Annonce

Annonce

Svar: Sprog og TV


25. marts 2010

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære L´s Mor

Det lyder rigtig fint det du fortæller omkring 'bordskik' og regler for godnatspisning i sofaen :)

Tv er en helt naturlig del af vores hverdag og børn vokser i dag op med at tv, computer, spillekonsoller osv. er noget vi alle har og noget vi bruger. Børn bliver naturligt draget mod fjernsynet, lydende, de skiftende billeder, musikken, historierne osv. er noget alle børn tiltrækkes af og det er noget helt naturligt at TV er en del af at vokse op.

Det betyder naturligvis ikke at jeres datter skal se meget TV og man skal være meget opmærksom på at børn i dag let kommer til at sidde alt for stille, hvor de ville have bedre af at komme ud og lege og bruge sig selv fysisk i stedet. Men jeg synes det er helt okay at hun sidder 15 minutter foran fjernsynet og ser teletubbies inden hun skal sove. Det er jo netop lavet til børn på jeres datters alder og det er jo også en vigtig overvejelse at have med sig, når man lader barnet se TV - hvad er det barnet ser :)

Godnathistorien eller det at få oplæst en historie, fanger hende ikke endnu, det lyder som om at hun lige nu er mere interesseret i andre ting og det er okay. Lange sætninger i bøger kan hun ikke forholde sig til - det skal være helt kort og beskrive en hverdag hun kan forholde sig til, med billeder af noget hun kender "her er bamse", "han er brun", "bamse har en kop", "det er en blå kop", "bamse sover i en seng", "sengen ligger hans dyne" osv. Og for hver sætning skiftes side, nyt billede der viser det du fortæller om - billede af en kop., en seng, en dyne osv. Længere historier kommer hen af vejen :)

Med hensyn til sprog, så er det rigtigt at din datter forstår rigtig ...


Annonce

... mange ting nu. Hvor det 1 årige barn normalt har et aktivt ordforråd på 2-5 ord (men forstår mange flere) så vil barnet på 1½ år begynde at sige mange flere ord selv. Hun vil forstå og kunne følge en opfordring som "Hvor er din mave?" eller "kan du hente bamsen" og hvor hun før kunne finde bamsen i samme rum, som hun selv var, så formår hun nu at kunne huske det var bamsen hun skulle hente, også selvom den ligger i et andet rum.

Omkring 20 måneders alderen kommer der ofte flere små navneord til og barnet vil normalt begynde at sige små ord som lys, bil, bold og lignende.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Omkring 2 års alderen begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far). Barnet har i denne alder et aktivt ordforråd på ca 100-200 ord og udviklingen går herfra rigtig stærkt. Barnet begynder at bruge sproget til at fortælle om oplevelser, hvad det vil, hvad det kan osv. og barnet begynder også at tale mere når det leger med sine venner. Barnene taler ikke nødvendigvis rent, det kan faktisk være enormt berigende at høre to 2-årige stå og tale volapyk sammen - de forstår hinanden, de voksne forstår ingen ting :o)

Sproget udvikler sig rigtig meget og barnet forstår en masse, før det selv begynder at tale. Barnet vil naturligt ofte også bruge lyde og ikke rigtige ord i begyndelsen, men stille og roligt vil lydende blive udtalt mere og mere rigtigt. Nogle børn er naturligt hurtigere til at tale end andre, det vigtigste er at han oplever at der hele tiden sker en udvikling, at barnet har lyst til at kommunikere og fortælle også selvom det ofte er mere med lyde og fagter end med rigtige ord :)

Rigtig god weekend til jer - og rigtig god påske :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce