Annonce

Annonce

Svar: Forsinket udvikling?


18. maj 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede mor

Det er altid lettest at vurdere et barns udvikling og kontakt, når man kan stå med barnet i favn - derfor er det vigtigt at du taler med din sundhedsplejerske og din læge omkring din bekymring og får deres vurdering, ud fra hvordan de ser din dreng. Herfra hvor jeg sidder, er det naturligt meget svært for mig at vurdere ham ... :)

Generelt kan man sige, at med den alder han har nu, så bør han have en fin kontakt med jer. Han skal smile bevidst til jer, han skal pludre i dialog - forstået på den måde at han siger nogle pludrelyde, så svarer I - holder pause - og så svarer han tilbage. Han skal være oprigtigt interesseret i at kigge og pludre med jer - samtidig med at han naturligvis også skal være interesseret i verden og kigge på lyspletterne på væggen, den gule farve på billedet der hænger bag ved spisebordet, eller hvad I nu har hjemme hos jer :)

Og ja - han kan godt være en lidt langsom starter men stadig er han nu så gammel at han skal igang med at pludre, smile og verbalt kommunikere med jer.

Sørg for at sidde med ham foran jer, så I holder ham ansigt til ansigt. Sid i sofaen med benene støttende på sofabordet, så han kan sidde op af jeres lår og på den måde have kontakt med jer. Sørg for at have lidt lys bag dig eller som rammer dit ansigt, så han er sikker på at se dig og kan følge din ansigtsmimik.

Det er helt normalt at små børn ikke kan holde kontakt og pludre i længere tid. Han vil derfor nogle gange dreje hovedet, se væk og det er vigtigt at I her ikke presser ham til at kigge på jer igen, men giver ham den pause han har brug for. Når han så atter virker parat, så pludrer I lidt igen, hjælper ham med atter at holde fokus og pludre med jer, indtil han så igen har brug for en ny pause.

Med den alder han har, vil det være super godt at arbejde lidt på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt, - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Det vil give ham de afbræk han har brug for og samtidig gøre ...


Annonce

... at eftermiddagen ikke bliver så lang og at han ikke bliver for overtræt og ked af det sidst på dagen.

Han vil nogle gange kunne være vågen i kort tid, måske kun 1½ time, så vil han gerne sove igen, andre gange kan han fint være vågen i 2½-3 timer før han atter har brug for en lur. Det kan stadig variere og det er vigtigt at hans vågentid er aktiv tid, så I leger med ham, pludrer med ham, hjælper ham med at bruge sig selv motorisk osv. ligesom han naturligvis også skal have lov til en gang imellem bare at ligge og kigge på sit aktivitetsstativ eller andre ting.

Når han ligger på ryggen bør han kunne holde sit hoved og kigge på dig, når du f.eks. pusler ham og når du holder ham i din favn bør han nu også begynde at kunne holde sit hoved og dreje det bevidst efter dig. Når han ligger på maven skal han løfte hovedet, holde det og kunne dreje det til siderne og kigge sig omkring.

Han bør kunne følge dig og andre personer med øjnene og genstande du f.eks. bevæger foran ham.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Han skal smile bevidst og det skal være let at fremkalde et smil hos ham nu ... Fra at have lavet pludrelyde skal han nu pludre i dialog, små pludresamtaler mellem dig og ham.

Han bør være interesseret i sine hænder, tage dem i munden og sutte på dem. Han skal begynde at åbne sine hænder og iagttage dem og de bevægelser han kan lave med sine hænder.

Når du holder ham, bør han strække sin krop ud og begynde at støtte med sine ben.

Det er super fint at du bruger bæreselen og giver ham masser af fysisk kontakt og holder ham nær dig. Det har han brug for og det er super godt. Han skal naturligvis ikke paces, men skal aktiveres og det er en svær balance - jeg kan ikke sige dig præcist hvad der er passende, det er meget individuelt. Nogle børn har brug for mange aktiviteter, der skal ske noget hele tiden, andre børn har brug for mere ro, brug for at blive skærmet og hjulpet til ro ...

Jeg håber dog at du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce