Annonce

Annonce

Svar: Ondt i maven og hård afføring - 9 mdr.


19. marts 2012

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Betina

Tak for dit brev :)

Forstoppelse hos børn kan skyldes flere ting og det er helt fint, at I har fået en henvisning til børneafdelingen, så jeres datter kan blive undersøgt nærmere. Nogle gange finder man simpelthen ikke nogen forklaring, man ved ikke hvad årsagen er. Andre gange finder man ud af at barnet har en sygdom - f.eks. Cøliaki (gluten introlerans), det kan give diarré, men kan også give forstoppelse. Du nævner selv at hun har haft blødning fra endetarmen på grund af den hårde afføring og måske har hun nogle små rifter eller en lille hæmoride der også kan være med til at gøre forstoppelsen værre, fordi hun holder igen, fordi det gør ondt at presse.

Kosten og sammensætningen af maden kan have betydning og nu hvor hun er 9 måneder gammel vil det være rigtig godt at du giver hende så varieret en kost som muligt. Masser af kogte grøntsager, rodfrugter, kød, fisk, ris, pasta osv. Jo mere familiemad jo bedre er det ofte - maden må gerne være krydret og smage af noget, det er også godt til at sætte lidt gang i maven og det vil også være rigtig godt hvis I kan spise sovs. Sovs smører og kan gøre afføringen lettere at komme af med.

Frugt er rigtig godt til at sætte gang i maven, det kan være frugtmos eller frisk frugt i hånden. Sødmælk og banan har ry for at være lidt forstoppende, så det kan I derimod forøge at holde lidt igen med. Surmælksprodukter kan være med til at stabilisere maven fordi det er mælkesyrebakterier ...

Væske er meget ...


Annonce

... vigtigt. Jeres datter skal helst drikke masser af vand, men derudover skal hun naturligvis også have sit behov for mælk dækket og det vil være passende at hun nu ammes 3 gange i døgnet.

En plan for dagen kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos, vand af kop

Formiddagslur

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere, gerne med smørbart fiskepålæg, godt kogte pastaskruer eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Eftermiddag 16: en lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler eller lignende, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, boller i karry, frikadeller med sovs og kartofler, lasagne eller lignende. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes godnatgrød

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes igen.

Til sidst vil jeg lige sige at med hensyn til afføringsmiddel, så synes jeg I skal tale med lægen og/eller børneafdelingen om at give hende Movicol. Det kan blandes op i vand og gives af en flaske eller det kan drysses på f.eks. lidt frugtmos og gives med ske. Børn der ikke har glæde af andre typer af afføringsmiddel vil ofte have glæde af dette og det er rigtig vigtigt at holde maven igang .. :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce