Annonce

Annonce

Svar: Slår hovedet med vilje


12. januar 2012

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære forældre

Tak for jeres brev :)

Jeres dreng reagerer som han gør, fordi hans hjerne er umoden. Der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.

Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet det vi forstår ved et godt liv. Et barn der mødes med emotionel lydhørhed vil således stille og roligt lære at beherske vrede, at være venlig og lære hvordan man i det hele taget møder en anden.

Modsat vil et barn der mødes med tyranniserende forældre, med manglende omsorg og uden emotionel nærhed begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når jeres dreng løber sin vej, sparker, slår ud eller banker hovedet ind i væggen, gulvet eller i en stol, så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen. Man kan næsten sige at hans reaktion er "dyrisk". I skal naturligvis sikre jer, at han ikke kan yde skade på sig selv. Det kan være farligt at banke hovedet ind i ting ...

Han reagerer sandsynligvis mest voldsomt, når verden går ham imod. Det kan være når I siger nej, når I tager noget fra ham eller hvis I forsøger at forhindre ham i at gøre noget bestemt. Det kan sagtens være ting, der i jeres øjne ...


Annonce

... virker som bagateller, men får ham får det hele verden til at bryde sammen. Han mangler også ord, han kan ikke beskrive hvad det er han vil eller ikke vil, han har svært ved at gøre sig forståelig og bliver nogle gange misforstået og da forbindelserne mellem hjernens dele ikke fungerer optimalt, ja så reagere han så fysisk som han gør.

Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den I med jeres reaktion aktiverer. Det er vigtigt fordi I netop med jeres reaktion er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Derfor er det bedste I kan gøre at vise ham at I forstår hvad han vil. I må naturligvis gerne sig nej, hvis der er behov for det, men det er vigtigt at I viser ham at I forstår ham og forstår hvad han vil, også selvom I har en anden mening.

Nogle gange må I lade ham rase lidt ud, imens I holder dig ved siden af. I er nødt til at være der, for at sikre at han ikke kommer til skade, men I skal også være der for at vise ham, at I godt kan bevare roen, når han ikke kan. I skal vise ham at I godt kan rumme ham og de stærke følelser han har. At kunne rumme ham betyder at I kan holde ud at han har det som han har det, at I ikke forsøger at ændre det og især - at I ikke tager det personligt. Det er meget vigtigt at I ikke selv bliver bange for ham, eller begynder at trække jer fra ham, når han reagerer så voldsomt, men at I netop viser ham at I formår at bevare roen, fordi det er så svært for ham som det er.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle gange kan I være nødt til at holde ham. I kan være nødt til at sidde med ham, holde ham fast, bruge jeres kræfter og fysik på at gøre ham rolig. Ikke så det gør ondt og det må ikke virke som et overgreb, men så I bruger jer selv som et tæppe, bruge jeres arme omkring ham samtidig med at I taler beroligende til ham "ssååå, skat, sååå, rolig nu, såååå, rolig" - ikke stille spørgsmål, bare holde ham og tale med små berolignede, dybe ord og vente på at han tilsidst slapper af i kroppen og falder til ro.

Så nogle gange må han finde roen selv, andre gange kan I være nødt til at holde ham og få ham fysisk til at falde ned.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt forklaring til, hvad der måske sker hos jer ... Og så vil jeg også anbefale at læse min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce