Annonce

Annonce

Svar: Mistrivsel eller udvikling?


4. juni 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Lisa

Tak for dit brev :) Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig.

Det er rigtig godt at du er opmærksom på din datter, for det kan godt være rigtig hårdt at være i børnehave og finde ud af de sociale spilleregler. Og derfor er der sikker børn der nogle gange siger at de ikke vil lege med hende, kalder hende ting, stiller krav om hendes rolle i legen osv. Og børn skal naturligt have hjælp til at indgå i forskellige relationer og også stille og roligt lære, hvad der er okay og hvad der ikke er.

Du fortæller at hun virker glad for børnehaven. Pædagogerne fortæller at hun er vellidt og at hun trives. Men du fortæller også at hun især om aftenen, når hun skal falde i søvn og give slip på dagen og alle oplevelserne, begynder at fortælle om børnehaven og ting hun der oplever som svære. Det er vigtigt at du her prøver at finde ud af om det er fordi det reelt fylder så meget hos hende, at hun netop der har brug for at tale med dig om det. Ofte er det netop ved sengekanten at der bliver lukket op for posen med tanker og udfordringer og netop der at børn fortæller os, hvis de ikke trives. Eller om det snarere handler om at hun ved at tale om børnehaven og historier der sker der, får din opmærksomhed og har dig hos dig, hvilket hun naturligt også har brug for :)

Du spørger hvad du kan forvente af hendes alder og her kommer mit bud på det:

Socialt og følelsesmæssigt:

Børn i 4 års alderen elsker at lege, de vil gerne lege med børn dagen lang og de vil også gerne lege med de voksne, hvis de voksne ellers gider lege med dem.

De har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, de har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien og de opsøger tit voksnes godkendelse. Ofte med fokus på ting de mestrer "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv.

De har stadig svært ved at skelne sandhed og løgne og deres fantasi er stor, så børn i denne alder overdriver ofte og deres historier får lidt et ekstra tvist - ikke for at lyve, men fordi de er naturligt for dem at 'overdrive' lidt.

De prøver også grænser, nye ord kommer til - også grimme ord, ord som kræver at man som voksen skærer igennem og fortælle at sådan et sprog vil man ikke høre. De opleves også nogle gange svare igen - de behersker sproget anderledes og de bruger sproget på rigtig mange måder nu.

De forstår enkle regler og kan også adlyde dem - nogle gange brydes regler naturligvis stadig.

De elsker at føle sig som en del af fællesskabet og kan godt lide at blande sig når de voksne snakker. De vil nogle gange gerne snakke 'voksensnak' og spørger tit ind til, hvad de voksne taler om, ler af osv. for at følge med og føle sig som en del af det der foregår.

De kan godt lide at vise ting frem - ikke for at prale, men mere for at vise hvad de har og hvordan det er hvor I f.eks. bor. Hvis der kommer legekammerater på besøg, så vil en fireårig godt kunne finde på at vise ting frem i huset, vise hvad I har derhjemme, vise gæsten rundt.

De begynder at kunne udtrykke vrede mere verbalt i stedet for fysisk og stadig vil børn i denne alder have anfald af frustation. De kan også have mere kontrollerende anfald, hvor de bestemt siger "jeg vil ha den nu!"

De kan føle meget intens vrede og frustration og virkelig føle at verden går dem imod.

Intellektuel udvikling:

Den 4 årige kan kende forskel på mindst og størst, kan genkende bogstaver og kan begynde at skrive sit eget navn. Barnet kender forskel på forholdsord som i, ...


Annonce

... under og over.

Kan tælle til syv - men ikke altid i den rigtige rækkefølge.

Kan 6-8 farver og kender forskel på 3 figurer - cirkel, trekant og firkant.

Barnet kender til dagens rutiner og ved f.eks. godt hvad der skal ske inden man går i seng - børste tænder, tisse, nattøj på osv.

Taler i længere og mere komplekse sætninger, stiller rigtig mange spørgsmål og begynder også at interessere sig lidt for de større ting i livet som hvad der sker når man dør og hvordan et barn bliver født.

Synger sange, kan sige rim og vrøvlevers og nyder ofte at sige netop vrøvleting.

Kan lære at sige sit navn, adresse og telefonnummer, hvis man arbejder bevidst på at lære barnet dette.

Er i stand til at følge to uafhængige retninger, f.eks. når man siger "du skal sætte koppen på bordet og tage din frakke på".

Forstår forskel på i dag, i går og i morgen (sove en nat, så skal vi af sted), men har ikke forståelse for kalendertid.

Fysisk / motorisk udvikling:

Kan spise med ske, gaffel og kniv

Kan selv tage tøj af og på og mestrer stort set selv også at knappe i og knappe op og at lyne.

Kan ikke binde snørebånd, men kan godt mestre velcro


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Kan gå på en lige linje

Kan hoppe på den ene fod

Cykler på trehjulet cykel eller løbe cykel uden problemer. Enkelte børn begynder at kunne cykle på en almindelig to-hjulet cykel uden støtte i denne alder, men det er de færreste

Løber, hopper og kommer omkring små forhindringer uden større problemer.

Kan forme figurer i ler eller dej

Kan komme perler på en snor

Kan kaste med en bold og gribe en bold med begge hænder

Kan slå koldbøtter og klatre på en stige.

Så jeres datter kan altså rigtig mange ting nu, hvor hun er 4.5 år og er på mange måder meget selvstændig. Hun ved, hvad hun vil eller ikke vil og det er vigtigt for hende at I lytter til hende og at hun føler at hendes mening også tæller. Hun har meget stort behov for at føle sig som en del af familien og som en del af det der foregår.

Når du taler med hende om, hvordan hun har det, så prøv at tale om hvad der gør hende glad, hvad der gør hende ked af det. Tal også med hende om, hvad der gør dig glad og andre glade og hvad I kan blive ked af eller sure over, så hun får en mere generel opfattelse af følelser og også andres følelser.

Kan hun lide at tegne? Prøv at lægge mærke til hvad hun tegner og hvad farver, udtryk osv. der kommer frem i tegningen. Børns tegninger kan godt sige noget om, hvordan barnet egentlig har det og hvad de går og tumler med af forskellige tanker.

Nogle gange kan det også være en idé at gå en aftentur. Nogle aftener kan hun gå sammen med mor, andre aftener måske gå sammen med far. Det at gå ved siden af hinanden, kan nogle gange gøre det lidt lettere at tale om, hvordan man har det og hvad der sker i hverdagen. Og samtidig vil hun føle at I prioriterer hende og ser hende, lytter til hende og netop er der for hende. Så det giver på en gang både mulighed for at hun kan lukke op for, hvis noget går hende på og det giver samtidig også følelsen af at være prioriteret, så hun måske ikke behøver søge det helt så meget når det er sengetid.

Du skriver at hun ofte bryder sammen og taler om børnehaven og alt det hun ikke bryder sig om der, hvis I stiller krav til hende. I skal her naturligvis overveje hvad krav I stiller og også hele tiden huske at fortælle hende at hun er noget særligt og at kravene ikke er fordi hun er forkert eller ikke god nok. Det handler om at give hende selvværd, en følelse af at have værdi ... :)

Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce