Annonce

Annonce

Brev:

Vanskelig start i dagpleje


27. februar 2012

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Vanskelig start i dagpleje

Hej Helen

Så har vi brug for din hjælp igen :-)

Vi har store udfordringer med at få vores søn startet op i dagpleje, og vi kunne virkeligt godt bruge dit input. Vi føler os helt rådvilde.

Vi har fået plads i en rigtig god flerbørnsdagpleje (med 3 voksne og 8 børn i et lokale, lidt som en lille vuggestue), hvor stemningen er god, og der er tid til det enkelte barn.

Vi startede ud med at både mor og far var med to dage, hvor vi var der en 2-3 timer og bare legede.

Derefter overtog far tjansen (han har stadig orlov, har det to måneder endnu - mor går på arbejde).

Da det var gået så godt de to første dage, bliver far og dagplejerne enige om at prøve at lade far gå i 30 min. Til at starte med går det rigtigt godt, indtil lillemanden skal skiftes (hvilket han aldrig har været begejstret for). Han bliver meget ked af det, og er helt utrøstelig. Dagplejerne ringer først efter ca. 10 min. Og det tager far flere minutter at få ham trøstet. Far bliver overtalt til at gå derfra hurtigt (hvilket var imod hans intuition).

Der går 4 dage før vi prøver igen (pga weekend og fridage).
Dagen startes med morgenmad og far er der ca. 10 min, hvor det går rigtigt fint, og de bliver enige om, at far skal prøve at gå igen. Vores lille søn reagerer brokkende, da far siger farvel - og han rækker ud efter sin far. De voksne overtaler far til at skynde sig at gå. Far går ud og står og græder udenfor og ringer efter fire minutter - hvor lillemanden stadig brokker sig i baggrunden. Alligevel overtaler de ham til at gå i Fakta efter den mælk, han skulle have - så der går yderligere 5 min før lillemanden bliver hentet. Han kommer far løbende i møde grædende. Men denne gang kunne han trøstes hurtigt (han havde heller ikke været hysterisk som første dag).

Herefter blev strategien ændret. Nu bruger vi stedet som legestue, som da vi startede op, hvor far er der og ikke går. Tre dage gik ok - men nu søgte lillemanden sin far meget mere end han plejer - det ...


Annonce

... plejer han ellers ikke at gøre. Han har altid været meget nem på det punkt. Han er ikke et barn, der "hænger i mors skørter".

Så holdt vi en uges vinterferie. Og startede op igen idag.
Men i dag begyndte lillemanden at græde med det samme, da de går ind og døren, og han bliver meget ulykkeligt da han bliver sat på gulvet for at få tøjet af. Far holdt ham i hånden, mens de gik hen til morgenmaden og blev nødt til at fortsætte med at holde ham i hånden indtil han begyndte at få mad. Den første time var han meget pjevset og ville ikke lege, ville ingenting. Han græd med det samme, hvis han blev skubbet lidt til og det var generelt en dårlig dag.

Vores lille dreng er normalt meget søgende i forhold til andre børn, og voksne, når vi er ude på cafe og lign. Og far går også til trommer med ham, hvilket de også var til her til aften, og det gik rigtigt godt. Lillemanden løber rundt og leger og snakker med alle.

Så vi er lidt rådvilde. Det er som om han er blevet virkeligt bange for dagplejen. Er det normalt - skal vi tro på at det kan vende, skal det bare have tid?

Den eneste anden gang vi har prøvet noget lignende er med hans farmor (som vi ikke ser så meget). Hun tog ham ud af armene på mor, da han var ca. 7 mdr gammel (pludseligt og hurtigt), og det er som om han aldrig har tilgivet det. Da vi kom på besøg anden gang, græd han da vi lukkede hoveddøren bag os og ville ud igen.

Mht. dagplejen: De tre dagplejemødre er ikke helt enige om, hvordan det skal håndteres. De to af dem støtter os i at give det tid. Den sidste mener, det bare er et plaster der skal rives af. Vi er bare ikke til den form for strategier. Vi har aldrig gået fra ham grædende, når han skal sove fx. Og han sover fint nu!

Vi vil så gerne få dette til at lykkes på en god måde. Især fordi far har orlov to mdr. endnu - så vi har jo tiden til det.

Vi håber meget, at du kan give os lidt input. Vi har virkeligt brug for det.

På forhånd mange tak.
De frustrede forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce