Annonce

Annonce

Svar: Søn bider og slår...


10. august 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Selvom jeres dreng har et stort ordforråd, så er det sandsynligvis på grund af manglende sprog, at han slår, skubber fra sig og også bider. Når børn bruger sig selv fysisk for at sige fra, så er det ofte fordi de mangler ord. Han er således ikke i stand til at sige verbalt fra, når noget går ham imod eller når noget føles svært. Og det er helt normalt at børn reagerer fysisk.

Det kan skyldes mange forskellige ting. Det kan være fordi han føler sig trængt op i en krog, at han ikke kan slippe væk. Det kan være fordi han føler sig uretfærdigt behandlet, hvis et andet barn tager legetøjet fra ham eller hvis et andet barn leger med noget, som jeres dreng gerne vil lege med. Når han ikke med ord kan give udtryk for, at her er noget jeg ikke synes er i orden eller den her situation er ubehagelig for mig, så slår han fra sig.

Når man kun er knap 2 1/2 år gammel, så skal man lære ikke at slå eller bide, men lære at man i stedet skal hente en voksen - men det er naturligt ikke noget man lærer fra den ene dag til den anden og derfor er det ekstra vigtigt, at I og dagplejer lige nu er opmærksomme på, at han er lidt mere fysisk udadreagerende. Det er derfor vigtigt at I og dagplejer lige nu holder lidt ekstra øje med jeres dreng, når han er sammen med andre børn, så man finder ud af, hvornår det er han forløber sig. Dagplejer har allerede sagt, at det især er under fri leg, at han har det svært - og så er det vigtigt netop at holde øje der og så gribe ind og hjælpe ham, træde til, så han netop ikke forløber sig men får redskaber til at komme igennem situationen på en anden og på sigt bedre måde for alle.

Det er vigtigt at hjælpe ham med at sætte ord på og forstå, hvad det gør ved de andre børn, når han slår dem, bider dem eller skubber til dem. Han skal nu til at lære, hvad hans handlinger gør, han skal lære at sætte sine handlinger sammen med de reaktioner han får. Og det andet barn, skal på samme måde lære, hvad det gør og hvorfor jeres dreng reagerer som han gør - for der er jo to børn i den situation, som nogle gange kammer over og det er som I skriver, rigtig vigtigt at det ikke kun er den ene der bliver opfattet som meget bisset. Godt nok er det forkert at bide, men han gjorde det måske fordi legetøjet blev taget fra ham - og så skal det andet barn også lære at man ikke tager legetøjet fra nogen, men at man ...


Annonce

... kan låne osv. Og det er her vigtigt at sætte ord på, så begge børn hører, hvad der foregår: "Marie bliver ked af det, når du slår hende" og så kan han se at Marie græder og dermed lære at det her var forkert. Og Marie kan høre "han bed dig fordi du tog bilen" og hun kan lære at man ikke skal tage bilen uden at spørge.

Der er altid en risiko for at barnets negative handlinger bliver fastlåst, at det bliver en rolle som er svær at komme ud af, og det er meget vigtigt at jeres dreng ikke får rollen som den der slår og bider - det er vigtigt at det ikke bliver et fastlåst mønster for ham. Hvis han får mange skæld ud, så får han naturligt skyldfølelse og det kan gøre det sværere for ham at styre sig og derved kan problemet blive forstærket.

Man kan altså sige at barnets adfærd med at slå bliver forstærket af forventninger og irettesættelser. Derfor drejer det sig et eller andet sted om at tage det roligt og flytte ham væk i stedet for at skælde ham ud hele tiden. I og dagplejer skal altså forsøge at tage ham ud af situationen - inden det går galt. Og er det gået galt, så er det vigtigt ikke at skælde for meget ud. Det er generelt vigtigst at få ham væk, få ham ud af den situation, som han ikke selv er i stand til at komme væk fra, uden at bide eller slå - situationen skal helst ikke opstå.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Børn skal lære at være sociale, lære hvordan man ersammen med andre mennesker, andre børn. Man lærer at være social på mange måder. Han kan ret hurtigt lære, hvordan man spørger om man må være med i en leg, hvordan man siger nej eller hvordan man spørger om noget på en pæn måde. Men det er svært at lære det med følelser, det er svært at lære, hvordan man påvirker andre. Det er svært at lære hvad der gør andre glade, kede af det osv. Det er noget børn skal bruge mange år på at lære og som jeres dreng naturligt først skal til at stifte bekendskab med nu.

Helt op i skolealderen skal børn lære, hvordan man ser om andre er kede af det, vrede, overraskede, sure, har det sjovt osv. altså lære at tyde andre, læse deres signaler. Og jeres dreng er så småt igang med denne læring Han skal se, hvad det at slå og at skubbe gør ved andre. Han skal lære at se, hvordan de bliver ked af det, han skal lære hvordan det føles, når de så ikke gider lege med ham osv. Det er hårdt, men det er vigtig læring og I skal hjælpe ham på vej.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce