Annonce

Annonce

Svar: Græder når mor og/eller far går


15. juni 2010

Kategori:
Alder:
4 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Josefine

Jeg håber I har haft en god weekend og er kommet igennem den alle sammen uden større problemer, nu hvor jeg svarer dig i dag :)

Min umiddelbare tanke er, at jeres dreng må reagere på noget der er sket i børnehaven. Han har altid været glad for at være der, og pludselig vil han ikke derhen, klamrer sig til jer, det er det første han spørger om, når han vågner om morgenen "skal vi være hjemme?" - så der må være et eller andet i børnehaven, som han er ked af ...

Er der startet nye pædagoger, er der opsat nye regler for leg, for hvordan og hvor man spiser sin mad, hvem man må lege med og hvordan?

Nogle gange kan pædagogiske tiltag som er ment godt, give en reaktion hos barnet, man måske ikke forventer. Måske har jeres dreng sammen med en anden dreng pjattet og larmet lidt for meget en dag, hvor de skulle spise mad og er blevet skældt ud og har fået 'nye pladser' - "I to kan ikke sidde sammen, fordi I larmer" eller lignende og det kan være det som gør det. For måske er det hans bedste ven og selvom pædagogerne har glemt alt om det og så det som en lille ting, så kan din dreng jo godt føle at de er imod ham eller "nu må jeg ikke lege med min ven mere .." eller lignende...

Det kan også være noget som sker mellem børnene. Måske er de begyndt at lege ny lege, lege som jeres dreng ikke bryder sig om, lege som han ikke ved, hvordan han skal reagere på. Måske føler han at hans grænser overskrides og han ved ikke hvordan han skal sige fra. At lege læge er f.eks. en meget normal leg for børn i jeres drengs alder, men en sådan leg kan også være grænseoverskridende ...

Et eller andet må gå ham på, er min umiddelbare tanke, og I må prøve at få ham til at fortælle hvad det er :)

Men når det er sagt, så kan det naturligvis også være et udtryk for den alder og udvikling han går igennem lige nu. Børn i jeres dreng alder begynder ofte at interessere sig for de lidt større spørgsmål i livet - "hvor kommer vi fra?" og "hvad sker der, når vi dør?".

Det kan godt give en separationsangst i form af "er du her også i morgen?" hvor de ikke tør lægge sig til at sove eller "kan jeg være sikker på at du kommer og ...


Annonce

... henter mig igen ...?" ... hvor de ikke vil afleveres, men vil blive hjemme, hvor de føler sig sikre på at familien er samlet og ingen forsvinder.

Det er helt normalt at børn i denne alder kan have en periode, hvor de derfor er mere tryghedssøgende, men vil taler her om en periode, som varer uger - ikke en periode, der pludselig begynder at vare måneder.

Af alle de forskellige former for angsttilstande som børn kan have, er separationsangsten den mest almindelige og det at have separationsangst er også helt normalt, for børn i forskellige aldre. Men som sagt, må det ikke tage overhånd og det må ikke blive så kraftigt, at det begynder at hæmme barnets udvikling og evne til at indgå i sociale sammenhænge.

Jeg synes I skal prøve at tale lidt med jeres dreng om, hvorvidt han går rundt med nogle bekymringer. Det kan være bekymringer om hvad der kan ske jer. Bekymringer om at miste jer eller om at I kan komme til skade.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Han kan også være bekymret for hvad der kan ske med ham selv. Børn i 4-5 års alderen vil ofte være bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen - men den starter altså i jeres drengs alder.

Det kan hjælpe ham at I bekræfter hans savn - fortæller ham at I også savner ham og tænker på ham, glæder sig til at I ses igen osv. Måske vil han have glæde af en lille magisk sten eller andet, som han kan have i lommen. En sten, som altid ligger der og som virker sådan, at når han putter hånden i lommen og knuger stenen, så kan I mærke det og sender også tanker tilbage til ham ... et eller andet i den retning, som gør at han lige nu bedre tåler at være væk fra jer fordi han mindes om at I stadig er der og ikke glemmer ham.

I kan naturligvis aldrig give ham nogen garantier for at der ikke sker jer noget og I må prøve at svare så ærligt som muligt på hans spørgsmål, hvis han har bekymringer i den retning, uden at gøre ham yderligere bange. Han skal stadig blive tryg ved jeres svar.

Jeg håber at I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og rigtig god sommer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce