Annonce

Annonce

Svar: Astmatisk bronkitis og forebyggelse


7. juni 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Pernille

Jeg skal love for at hun er hårdt ramt den lille Malou, og så kun 6 måneder gammel :o(

Der er ingen tvivl om at Malou har følsomme luftveje og det betyder at hun vil reagere let på luftvejsirriterende stoffer. Det kan f.eks. være tobaksrøg eller blomsterstøv - f.eks. liljer kan være meget generende for hende og nogle børn reagerer også hvis man tænder mange stearinlys - det bruger vi ikke så meget på denne årstid, men til efteråret og til jul, skal du virkelig overveje brugen af lys. Det samme gælder brug af pejs, brændeovne osv. Det kan genere.

Derudover skal du medtænke kold og fugtig luft. Det er hårdt for hendes luftveje at skulle trække kold og fugtig luft ned i lungerne, varme det op og sende det ud i kroppen. Hendes kredsløb vil naturligt have svært ved at klare dette. Sundhedsstyrelsen anbefaler f.eks. ikke at børn med astmatisk bronkitis sover ude i koldt, tåget vejr.

Du skal også være opmærksom på parfume og det vil her være rigtig godt at du vasker alt tøj i Neutral, Minirisk og lignende produkter, som er fri for parfume og andre unødvendige tilsætningsstoffer.

Rengøring er rigtig vigtigt, da støv også påvirker hendes luftveje og det er vigtigt også at forebygge f.eks. husstøvmideallergi.

Sundhedstyrelsens anbefalinger lyder:

- Luft godt ud 2-3 gange dagligt

- Slå dynerne til side og lad sengen køle af, når I er stået op

- Undgå mange polstrede møbler og tykke gulvtæpper i soverum

- Vask sengelinned 2 gange om måneden ved 60 grader

- Vask dyne, pude, rullemadras 4-6 gange årligt

- Gør almindeligt grundigt rent

Brug også miljøvenlige rengøringsmidler, køb produkter som er svane eller blomstermærkede.

Og så er det rigtig vigtigt at ...


Annonce

... hun så vidt muligt ikke udsættes for infektioner og her kan man naturligvis godt tale for en dagplejer - det afhænger dog helt af mulighederne i kommunen hvor du bor. Din datter vil jo komme i dagplejers hjem og med mindre der er tale om en rigtig allergidagplejer, så vil du jo ikke være sikker på hvorvidt der en gang imellem ryges, er husdyr eller lignende. Det er i hvert fald en rigtig god idé at du undersøger muligheden for at få en allergidagpleje tildelt - det må din datter være kandidat til.

Med hensyn til babysvømning og allergi og astma, så er det sådan at man i en svømmehal naturligt vil komme i kontakt med klor - ikke bare når man bader men også fordi luften vil være fuld af dampe, som indeholder klorerede forbindelser fra vandet. Det kan genere mennesker med sarte luftveje og for eksempel personalet, som opholder sig meget i dampene. Men normalt fraråder man ikke babysvømning. Der er ikke noget der umiddelbart tyder på at børn tager skade af at bade i de danske svømmehaller, det er jo ofte kun ½-1 time om ugen man er af sted og det er godt for mange andre ting. Er man i tvivl, så bør man dog altid drøfte det med lægen.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Derudover så er det så vidt jeg ved sådan at nogle svømmehaller har sænket klorindholdet, så det således er lidt lavere end andre steder. Det kunne måske være interessant for dig at finde ud af om det er tilfældet, der hvor du går til svømning - måske kan du næsten selv mærke om klorindholdet er meget højt eller om det virker mere behageligt ...

Med hensyn til jern, så skal hun ikke have jern, hvis hun får mindst 400ml modermælkserstatning dagligt. Men d-dråberne skal du fortsat forsætte med.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce