Annonce

Annonce

Svar: Lære at sove igennem og spørgsmål om renlighed


12. august 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej

Tak for brevet og tillykke med at I nu bliver en lille familie på fire :)

Som udgangspunkt synes jeg at jeres datter skal have lov til at komme ind til jer om natten, hvis hun vågner af en drøm eller på anden måde virker utryg og til at have behov for jeres nærhed.

Men når det er sagt så kan jeg sagtens se at der er forskel på om hun kommer kl 01 eller kl. 04/05 og hvis hun ikke virker ked af det eller utryg og det virker mere som vane at hun kommer, så synes jeg det vil være ganske fornuftigt at I forsøger at følge hende tilbage til egen seng igen.

Jeg går ud fra at hun har en åben seng og selv går ind til jer? Hvis hun ligger i tremmeseng, vågner, kalder og I så henter hende, så kunne en åben seng måske hjælpe. Nogle gange vil det, at hun netop kan komme ind, gøre at hun sover mere trygt og bliver liggende - men det kan naturligvis også nogle gange gøre, at hun så begynder at rende mere frem og tilbage :)

Jeg kunne godt forestille mig at hun tisser først på natten og vågner fordi hun tisser. Jeg tænker derfor at på sigt (om lang tid), når hun bliver mere renlig, godt kan have glæde af at blive fulgt på toilettet sen aften inden I går i seng, hvorefter hun så vil kunne holde sig til næste morgen tidlig og helt vil springe opvågningen først på natten over. Men lige nu vågner hun og søger jer og det er okay.

Det I skal være opmærksomme på er, om hun drømmer og er utryg eller om det er en vane. Hvis det er en vane, så tag hende i hånden og følg hende tilbage til egen seng igen "kom skat, det er nat og ikke morgen nu, så du skal ligge i din seng" eller lignende, så hun får en fornemmelse for at det er om morgenen, at hun kan sove hos jer og ikke om natten.

En anden mulighed er at lægge en madras på gulvet i soveværelset så hun stadig kommer ind til jer - men ikke ligger i dobbeltsengen. Det kan være lettere at få hende fra madrassen til eget værelse end fra dobbeltsengen til eget værelse.

En tredje mulighed er at lægge en madras på hendes værelse, så en af jer forældre lægger jer der og beroliger og betrygger og lærer hende at blive på værelset - det er forskelligt, hvad der fungerer bedst :)

I skal naturligvis være opmærksomme på at 6 uger ikke er lang tid og at det er vigtigt at hun ikke føler sig afvist af at lillebror kommer. Det er vigtigt at hun ikke føler at han tager hendes plads, der skal stadig være ligeså meget plads til hende som før :)

Om renlighed, børnehavestart, skulle være storesøster og samtidig også lære at sove hele natten på eget værelse - om det er for meget? Ja sandsynligvis - i hvert fald skal I være bevidste om, at hun godt kan ...


Annonce

... reagerer på at lillebror kommer og derfor gå tilbage i udvikling. Det kan godt være at hun vil søge jer mere, at hun vil tisse og lave mere i bleen osv. Og det skal der være plads til - men måske går det helt fint og over al forventning og det er også værd at forsøge :) Så I må tage en ting af gangen og se hvad der sker.

Det skader ikke jeres datter at I forsøger at lære hende at sove hele natten på eget værelse. I skal naturligvis sørge for at hun er tryg og rolig med det.

Med hensyn til renlighed med afføring, så vil mange børn have svært ved dette, fordi de ser afføringen som en del af dem selv. Det er meget svært at skulle give slip på afføringen og se den blive skyllet ud og væk ...

Da jeres datter lyder til at kontrollere sin vandladning fint, så skal I udnyttet dette. I skal for det første sørge for at holde hendes mave godt igang, så hun ikke har hård mave. Det må ikke gøre ondt, at skulle lave afføring, så I skal sørge for at afføringen er lind og let for hende at komme af med. Det kan I gøre ved at give hende ekstra meget frugt i en periode, prøve at få hende til at drikke meget, sørge for fibre i kosten osv. Det kan også være ved at give hende lidt laktulose at drikke i en periode.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og så skal I udnyttet, når hun sidder på potte eller toiletsæde for at tisse. De fleste børn synes det er rigtig sjovt med prutter og derfor skal I bede hende forsøge at slå en prut, prøve at få numsen til at lave lyde. Når hun gør dette, og hvis afføringen ikke er hård, så vil der ofte komme lidt afføring ud. Det skal I vise hende, I skal rose hende for at kunne gøre dette, så hun får en oplevelse af at det var ikke slemt, det gjorde slet ikke ondt, det var bare sjovt.

Og så vil det også være rigtig godt at læse bøger for hende om afføring og tale om dette som noget helt naturligt. Der findes flere bøger om det emne, netop henvendt til børn. Det kan f.eks. være bogen "Må jeg kikke i din ble". Det er en lille billedbog, der handler om en mus, som kikker i alle de andre dyrs bleer. Tilsidst vil vennerne naturligvis gerne vide, hvad der er inde i musens ble ... og hvis jeg husker rigtigt, så er der ikke noget, for det har musen jo lavet på potten :)

Der sker rigtig meget i jeres datters liv nu og de næste måneder frem, så måske skal I også lade hende vente - igen er I nødt til at se tiden lidt an og se hvordan hun reagerer på det forskellige. Det er rigtig svært at træne renlighed, når det bliver tid til flyverdragter og koldt i vejret og måske viser hun sig at have brug for mere tid - og det skal hun så have :)

Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce