Annonce

Annonce

Svar: Min søn er en high need baby


30. januar 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Camilla

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at få lillebror i institution lidt før tid, så du ikke bukker helt under. Det handler ikke om at han skal "deponeres", men om at skaffe ressourcer til dig, så du netop får mulighed for også at nyde tiden I tilbringer sammen, - for det sidste ½ år, har der ikke været særlig mange glædelige stunder, det har været hårdt arbejde ... :)

Jeg tror faktisk at sundhedsplejersken har ret, når hun siger at det vil være godt at han starter i vuggestue lidt før og du kunne også godt overveje familiehuset. Hvis det først er nu, han begynder at falde lidt til ro og først er nu overskuddet er ved at vende tilbage, så er det jo også først nu I rigtigt skal til at lære hinanden at kende. Måske er det netop det, som er så enormt frustrerende for dig, at du har gået sammen med ham 24 timer i døgnet, du har været der for ham 100 pct. og alligevel føles det ikke som nok. Alligevel føler du, at du har svært ved at finde ud af hvad det er han vil eller ikke vil - jeg kan godt forstå du synes det trækker tænder ud, men tag imod al den hjælp du kan få :)

Og så skulle du måske prøve at tage kontakt til andre mødre med High Need Babies, via nogle af de forskellige forums på nettet. Netop fordi det kan give utroligt meget, at tale med andre, der står i samme situation som dig, som forstår din frustration, som kan sætte sig ind i den afmagtsfølelse som jeg tror du render rundt med - for ja, hvordan skal man dog gribe det an, når man har så følsomt et barn.

Det er enormt svært at finde balancen ...


Annonce

... mellem at stimulere og anerkende barnets lyst til at opleve og så samtidig ikke få stimulere for meget, så det kammer over og bliver til langvarig gråd.

Temperament siger man jo er arveligt, men jeg er heller ikke i tvivl om at det har stor betydning, hvordan man bliver mødt, når man er vred, frustreret, ked af det. Hvis man bliver mødt med samme hidsighed, stor frustration osv. så vil man naturligt ikke udvikle ro, på samme måde som hvis man bliver mødt med netop aktiv lytning og anerkendelse :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Som udgangspunkt skal din dreng naturligvis ikke bare ligge og græde, men han må godt, når han f.eks. øver sig i at kravle og komme op på alle fire, blive sur. Det er en protest gråd, som godt kan gøre at han tilsidst får mobiliseret de ekstra kræfter han lige mangler for at finde ud af teknikken. Du kan prøve at motivere ham, holde ham om livet, støtte ham i at komme op i kravlestilling og hjælpe ham med at holde balancen. I andre situationer skal du på afstand tale til ham og motivere ham med ord - og så vil du naturligvis skulle tage ham op, hvis du kan mærke at han bliver tydeligt frustreret og ked af det :)

Der er kommet en ny bog, der hedder "Særligt sensitive børn - hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem". Den er udgivet på Borgens forlag, skrevet af Elaine N. Aron. Jeg skal lave en omtale af den og lægge den i bogguiden, så kan du finde den der :)

Håber du får lidt ro med på vejen her - hold fast i de små glæde og små lyse øjeblikke, selvom fremskridtene er små så er de der ... :) Knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce