Annonce

Annonce

Svar: Klynker og pylrer


18. november 2009

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Oskars mor

Tak for dit brev og hvor er det dejligt at høre, at det har været løsningen med kun en lur dagligt - det er super og helt relevant og okay i forhold til Oskars alder :)

Der er to ting som umiddelbart lige falder mig ind og jeg vil naturligvis gerne dele mine tanker med jer.

Det er ofte sådan, at når børn er pylrede, utilfredse og virker lettere irritable og til at mangle overskud, så kan det være en god idé at se på sammensætningen af barnets mad. I skriver at han spiser godt dagen igennem - det er super, men det kan være en god idé at se på hvad han præcist spiser :)

Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt. Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og også forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.

Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

Med udgangspunkt i dette, vil det således godt kunne spille ind på jeres drengs humør om eftermiddagen og aftenen, hvad han tilbydes af mad til frokost og om eftermiddagen til mellemmåltid. Det vil være rigtig godt, hvis han til frokost får fisk, kylling og forskellige grøntsager, ligesom det om eftermiddagen kan være rigtig godt at give ham en havregrynsbolle (se hvordan du bager dem i babykøkkenet her på siden) eller lidt tykmælk med havregryn eller ...


Annonce

... f.eks. lidt müsli på (uden chokolade) eller måske simpelhen giver ham en portion havregrød i en periode fordi det stabiliserer hans blodsukker og bare giver en gladere dreng med mere overskud :)

Det næste jeg tænker er at hans udvikling og det at han vågner meget tidligt om morgenen også spiller ind. Han har jo en alder nu hvor der sker rigtig meget med ham, han begynder at gå, verden opleves større, han oplever at være væk fra jer i dagtimerne osv. men er stadig så lille at han reelt ikke forstår hvor I er, når han ikke kan se jer. Han kan faktisk endnu ikke forholde sig til at I er i køkkenet hvis han er i stuen, når han ikke kan se jer, så tror han at I har forladt ham og at han er alene ... Derfor er det vigtigt at I forsøger at opholde jer sådan at han kan se jer og når I går, så prøv at tale med ham, så kan høre at I stadig er der.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil også være en rigtig god idé at lege lidt gemmeleg med ham, hvor en af jer gemmer sig og han så sammen med en anden skal finde den der har gemt sig "Hvor er storebror henne, skal vi finde ham, hov kan du hører storebror siger pip-pip, hvor kommer lyden fra, prøv om du kan finde ham .." osv. så han bliver opmærksom på at man stadig godt kan være der og at gå efter lyden i det andet rum.

Det at han nu har en rytme, hvor han går tidligt i seng, står meget tidligt op og sover en lang middagslur dagligt, vil naturligt også kunne påvirke hans humør og overskud. Selvom han samlet set får sit søvnbehov fint dækket, så er det jo mange timer han er vågen og det er altid svært med sådanne overgange. I kan godt forsøge om I kan tage ham ind til jer, putte lidt med ham i jeres seng og således få ham til at sove lidt længere om morgenen og på den måde også forsøge at få ham lidt senere i seng - det er jo tidligt at falde omkuld allerede kl. 19.15 ... modsat, så skal han jo et eller andet sted også lige have lov til at finde sig den nye rytme og tiden arbejder således også for jer - hvis det er nogen trøst :)

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce