Annonce

Annonce

Svar: Bange for fremmede


19. januar 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer hende hver dag.

De første tegn på at dit datter er i færd med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil børn naturligt derfor helst begynde med at studere stedet fra mors skød, mors favn. Hun vil stille og roligt turde undersøge omgivelserne, samtidig med at hun hele tiden holder øje med hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Det er naturligt at børn helt ned i 4 måneders alderen viser angst overfor fremmede og græder hvis nogen kigger for meget på dem, overskrider deres personlige sfære, deres grænse ved f.eks. at tage dem op, røre ved dem osv. Og helt små børn kan på den måde sagtens vise separationsangst eller øget behov for at have mor i nærheden.

Når børn begynder at kravle, ofte i 8-10 måneders alderen vil denne separationsangst ofte virke større. Det at barnet begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd, øger behovet for netop at have mor i nærheden og "fremmede" på afstand. Fra at din datter har siddet på dit skød, vil hun begynde at sidde på gulvet ved dine fødder og hun vil øve sig i at bevæge sig længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med ...


Annonce

... lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.

Når du har oplevet din datters separationsangst tidligt, så hænger det sammen med at det netop opstår, når barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne. Netop i 3-4 måneders alderen begynder børn at skelne mellem hvorvidt de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller fremmede og det gør naturligt barnet ekstra tryghedssøgende.

Det du oplever er altså helt naturligt og tegn på en almindelig udvikling hos børn og det er vigtigt at familien respekterer at hun har brug for lige at se tingene an, når I er på besøg nogle steder og når de besøger jer derhjemme.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg kan godt forstå mormor gerne vil være med og tage del i lillepigens liv og det skal hun naturligvis også have lov til. Men jeg vil foreslå at mormor så kommer mere hjem hos jer, og deltager i de dagligdags ting i jeres hjem. Det vil være rigtig godt at mormor er der, når lillepigen skal skiftes, at hun står ved siden af dig når du skifter og senere kan mormor så skifte imens du står ved siden af og giver ro og tryghed.

Mormor kan også sagtens sidde med ved bordet, når I skal spise og også tilbyde jeres datter lidt i hånden hun kan gumle på, ligesom mormor kan være med på gulvet, lege, kigge på legetøj, kommunikere med jeres datter netop ved at sidde ved siden af hende - så de to på den måde lærer hinanden bedre at kende og jeres datter naturligt bliver mere tryg.

Man kan ikke hærde børn til pasning i dagpleje ved at sende dem ud til pasning hos andre. Det er vigtigt at din datter er tryg og hun skal ikke passes før hun i princippet er parat. At hun skal i dagpleje kan være nødvendigt, fordi I skal på arbejde og det er et reelt behov for jer og for at få hverdagen til at hænge sammen - og så lærer hun at blive passet af sin dagplejer, når det er tid. Men hun lærer det ikke ved at blive passet af familie og venner nu :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt ro, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce