Annonce

Annonce

Svar: Lege med min søn


8. december 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Anne Dorthe

Som forældre er vi forskellige, som kvinder og mænd er vi forskellige og det er en af styrkerne ved både at have en mor og en far. Vi møder nemlig ofte vores børn helt forskelligt og det er faktisk rigtig godt.

Hos jer er mor den mere stille, den rolige. Det er sandsynligvis dig der bruges når jeres dreng er ked af det, er syg, skal trøstes og har brug for stille og mere omsorgsfulde stunder. Far er den mere aktive, den sjove, den udfordrende, de leger mere voldsomt, har brydekampe og fægter med sværd.

Jeres dreng har brug for begge dele og han har brug for jeres forskellige roller at spejle sig i. Han har ikke brug for at der bliver leget ensidigt med ham, men i stedet brug for at I leger mange slags lege - ikke kun brydekampe og fægte med sværd, men også stille og rolige lege, der giver hyggelige stunder på en anden måde.

Det er godt at din mand tumler med ham, det må han gerne og du må tro på at de to godt kan styre det og vurdere, hvornår det bliver for meget. Indtil videre er det jo ikke for meget, din dreng elsker det ... (og det gør din mand også :)) Så hvis du synes det bliver for voldsomt så træk dig til side og nyd at de to har noget sammen "far og søn" en lidt voldsommere drengeverden som er ud over det du lige kan bidrage med og se det som en styrke.

Men som sagt er det vigtigt at lege forskellige former for leg og også ...


Annonce

... mere stille leg. For et 2-3 års barn er leg vigtigt for udviklingen og legen er meget lystbetonet og fyldt med livsglæde. Det er især gennem leg at barnet får erfaringer og får afprøvet nye muligheder - jeres dreng spejler sig i far og oplever ny måde at opføre sig på.

Jeres dreng skal have mulighed for at eksperimenter og også komme med idéer og det er vigtigt at der ikke kun er jer voksne som styrer legen, men at I følger med og deltager i legen som barnet finder på.

Du kan f.eks. hjælpe ham med at bygge en hule af møbler og tæpper og arrangere en lille picnic i hulen. Du kan også arrangere en bus eller togtur, hvor stolene stilles op på række og passagererne (mor, far, bamser, dukker) osv. kører med og chaufføren styrer.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

I kan lave en forhindringsbane, hvor jorden er giftig og man kun må træde på de puder, måtter osv. I har lagt på gulvet. I kan danse sammen og bevæge jer til musik, I kan selv lave musik og spille trommer, xylofon og lignende.

Stille leg kan være at sidde og læse bøger sammen, det kan også være at lave små puslespil, spille billedlotteri eller huskespil. Det kan være at sætte store perler på snørebånd eller piberensere, lege med modellervoks eller tegne og male.

Der er masser af mulighed for at lege varieret med jeres dreng og det har han brug for :)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce