Annonce

Annonce

Svar: Hvad kan jeg forvente?


12. november 2010

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Gitte

Når børn er ca 2 år gamle, så vil de kunne gå op af en trappe med støtte og de vil kunne gå baglæns ned. De vil kunne sparke til en stor bold og hoppe på flade fødder og de løber ofte - det er vigtigt for dem at være i bevægelse.

De elsker tunge ting, skubber til møbler og andet, det er sjovt at flytte på ting og mærke egen styrke. De skubber stole hen og kravler op, elsker at udforske verden også mere og mere i højden - uden egentlig helt at forstå at det kan være farligt at kravle op i vindueskarmen eller på køkkenbordet.

Jeres datter kan spise selv med både gaffel og ske og hun har god bevægelse i sit håndled, hun hjælper gerne til med selv at tage sit tøj af, men det er stadig svært at klæde sig på.

Hun elsker at køre på scooter eller løbecykel og elsker i det hele taget at være ude og bruge sin egen krop. Det er dejligt at opleve naturen, bruge en skovl, en vandkande, kigge under træstubbe og finde myrer, bænkebidere og biller.

Hun elsker at mærke at hun er en del af familien og hun vil gerne hjælpe til med f.eks. at dække bord, komme mad i skåle, gøre rent og gå rundt med en støveklud og lignende. Hun vil elske at være med til at bage kage og få smagsprøver fra skålen :)

At læse i bøger, kigge på billeder, tale om ting i hverdagen, ting hun kender, rim og remser er sjovt. At lægge simple puslespil, spille billedlotteri er også sjovt. At danse til musik, at synge sange sammen med dig, gerne sange med fagter og hvor I bruger kroppen imens I synger. Stopdans - hvor I hører musik og når musikken stoppes, skal I stå helt stille.

Hun vil også nyde at lege mere stille lege, hvor I sætter store perler på piberensere, tegner med tykke farver på papir, leger med modellervoks.

Hun begynder at nye rollelege, hvor hun f.eks. vil elske et legekøkken (det kunne være årets julegaveidé) med masser af legemad. Så kan hun lege det hun ser du gør, lave mad til dig der kommer på besøg, servere kaffe af sit lille fine kaffestel osv.

Hun vil ofte kunne mange ting, hvis du stille og roligt guider hende med enkle ord og sætninger. Hun vil stadig kunne blive utrolig ked af det og fortvivlet, når verden går hende imod. Der er så meget hun gerne vil og naturligt stadig har svært ved og det er svært for hende at tackle disse frustrationer.

Hun begynder at løsrive sig ...


Annonce

... mere og mere fra jer forældre, vil øve sin selvstændighed mere og mere og det er vigtigt at I støtter hende i dette, men samtidig også guider hende, når I mærker at det alligevel er svært for hende :) Når hun mærker sine egne begrænsninger bliver hun ked af det og derfor vil to års alderen ofte være en alder, hvor barnet vil selv, men samtidig også har rigtig meget brug for nærhed, omsorg og trøst.

Hendes sprog udvikles mere og mere, når børn er ca 20 måneder gamle, kommer der flere navneord til og barnet begynder at kunne sige små ord som lys, bil, bold og lignende.

Omkring 2 års alderen begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far). Barnet har i denne alder et aktivt ordforråd på ca 100-200 ord og udviklingen går herfra rigtig stærkt. Barnet begynder at bruge sproget til at fortælle om oplevelser, hvad det vil, hvad det kan osv. og barnet begynder også at tale mere, når det leger med sine venner. Barnet taler ikke nødvendigvis rent, det kan faktisk være enormt berigende at høre to 2-årige stå og tale volapyk sammen - de forstår hinanden, de voksne forstår ingen ting :)

Barnet får en ordspurt eller der sker en ordeksplosion, siger man og et treårigt barn vil således have et gennemsnitligt ordforråd på ca. 600 ord. Nogle vil naturligvis have lidt mindre og andre betydeligt mere... Barnet begynder at sætte flere og flere ord sammen, 3-4-5-6 ords sætninger dukker op i denne alder.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Når børn er omkring 2 år, så skal de også til at forholde sig til hvem de selv er og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige f.eks. "jeg" eller "det er min", vil være et tegn på, at jeres datter er igang med at blive bevidst om hvem hun selv er.

Hendes selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Hun bliver stolt og glad, når hun får ros og hun bliver utroligt ked af det, når hun bliver irettesat, når hun får at vide at hun gør noget forkert. Hun er og vil være meget følsom og meget sårbar overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør. Den 2årige er en dejlig, charmerende, sjov og også en følsom lille størrelse :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce