Ryglænet i barnevognen skal være oppe, så hun kan lægge sig tilbage og hvile sig, når hun har brug for det og når hun så er parat, så kan hun trække sig op at sidde lidt igen.

Så ja - I må gerne lade hende sidde lidt i den høje stol og også på gulvet imellem jeres ben og i barnevognen, så hun også sidder - hun lyder stærk nok til det. Men når det er sagt, så er det stadig vigtigt at hun er på maven så meget som muligt, fordi det er i maveliggende stilling, at hun lærer at komme op på alle fire og derfra begynder at kravle. Hun har bedst af at ligge på gulvet - og skal ikke "træne at sidde", men det at sidde må gerne være en naturlig del af hverdagen, med den alder hun har nu.

Med hensyn til at stå, så må hun gerne stå på jeres skød, når I så samtidig holder hende i livet. I må også gerne lade hende selv trække sig op fra liggende stilling, til siddende stilling og derfra videre på at stå - hvor I holder hende i hænderne og hun så selv trækker sig op, hvis hun kan. Men hun skal ikke stilles op ved møblerne osv. før hun selv kan trække sig op.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Legebrikkerne på gulvet er rigtig fine. De er skridsikre og kan gøre det lidt lettere for hende at stå i kravlestilling, hvor et glat trægulv kan gøre at hun rutsjer rundt ... På babymessen mødte jeg gobabygo.dk som laver skridsikre strømpebukser, knæbeskyttere, gamasher og strømper - det kan også være en god idé :) Så kan hun også på sigt bevæge sig ud på trægulvet, uden at hun glider.

Hvis du er i tvivl om hun er stærk nok i ryggen og hendes motorik er okay, så kan du altid drøfte det med jeres læge, som jo kan se hende og vurdere hendes styrke :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce