Annonce

Annonce

Svar: Vanskelig start i dagpleje


27. februar 2012

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Frustrerede forældre.

Tak for jeres brev :)

Jeg synes bestemt ikke om holdningen "det er et plaster der skal rives af" og at I derfor bare skal aflevere jeres dreng og lade ham græde og være utryg. Det er meget vigtigt at I lytter til jer selv og til jeres intuition og mavefornemmelse og lader det være styrende. Det er trods alt jer der kender jeres dreng bedst :)

Det lyder som om at I hos jer er nødt til at starte helt forfra. Jeres indkøringsperiode har været afbrudt af ferie og flere uheldige dage og det er nødvendigt at I får jeres dreng gjort helt tryg ved at være det sted. Heldigvis lyder det som et godt sted, hvor der er mange voksne til få børn og dermed mulighed for at der er voksne som tager over og tager sig af ham og heldigvis har far også orlov og kan bruge den tid der nu engang er nødvendig.

For nogle børn tager indkøring flere uger og det skal der være plads til. En god tommelfingerregel er dog at der ikke bør gå mere end 4 uger, før barnet er faldet til og det vil sige fire uger som ikke er afbrudt af sygdom, ferie eller andet, fordi det ofte betyder at man må starte forfra. Hvis indkøringen tager mere end 4 uger og barnet fortsat er ked af at blive afleveret og ulykkelig, når I er gået, så bør man overveje om ikke barnet skal være et andet sted, at man skal finde en anden løsning.

En plan for indkøring kunne være sådan:

2-3 dage, hvor far er med hele tiden, signalerer ro, taler med de andre børn og voksne og viser jeres dreng at her er hyggeligt og dejligt at være. Lidt ligesom I har tænkt at I til at starte med ville bruge stedet som en legestue, det er en rigtig god idé at gøre dette for at gøre ham tryg.

2-3 dage, hvor I øver at vinke og gå kortvarigt, lader jeres dreng prøve at spise alene med de andre, lader ham blive skiftet af en anden voksen. Hvor hurtigt far skal gå efter aflevering afhænger af hvordan jeres dreng reagerer. Det kan nogle gange være godt at være der lidt tid først, så jeres dreng får lov til at lande og kommer igang med at lege, hvorefter far så vinker og går. Det kan andre gange være bedre at far går hurtigt og siger farvel med det samme - og afleverer jeres dreng i favnen på en pædagog, der så trøster og hjælper ham videre i dagens aktiviteter og så kommer far igen lidt senere.

2-3 dage, hvor I træner længere tids fravær, lader jeres dreng spise og lege med de andre, blive puttet og taget op af en anden voksen. Og hvor far så kommer, når jeres ...


Annonce

... dreng har oplevet både at spise og at sove på stedet og naturligt bliver glad for at vågne og se at far er der igen :)

Det kan også være en rigtig god idé at I øver at sige "farvel og goddag" i hverdagene. At sige farvel, når mor kører, vinke i vinduet eller lignende og forsøge at efterligne den situation som jeres dreng vil opleve i dagplejen når far går.

Jeres dreng vil omkring 16 måneders alderen så småt begynde at få lidt bevidsthed om at I ikke er forsvundet, selvom han ikke kan se jer. Han begynder at kunne forstå at I stadig er der et eller andet sted og at I kommer igen. Men han kan ikke forholde sig til tid og han vil ikke vide om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer og det er naturligt svært for ham at overskue dette.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Derfor er det rigtig vigtigt at den der passer ham, er en fast person. Hvis I oplever at hans kemi passer bedst med en af de tre voksne, så prøv om ikke I kan lave en aftale med hende om at hun fast er på ham. Det er vigtigt at I afleverer ham i favnen på hende og derved signalerer "nu går jeg, men xx passer på dig" og at I er trygge ved det, så kan han også være det. Og det er vigtigt at han oplever fornemmelsen af hvem der passer på ham, når mor og far ikke er der og at han også får mulighed for at knytte bånd til denne person. Derfor skal de også på banen, men det er vigtigt at det sker stille og roligt i starten med signaler fra jer om at det er okay :) Især nu, hvor han er rigtigt ked af det, bare I næsten nærmer jer institutionen.

Når jeg anbefaler 2-3 dage af gangen, så er det fordi det er vigtigt at finde balancen mellem at gøre ham tryg og ikke give ham en forventning om at I er der i flere timer. Hvis han i en længere periode f.eks. en hel uge eller mere oplever at I altid går og kommer tilbage efter 1-2 timer, så vil han naturligt begynde at forbinde det at være i institutionen med at det er sådan det er. Det kan gøre at hans indre ur påvirkes og han begynder at sidde og spejde efter jer, fordi han forventer at I kommer ind af døren. Derfor er det udmærket forholdsvist hurtigt at lære ham at han også skal spise og sove i institutionen, så han på den måde mærker hvad det betyder at være der og ved hvad han kan forvente og dermed også være mere rolig omkring det.

Og så kan det være en god idé at give ham en bamse eller lignende med hjemmefra som han kan berolige sig med og finde trøst ved. En substitut for jer :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce