Annonce

Annonce

Svar: Opstart af mad giver slemme mavekneb


14. juli 2020

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Johanne

Tak for dit brev :)

Dit lyder voldsomt, at din datter efter kun 1 teskefuld grød eller mos reagerer så voldsomt som du beskriver - og det lyder faktisk som om, at det er noget du skal tale med lægen om. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at hun reagerer på et eller andet og tvivle bør komme hende til gode - og jeg tænker, at det måske var en idé med en henvisning til børneafdelingen...

Det anbefales ikke at sætte hende på diæt, uden at lægen er inde over og heldigvis virker hun meget glad og interesseret i mad, så det skal du endelig udnytte. Giv hende også meget gerne ristede rugbrødsbjælker, agurk, bløde frugtbåde, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende i hånden, som hun kan sidde med, sutte og gnaske igennem, så hendes naturlige lyst og interesse for mad bibeholdes. Det vil samtidig styrke hendes mundmotoriske udvikling og vil naturligt sætte lidt gang i spytsekretionen, ligesom der også vil komme lidt ned i maven, som så forhåbentlig stille og roligt vænner sig til det.

Du kan med fordel lave hendes grød og mos på din mælk, så forskellen ikke er så stor fra det hun kender. Da hun indtil nu har trives med din mælk, så burde hun ikke have problemer med lactose - modermælk har et højt indhold af lactose - men igen, det bør tjekkes af lægen.

Ligesom børn kan lide af mælkeallergi og derfor skal ammes eller tilbydes højt hydrolyceret erstatning, så vil nogle børn også kunne reagere på disse erstatninger. I disse tilfælde giver man en modermælkserstatning, hvor proteindelen består af frie aminosyrer - f.eks. Nutramigen, Pregestimil, Neocate, Puramino eller Alfamino. Disse erstatninger er også lactosefri, hvis det er dette, som er problemet.

Hvis du fortsat ammer meget hyppigt dagen igennem, så ...


Annonce

... kan du forsøge at lægge amningerne sådan, at hun får lidt mælk kortvarigt før du giver hende skemaden, så hun allerede har lidt af din mælk i maven, når grød eller mos kommer derned - og så kan du amme hende igen efterfølgende. Ellers er det en god idé, at du også forsøger at ilægge lidt pauser undervejs i løbet af dagen, så hendes mave også får hvile og hjælpes til at bearbejde det som er der, hjælpes til at finde ro. Hvis der hele tiden er enten mælk eller skemad i maven, så arbejder hendes system jo på højtryk, hvilket også er hårdt for hende.

Og ja, så synes jeg som sagt, at det vil være helt relevant, at du kontakter jeres læge og drøfter med ham hende, om ikke det vil være relevant med yderligere undersøgelser. Det er rigtig synd for lillepigen, at hun skal have så ondt i maven og tydeligt reagere på så lidt skemad, det synes jeg bør undersøges nærmere :)


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Tal også med lægen om, hvis du giver din datter naturlægemidler og kosttilskud. Jeg forstår godt bevæggrundende for dette, men Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet, at naturlægemidler ikke bør anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning. Dertil kommer, at jo mere forskelligt hun har i maven, jo mere vil hendes mave sandsynligvis skulle arbejde...

Vær også opmærksom på at en del urte-te ikke bør gives til små børn. På nettet kan du finde mange artikler, som anbefaler f.eks. fennikel- og kamillete til børn med koliklignende symptomer, men Fødevarestyrelsen har i februar 2020 sendt en advarsel ud om, at man ikke bør give disse former for te til børn. Det ved jeg ikke om du gør, men vil blot nævne det for en sikkerhedsskyld :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at lægen vil hjælpe dig og lillepigen videre :) Sender et stort knus med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

9. maj 2024 | Sygdom | 2 mdr.

Født med bule i hovedet

Kære Helen. Vi har en datter, som er født den 14. marts, efter en langvarig...

Læs hele brevet og Helens svar


11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce