Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke trøstes - 11 mdr.


25. april 2013

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Gitte

Tak for dit brev og dejligt at høre at du kunne bruge mit sidste svar til jer:)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge :)

Det første, som umiddelbart falder mig ind, når jeg læser beskrivelsen af jeres lille pige er, at hun måske har det der hedder sanseintegrationsproblemer. Det at hun er født 6 uger før tid, kan godt gøre at hun har problemer med sin sanseintegration og det kan vise sig forskellig måde. Nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro.

Børn med sansemotoriske problemer, vil ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser og de har meget svært ved at fornemme deres krop - det er derfor arme og hænder ofte hele tiden er i bevægelse. De vil ofte også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner. Dette vil naturligt blive tydeligt, jo ældre barnet bliver og det kan være svært at vurdere, hos så lille en pige som jeres. Men det at hun ikke bryder sig om at blive kærtegnet, at I kan mærke at det er ubehageligt for hende, kan godt være tegn på at hun har svært ved at fornemme sin krop helt ...

Og det at hun har svært ved vuggestuen skyldes måske lydene og hele støjniveauet - det bliver for meget for hende og hun kan ikke kapere det og derfor bliver hun så ulykkelig. Når hun så samtidig bliver beroliget med berøring og hvis hun har svært ved berøring, så er det naturligt ekstra svært for hende at falde til ro og derfor har de ekstra svært ved at trøste hende ...

Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning. Der er også fysioterapeuter som tilbyder dette - og i nogle kommuner har man en børnefysioterapeut ansat, som man kan kontakte (det er gratis, hvor det jo koster penge at søge privat hjælp). Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, - det går ud på at man med en speciel børste, stryger på barnets krop på en bestemt måde.

Børn der er født for tidligt vil også kunne være motorisk senere udviklet og her kan det også være en god idé at få en fysioterapeut eller ergoterapeut ind over, som kan give jer nogle øvelser, der vil være gode at lave.

Jeg tænker altså at der godt kan være en sammenhæng mellem jeres problem 1, 2 og 3 og at sansemotorisk træning godt kunne være en idé for jer.

Derudover tænker jeg at hun naturligt skal have tid - hun skal have tid til at lære de nye voksne i vuggestuen at kende, hun skal have tid til at finde ud af de nye rutiner, ny lyde, dufte, måde at gøre ting på og det er vigtigt at hun har tid nok. Det er sådan at børn har det man kalder for primære og sekundære omsorgspersoner og det er vigtigt for børns udvikling, at de har tilknytning til vigtige voksne.

Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Det er det man kalder for de primære omsorgspersoner og barnet ...


Annonce

... vil normalt have især to primære omsorgspersoner - oftest mor og far. Og lige nu, hvor hun skal køres ind i vuggestue og finde ud af at være adskilt fra jer, så vil hun naturligt klynge sig ekstra til jer, når hun er hjemme (og også om natten).

Børn har også sekundære tilknytningspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejer, en pædagog i vuggestuen osv. Det er altså en person barnet bruger, når mor eller far ikke er der. Barnet vil være knyttet til disse personer, barnet vil måske endda elske sine bedsteforældre højt, fordi de er meget knyttet og bruger meget tid sammen - men det vil stadig være på en anden måde end måden barnet elsker mor og far på ... Og på samme måde skal jeres datter også stille og roligt knytte sig til pædagogerne i vuggestuen og lære at finde ro og trøst hos dem, når hun savner jer.

Det er her en rigtig god idé, hvis I kan aflevere hende i favnen på den samme pædagog hver dag, så hun får en primær pædagog der tager sig af hende. Det er vigtigt at hun ikke udsættes for mange skift, men netop lærer en person at kende, som hun stille og roligt kan knytte sig til og søge ro ved - og stille og roligt, kan hun så finde overskuddet til at møde de andre pædagoger og børn :)

At I forældre giver hende noget forskelligt og at far er bedst i nogle situationer og mor er bedst i andre - det skal I se som en styrke. Det er vigtigt at I ikke kæmper om at I begge skal kunne det hele. Hvis far er bedst til at putte, så lad far putte, når han er hjemme og kan det. Og hvis mor er bedst til trøst om natten, så er det mor der trøster om natten. Det er vigtigt at I lige nu giver hende den tryghed, ro og trøst, som hun viser behov for.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Jeres datter er stadig så lille at hun ikke ved, hvor I går hen, når hun ikke kan se jer. Når I er ude af syne, så føler hun sig forladt og alene. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved defor ikke om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer og derfor bliver hun naturligt ulykkelig og ked af det, når hun oplever at I går - uanset om det er i vuggestuen eller fordi I lige går på toilettet eller ud i køkkenet og lader hende være alene et øjeblik ...

Jeg plejer at sige, at I skal forestille sig at hun skal have sit forældre-depot fyldt lidt ekstra op lige nu, så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen. Derfor vil hun naturligt lige nu klynge sig ekstra til jer, have ekstra meget brug for nærhed og fysisk kontakt, når I er sammen, fordi hun bedre så kan klare sig uden jer, når I ikke er sammen.

Med hensyn til motorik, så er det rigtig godt at du lægger hende på maven dagligt og det kan være en god idé at du lægger hende på maven, hver gang du lægger hende fra dig - så hun starter med at være på maven, når hun er vågen. Det vil også være rigtig godt, at du hjælper hende med at trille omkring, så hun lærer hvordan. Du kan også trille hende på maven hen over en stor gymnastikbold eller gynge hende i en babygynge, der gynger frem og tilbage. Generelt lyder det dog som om at det villle være rigtig godt, hvis I kunne få en fysioterapeut eller ergoterapeut til at hjælpe jer med nogle forskellige øvelser :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce