Annonce

Annonce

Svar: Hvordan er verden for en 1 årig?


4. januar 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Gitte

For den 1 årige åbner verden sig, netop fordi Emilie begynder at gå rundt, så oplever hun mere og mere og udforsker verden og sig selv mere og mere på egen hånd.

Det at adskille sig fysisk fra mor og far, gør at hun i denne periode også søger jer lidt mere. Det er derfor naturligt at børn her bliver lidt mere 'morsyge' og kan virke lidt mere tilbageholdende og omklamrende, hun har ligesom brug for at føle sig ekstra tilknyttet for at kunne bevæge sig ud i verden på egen hånd. Så hun vender ofte tilbage til den trygge base, for lige at få et knus og blive bekræftet i at I er der, hvorefter hun så atter tør gå lidt ud på egen hånd igen :)

Det er en form for ambivalens - vil jeg bevæge mig ud på egen hånd og tør jeg? Skal jeg prøve at gå eller skal jeg blive? Skal jeg gøre det på mine forældres måde eller skal jeg gøre det på min måde? Det er meget 'på den ene side og på den anden side' og en spirende selvstændighed der virkelig begynder.

Fra at have været en baby, er jeres datter nu en tumling og det giver store glæder, det er en fantastisk alder, men det giver også mange frustationer både hos barn og forældre :)

Også måltiderne begynder ofte at give lidt frustrationer. Hun spiser helst selv og skal naturligvis støttes i dette, men nogle gange skal hun stadig have med en ske for at blive fyldt godt nok op ... Hun spiser langt mere selektivt end tidligere og lukker munden bevidst og skubber tallerkenen væk, hvis det der serveres ikke lige passer hende.

Hun protesterer højlydt over at få skiftet sin ble, hvilket gør at den ofte må skiftes stående, hun bliver sur, når hun skal have hue og handsker på og også sko kan være et problem. I det hele taget mærker man mere og mere at her er en lille pige, som er sin egen og har sine egne meninger om tingene og hvad hun vil eller ikke vil :)

Hun begynder at bruge sit sprog mere og mere bevidst. Både verbalt og non-verbalt. Kropssproget har stadig meget stor betydning og stille og roligt begynder hun at pege og vise hvad hun vil. Hun kan følge en sproglig opfordring, - klappe kage, vise hvor stor hun er osv. og hun vil sandsynligvis også kunne sige som en hund, fugl osv. når du viser hende billedet i en bog og gentager fuglen siger piiiip eller ...


Annonce

... lignende.

Fordi hun nu motorisk er i stand til at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd og mere og mere øver sin selvstændighed, vil hun på en gang gerne være på skødet, hun vil løftes op, hun vil bæres. Men ligeså snart hun er kommet op, så vil hun ned igen.

Hun vil naturligt også sove lidt mere uroligt, alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal jo bearbejdes i drømme og det er naturligt at hun derfor kan have opvågninger, hvor hun har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Det er dog sjældent betydende med angst for mørke eller mareridt - det kommer først senere :)

For den 1 årige er det bedst at gå. Gå - gå - gå. Det giver stor glæde at kunne bevæge sig rundt på egen hånd og barnets nysgerrighed og udforskningstrang er stor. Det er både inde og ude og det er rigtig vigtigt at lege med hende begge steder.

Hun lærer med sin krop, hun prøver af og forsøger sig hele tiden ved at klatre, trække sig op, stå frit på gulvet, gå, gribe fast, holde balancen osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Indenfor er det skønt at lege med noget som først bygges op og derefter brydes ned. Det kan være at stable et stort tårn af klodser eller byggebægre og så vælte det hele med stort spektakel. Det er skønt at lege i en stor flyttekasse eller en tunnel, som man kan kravle igennem og 'gemme' sig i. Det er skønt at kigge i bøger, lære små ord, pege og genkende f.eks. dyr fra parken og dyrene i bogen. Det er dejligt at synge og danse, hører musik fra CD - men det er også dejligt selv at lave musik, enten en tromme man kan slå på, en fløjte at blæse i osv.

Udenfor er det dejligt at lege med vand, sand og især sne i øjeblikket :) Gå på opdagelse, løft en sten og se hvad der gemmer sig under den, vand med en kande, grav med en skovl. Vand giver normalt stor glæde både ude og inde.

Det kan være dejligt at gynge, når man er ude eller rutsje på en lille rutsjebane som kun er 1 meter høj ... imens mor holder godt fast i en.

Det er dejligt at være med ude at handle, sidde foran i indkøbsvognen, få nogle varer i hånden at holde fast i og måske en gang imellem smide varerne bagud og ned i vognen.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre og giver lidt idé om den verden Emilie (og også I) nu skal til at udforske.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce