Annonce

Annonce

Svar: Efter sygdom


28. januar 2004

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hvor er det dog synd for den lille pige.

Som du selv skriver, så er det jo en naturlig reaktion efter lang tids sygdom, ikke at ville tage føde til sig og at hun sover dårligt. Men det skulle jo også gerne begynde at gå den anden vej, så hun kan få det lidt bedre.

I 8 mdr´s alderen må hun jo i princippet få næsten alt. Det vil sige det samme som I også spiser. Naturligvis tilberedt så hun kan spise det.

Giv hende små potioner. Hvis du servere for meget for hende på en gang, så kan det virke uoverskuligt og hun vælger det fra med det samme af dengrund. Derimod kan små hyppige måltider være med til at hun får lidt ned en gang imellem.

Sørg for at give hende noget der appelerer til synet. Jo flere farver, jo lækrere og mere indbydende ser det ud. Lad være med at gå op i hvor meget hun spiser - lidt har også ret og pres hende endelig ikke. Bare tilbyd hende det og lad hende selv regulere det.

Gør spisesituationen hyggelig. Man spiser altid mere i godt selskab. Lad hende få noget af det du selv spiser. Lav kræsemad.
Hvis du selv spiser brød ommorgenen, så giver du også hende lidt brød. Det kan f.eks. være en bolle med smør og lidt marmelade. Hvis hun er glad for grød, så kan du med fordel komme lidt frugtmos på grøden. Mange børn kan godt lide frugt, som er sødt i smagen. Giv hende også frugt i løbet af dagen. Skrællede æbler og pærer, clementiner, druer og bær af forskellige slags plejer at være et hit.

Grøntsager kan du koge og skære i små stykker, så hun kan spise med fingrene. Du skal evt. hjælpe lidt til. Det kan være ærter, majs, advokado, pebberfrugt osv.

Kød og fisk koger du ligeledes eller laver i ovn og skærer i små stykker. Det kan gives om ...


Annonce

... aftenen eller til frokost. Det kan være både frikadeller af kød eller fisk, rejer, muslinger, pølser, kylling osv.

Pasta og ris må hun også gerne få. Du kan evt. lave lidt tomatsovs til, men vil hun bare spise ren pasta er det også i orden. Det vigtigste er at hun vænner sig til at få mad igen.

Æggekage eller hårdkogte æg kan mange børn også godt lide. Du kan give små stykker skinke eller hamburgerryg sammen med. Og så igen lidt grønt.

Pandekager kan også være et hit. Det kan både være som dessert, men du kan også lave madpandekager og give forskelligt tilbehør ved siden af.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Stil en tallerken foran hende og lad hende selv. Se hvad der sker.

Med hensyn til drikke, så er det naturligvis et problem at hun ikke tager hverken flaske eller kop. Forsøg om du kan lære hende at drikke af sugerør. Det kan også være en god idé at købe et legetøjsstel, med nogle søde kopper, som interesserer hende. Så kan I lege imens at hun får lidt at drikke.

Med hensyn til nattesøvn, så sover hun nok uroligt fordi hun har været så meget igennem, men det kan jo også godt være at hun har ondt? Kan I ikke tale med lægen om evt. at give hende en panodil som stikpille, når hun vågner der kl 12. Simpelthen for at hun får ro nok til at sove. Jeg ved godt, at hun allerede har fået meget medicin og at man skal passe på ikke at give panodil i tide og utide, men nu er det jo en lidt speciel situation hos jer.

Hvis hun fortsat ikke tager føde og væske til sig, må I snakke med lægen om hvad I skal gøre. Det er jo begrænset hvor lang tid I kan lade gå, da der jo også er regler for hvor meget sådan en størrelse kan tabe sig.

Håber at noget af ovenstående vil hjælpe jer lidt videre frem.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce